Kære du,

Det lyder til, at du er midt i en meget svær periode. Det er ikke altid nemt at være til og slet ikke når man ikke føler at man passer ind. Jeg synes det lyder til, at du er en sød og betænksom pige og jeg er sikker på at det godt kan vende for dig, så du også oplever hvor dejligt livet kan være. Jeg vil prøve at give nogle bud på hvad du kan gøre for at føle at du passer ind og hører til. Alle mennesker har nemlig brug for at føle at de hører til og er velkommen i de grupper de omgives. Jeg kan derfor sagtens forstå det her er noget der fylder meget for dig. Jeg håber du kan bruge mit svar!

Det kan være svært at se andre have det sjovt og godt, når man selv føler sig udenfor og anderledes, men samtidig kan det også være svært at lade være med at sammenligne sig selv med de andre unge. Jeg kan sagtens forstå du også ville ønske du kunne grine og have det sjovt i stedet for at være ked af det og føle at du ikke passer ind. Du er ikke alene om at have det sådan som du har det. Det er der desværre mange andre unge der også oplever. Nogle oplever det tit, mens andre kun oplever det i korte perioder. Det gør det jo bestemt ikke nemmere at have det som du har det, men det kan alligevel være godt at vide, at man ikke er alene om sine tanker og følelser. Hvor er det sejt gået af dig at du har skrevet herind, så du ikke går alene med dem. Det er vigtigt at man kan snakke med andre om hvordan man har det.

Du skriver, at du har nogle venner på nettet, og det er dejligt at høre, at du har nogle du snakker med. Jeg kan dog godt forstå du ville ønske du også havde nogle venner i klassen eller i din fritid. Man kan godt komme til at føle sig ensom og ked af det, når man ikke har så mange at være sammen med. Det gør det ikke nemmere at du ikke føler nogle forstår dig eller vil lytte til dig udover din mor. Jeg vil fortælle dig, at vi her på cyberhus rigtig gerne vil lytte til dig og du er altid velkommen her i brevkassen eller på vores 1-1chat, hvor du kan skrive med en voksen rådgiver om alle dine tanker og følelser, som fylder hos dig. Du kan finde vores chat her.

I forhold til at du har de fleste af dine venner online tænker jeg på om ventilen måske kunne være et sted for dig? Ventilen er et tilbud for unge, som føler sig ensomme eller som føler de ikke helt passer ind hos de andre unge og de har mødesteder flere steder i landet. Man kan ringe til dem og aftale at møde op og snakke med nogle af de frivillige som er dernede eller man kan bare møde op hvis man har det bedre med det. Jeg ved godt at det kan være rigtig grænseoverskridende at skulle møde en masse nye mennesker og møde op og sige'hej', men jeg tænker det måske kunne give dig lidt selvtillid og glæde at mødes med andre unge, som også føler sig lidt udenfor og som heller ikke helt føler at de passer ind. Du kan læse mere om ventilen på deres hjemmeside, som du finder her. Måske er det noget du kan vise din mor og snakke med hende om?

Når man tidligere har prøvet at blive mobbet kan det være svært at finde tilliden til andre mennesker og troen på at de vil en det godt. Det er rigtig uretfærdigt at det skal være sådan, men sådan er det desværre tit. Jeg kan godt forstå hvis du også har det sådan. Det er bestemt ikke sjovt at føle sig ignoreret og som om man ikke eksisterer. Alle har brug for at føle sig set og hørt - det har du selvfølgelig også. Sådan nogle oplevelser som du har haft i din tidligere klasse kan godt gøre at man trækker sig lidt og de kan på den måde sætte sig i kroppen, så det også påvirker hvordan man er i den nye klasse. Jeg tænker på om det måske er noget du skal snakke med nogle om? Måske har din skole en sundhedsplejerske eller en skolepsykolog tilknyttet, som du kan få lov at snakke med. Det er nemlig rigtig vigtigt at man får bearbejdet hvordan man har det, så man kan komme videre og blive glad igen. Det kunne også være godt at snakke med en sundhedsplejerske eller skolepsykolog i forhold til din mistanke om, om du har en depression. Det skal man have hjælp til, så man kan få en god behandling.

Du skriver i dit brev, at din mor lytter og forstår dig og det er jeg rigtig glad for at høre. Har du mon fortalt hende alle dine tanker, som du beskriver her i dit brev? Det synes jeg ville være rigtig godt hvis du gjorde. Din mor kan nemlig bedst hjælpe og støtte dig når hun ved hvordan du har det. Jeg tænker også det kunne være godt hvis din mor kunne hjælpe dig med at finde nogle at snakke med eller måske tage med dig til det første møde i ventilen, hvis det er noget du vælger at prøve. Det kan være godt at have en med, som man kan støtte sig til.

Hvor er det dejligt at du har en kæreste som gør dig glad og som du er tryg ved. Det er så vigtigt at have en man holder af på den måde. Jeg synes du skal nyde det som meget som muligt når du er sammen med ham og se det som et frirum at du er glad når du er sammen med ham. Det betyder selvfølgelig ikke at du ikke skal prøve også at blive glad når du ikke er sammen med ham, men nogle gange kan man også bare have brug for at nyde at noget i livet er rigtig dejligt som det er. Jeg håber det giver mening?

I forhold til dit spørgsmål om hvordan du bliver den glade pige du var før, så håber jeg at du kan bruge nogle af de råd jeg er kommet med i løbet af mit svar. Deruodver synes jeg også du skal prøve at tænke tilbage på hvad du gjorde dengang, der gjorde dig glad. Gik du måske til en hobby eller en sport, som du nød og som gjorde dig glad? Hørte du måske en bestemt slags musik, som du ikke hører mere? Gik du lange ture i skoven? Hvis du kan komme i tanke om ting, som du måske ikke har gjort i et stykke tid, så prøv at gentag dem og mærk efter hvordan det føles. Nogle gange glemmer man at selv små ting kan gøre en forskel.

Jeg vil ønske dig alt det bedste og håber at dit gamle jeg finder vej frem til dig igen!  

De bedste hilsner,

Astrid