Kære du.

Jeg kan godt se, at det er lidt af et dilemma, du står i, da jeg godt kan forstå, at din grænse blev overskredet med hende, der slog dig, men samtidig kan jeg også godt forstå, at du ikke har lyst til at trække dig helt fra din vennegruppe. Det kan være svært at overskue, hvad man kan gøre i sådan en situation, så jeg vil komme med mine tanker om det, og forhåbentlig kan du få lidt inspiration til, hvad du kan gøre. 

Det er aldrig rart at være udenfor fællesskabet, og du er langt fra den eneste, der har prøvet at gå på kompromis eller bære over med nogle ting, for ikke at være alene. Når man går på gymnasiet, så kan det være hårdt at gå for sig selv, da der er mange sociale arrangementer og generelt en forventning om, at man skal være social. Så man kan godt føle sig presset ind i grupper eller til at gå med nogle bestemte mennesker, hvilket lyder til er tilfældet for dig. Du skriver, at du generelt ikke er glad for vennegruppen, og det kunne også lyde som om, at den her gruppe ikke helt deler dine værdier om at snakke om tingene fremfor at bruge vold. Jeg tænker på, om du mon har snakket med de andre piger om episoden og fortalt, hvordan du oplevede det? Det kan være, at de andre piger er vant til at kulturen eller måden man omgås hinanden i gruppen er på en bestemt måde, men det kan være, at det kan være godt at snakke om, hvorvidt man kan løse tingene på en anden måde, når der kommer uenigheder i gruppen. På den måde kan du illustrere en anden måde at løse konflikter på.

Fordi du skriver, at du generelt ikke er glad for gruppen, så tænker jeg på, om det mon er det rigtige for dig at fortsætte med at være sammen med pigerne? Nogle gange skal man gå på kompromis med nogle ting, men ens grundlæggende værdier kan være svære at gå på kompromis med. Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at skulle trække dig helt fra dem, for det er aldrig rart at stå alene. Men måske det kan være en anledning til at prøve at komme i kontakt med nogle andre fra din klasse eller parallelklasse? Du lyder som en sej pige, der har overvundet nogle forhindringer ved at starte på gymnasiet, som du beskriver måske ikke helt var det oplagte valg for en som dig. Men nærmest alt er muligt, hvis man virkelig ønsker det, uanset hvor man kommer fra. Og det er vigtigt at følge sit hjerte og gøre det, som er rigtigt for en selv, selvom det betyder, at man måske skal gøre nogle ting anderledes eller kæmpe lidt hårdere end andre. Og det lyder til, at du har fulgt dit hjerte ved at starte på gymnasiet, og måske skal du også gøre det nu ved at trække dig lidt fra gruppen, hvis du føler, at det er det rigtige for dig. Selvom det kan være skræmmende at skulle tage kontakt til nye mennesker, da muligheden for at blive afvist aldrig er rar, så kan det også være, at du får nogle nye venner, som deler dine værdier. Derfor tænker jeg, at du kan prøve at overveje, om du skal tage mod til dig til at ende det med din vennegruppe og så i stedet opsøge nogle nye mennesker. 

Den bedste måde at møde nye mennesker på, er ved at være tilgængelig. Dvs. at deltage til alle de sociale arrangementer, som er mulige for dig, at være omkring de andre i pauserne, og være åben for forskellige aktiviteter uden for skolen. Hvis der slet ikke er nogle personer i din klasse, som du har lyst til at være sammen med, så kan det også være, at du kan overveje at starte i en ungdomsklub eller måske snakke med personalet på dit bosted, om hvilke muligheder der er i din by. Hvis du har mod på det, så kan du også undersøge det der hedder Ventilen, som er en frivillig organisation for unge, der oplever at være ensomme. Det er en god måde at møde andre mennesker, som også har lyst til at få nye venner. 

Så lige for at opsummere, så tænker jeg, at du enten kan give din vennegruppe en chance ved at prøve at snakke med dem, eller i stedet trække dig lidt fra dem og prøve at snakke med nogle andre fra dit gymnasie eller udenfor. Det vigtigste er, at du har det godt, og selvom det kan være hårdt at stå alene, så kan det være godt at tænke på, om du vil have det bedre eller værre ved ikke at være en del af den her vennegruppe. 

Jeg håber, at du har fået lidt inspiration til, hvad du kan gøre, og husk at du altid kan skrive til os igen, hvis du har brug for nogle flere råd, enten her i brevkassen eller i chatten. 

Mange hilsner

Pernille