Min far

brevkassespørgsmål

Min far

Hej.. jeg er en pige på 11 år

det er ret lang tid siden men jeg kan ikke glemme det..

det er min far.. han er klam eller hvad man kalder det..

jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive det..

min far har engang rørt/klemt mine bryster med vilje engang det var virkelig ubehaligt

og han har også taget sit hovdet på min bryster..

jeg tøre ikke at være sammen med ham mere, jeg kan heler ikke så godt lide ham, eller at være sammen med ham alene! jeg tror hele tiden han skal voldtage mig..

nogen gange tænker jeg også hvorfor han gjorde det, men det jeg slet ikke kan få ud er at selvom jeg er er har så gøre han også klamme ting til min mor selvom jeg er røre hendes bryster og andre ting..

jeg er så bange for min far..

hvergang jeg høre mine veninder snakker om deres far eller noget hyggeligt de lavede så siger de det så perfekt..

håber du forstod det..

Svar:

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, du ikke synes det er særlig rart, at din far har rørt ved dig på en måde, som du ikke kunne lide. Det lyder som om, det stadig fylder meget for dig, selvom det er længe siden. Og det er faktisk slet ikke mærkeligt, for sådan noget kan sidde rigtig godt fast indeni. Jeg synes, det er meget flot at du skriver herind og fortælle om dine oplevelser.

Du skriver, at du er bange for din far og ikke ved, hvad han kan finde på at gøre ved dig. Det kan jeg godt forstå, du er nervøs for. Han har gjort noget ved dig før, som var ubehageligt for dig. Du skal vide, at det, som han har gjort ikke er okay.

En far skal ikke røre sådan ved sin datter og tage på hendes bryster. Det er ikke en god måde at være far på. Så det er slet ikke underligt, at du ikke kan lide at være sammen med ham alene. Det er heller ikke særlig fedt, at han rører sådan ved din mor, når du er der. Det lyder som om, han ikke rigtig kan finde ud af, hvad der er okay og hvad der ikke er okay.

Jeg tror, det ville være godt for dig at finde en voksen, som du kan snakke med om dine oplevelser. Det kan være, du kan snakke med din mor. Hvis du siger det til hende, kan det være at hun kan holde lidt øje med din far, så han ikke gør sådan noget igen. Det kan også være, du har en lærer eller en pædagog i en SFO/klub, som du kan fortælle det til. Det skal nemlig ikke være sådan, at du går og er bange hver dag. Det kan gå ud over mange ting, som f.eks. dit humør, sin nattesøvn, din appetit osv. Måske kan du allerede mærke noget af det nu. Hvis du fortæller nogen, hvordan det er med din far, så kan han nemlig også få hjælp til at forstå, hvordan man er en god far. Det kan han nemlig godt lære, hvis han får noget hjælp.

Hvis du ikke synes, at du tør snakke med nogen du kender, så er du altid meget velkommen til at snakke med en voksen her på Cyberhus i vores 1-1chat. Her sidder der voksne klar til at snakke om det, der fylder. Så her kan du fortælle om en dårlig dag eller om din far. Du kan også ringe eller sms'e til Børnetelefonen på nummeret 116 111 og snakke med en voksen der.

Jeg sender dig en masse tanker og håber på det bedste.

Mai