Kære du

Jeg kan godt forstå dit dilemma! Det må ikke være rart at være i sådan en situation, hvor dine forældre og dig ikke er enige om, hvor du skal gå i skole henne. Det må være svært, fordi du klarer dig så godt i skolen og generelt elsker din skole og venner højt, så det er helt forståeligt, at du ikke har lyst til at flytte fra den. 

Jeg har desværre ikke et præcist svar på, hvad du kan gøre, for ikke at flytte skole. Dine forældre har ret til at bestemme over dig og væsentlige forhold i dit liv indtil du bliver 18 år. Så de er faktisk i deres fulde ret til at lade dig skifte skole. Men det er ikke ensbetydende med, at det er en god idé. Jeg tænker nemlig, at det er vigtigt, at du også bliver inddraget i den her beslutning, fordi det trods alt er dit liv og din hverdag, det handler om. Jeg kunne forestille mig, at dine forældre gerne vil have at du flytter, fordi de gerne vil have, at du klarer det godt og lærer så meget som muligt. Og når der er besparelser på en skole, så er det nok meget naturligt at blive bekymret for, om det nu også er god undervisning og om du lærer det, du skal. Så det er nok egentlig et udtryk for omsorg fra deres side. Men du oplever at klare det godt og du har det også godt på din skole, og det er jo det vigtigste tænker jeg.

Jeg tænker på, om du har haft en samtale med dine forældre, hvor du fortæller dem, hvorfor du ikke vil flytte? Jeg kan forestille mig, at det kan være svært at argumentere for, hvorfor du skal blive der, hvis de er meget i mod, og uden at blive ked af det eller vred. Men hvis du kan (og ikke allerede har gjort det), så vil jeg foreslå, at du sætter dem begge ned en dag til en alvorlig snak, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil blive på din skole. Du kan fx sige, at udover at du klarer dig godt og får gode karakterer, så har du gode venner på din skole, og det kan være svært at komme ind i en ny klasse og falde til, og særligt når det er det sidste skoleår. Måske betyder det også meget for dig at afslutte skolen med de venner, du har og som du har haft igennem hele din skolegang. Det vigtigste er bare at du får sagt alle de ting der gør, at du gerne vil blive i din klasse. Derefter kan du så høre, hvad dine forældre har at sige, og prøve ikke at blive for vred eller sur over det, de siger. For umiddelbart tænker jeg, at der vil være en større chance for, at de lytter til dig og tager højde for det du siger, hvis de kan se, at du mener det helt alvorligt. Det er selvfølgelig helt i orden at have de følelser, men tit når man bliver vred eller ked af det kan det være svært at argumentere godt for sin sag, og i stedet kan man komme til at sige ting, som man ikke mener. Det kan selvfølgelig være, at du har haft sådan en alvorlig samtale med dem, hvor de stadig ikke ændrede mening. I så fald vil jeg anbefale dig at kontakte studievejlederen på din skole eller en uddannelsesvejleder her. Det kan være, at det kan hjælpe at snakke med en vejleder om dine muligheder. Måske du også kan foreslå dine forældre et møde med skolen, så de kan fortælle om de bekymringer de har overfor skolen? 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og at det hele løser sig for dig, så du kan blive på din skole.

Mange hilsner
Pernille