Gymnasiet - helvede
Gymnasiet - helvede
Hej brevkassen, jeg er en pige som er begyndt på gymnasiet for to dage siden, og det har kun været ned af bakke. Første dag var et helvede, mange fra den klasse jeg går i kender hinanden, og selvom de ikke gør, kommer ALLE så godt ud af det med de andre, undtagen jeg. De var højlydt og var så tætte med hinanden som om de havde kendt hinanden i flere år. Det var virkelig ekstremt for mig, jeg var den eneste der ikke grinede eller havde nogen at være sammen med. Jeg har aldrig følt mig så udenfor og ked af det, det tog virkelig livet af mig, at sidde der med 29 mennesker der bare kunne være sammen og have så godt fra første dag. Selv om jeg har snakket med en pige, så er det som om hun ikke gider at være sammen med mig, og ingen snakker med mig OVERHOVEDET. Jeg kan bare sidde der i klassen, kigge ned på bordet, mens alle omkring mig har det fantastisk. Jeg synes selv jeg prøver at være med og gør mit bedste, men de er bare så åbne overfor hinanden på så kort tid, og det er bare for meget for mig. Og ikke nok med det så er den studieretningen jeg har, ikke den jeg ønsker, men jeg har snakket med skolen og jeg kan ikke skifte. Jeg har grædt uafbrudt fordi det er så hårdt for mig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre...:(
Kære du
Det kan være vildt svært at starte på noget helt nyt. Der er både en masse nye mennesker og rutiner man skal lære at kende.
Og der er bare forskel på hvordan vi som mennesker kommer igang med noget nyt. Som du siger så er nogle hurtige til at åbne sig overfor nye mennesker, mens andre tager noget længere tid.
Når du er en af dem der tager længere tid om at åbne op og lære alt det nye at kende så er det meget naturligt at sådan en start vil virke meget voldsom. Her tænker jeg at det er vigtigt at du giver det tid. Selvom du måske tænker at du er den eneste der ikke "passer ind" så behøver det ikke være sådan om 1 uge, 1 måned eller mere.
Ligesom der er forskel på hvor hurtigt vi som mennesker åbner op, så er der også forskel på hvordan vi som mennesker reagerer når vi bliver smidt ud i en stressfuld situation som en studiestart sagtens kan være. Nogle trækker sig måske lidt mere end de plejer, fordi de lige har behov for at lære det hele lidt at kende før de kan åbne op. Andre reagerer måske med at snakke endnu mere og grine højere end de normalt ville. Og det kan selvfølgelig godt se ud som om de så bare er "helt cool" med alt det nye, men sådan behøver det slet ikke være.
Det at være "meget på" kan lige så godt være et udtryk for nervøsitet og usikkerhed som det at være tilbagetrukket. Hvis man er meget nervøs kan det for mange være enormt vigtigt at finde sammen med nogen meget hurtigt, og derfor er de måske langt mere åbne og hurtige til at danne relationer de første dage. De relationer kan se meget andeledes ud om nogle få uger i takt med at I alle lærer hinanden bedre at kende.
Derfor tænker jeg også det er vigtigt at du ikke tænker dig selv som forkert bare fordi du ikke reagerer som de andre. Jeg garanterer dig at du ikke er den eneste der er nervøs og synes det hele er overvældende. Andre viser det måske bare på en anden måde. Prøv at give det tid og se om det ikke lige så stille ændrer sig.
En anden faktor jeg også tænker er vigtig er at der sagtens kan være andre på gymnasiet du vil svinge rigtig godt med, i takt med at du lærer flere at kende. Der kunne måske være nogen i nogle af de andre klasser som du vil svinge helt vildt godt med.
I forhold til det her med studieretningen tænker jeg at du bliver nødt til at spørge skolen igen. Hvad betyder det at du ikke kan skifte. Er det bare lige nu du ikke kan skifte, eller hvordan? Mange steder det normalt at man skifter studieretning, men det kan godt være at det kun kan lade sig gøre på bestemte tidspunkter. Eksempelvis i august og efter juleferien. Så jeg ville prøve at kontakte skolen igen og spørge lidt mere ind til mulighederne.
Mange hilsner
Niels-Christian