Savn...
Savn...
Hej brevkasse.
Jeg har skrevet til jer før, omkring en periode, hvor jeg var helt nede og jeg vil bare gerne lige sige tak for det gode svar i gav mig:)
Denne gang er det noget helt andet jeg skriver om.
Jeg er begyndt at skrive med den her dreng. (Vi kan kalde ham "Q") men jeg er nok begyndt at få lidt følelser for Q, og det virker som om at det er gengældt. Problemet er at Q er taget på efterskole nu, og han må ikke bruge sin telefon den første 1,5 uge. Q kommer desuden også kun hjem i ferierne og nogle weekender. Det er bare så ærgeligt at det støder sammen med at jeg skal til min far (som bor i den anden ende af landet) så vi kommer ikke rigtig til at se så meget til hinanden. Jeg er bange for om jeg mister ham. Det er det sidste jeg vil!
Jeg er en person, der stort set aldrig føler sig forelsket, men de 2-3 gange jeg har prøvet det, er det virkeligt.
Tænkte på om I har nogle gode råd til hvordan mig og Q kan holde sammen? Eller hvordan jeg kan formindske savnet af ham i hverdagen?
Kære S
Jeg er rigtig glad for at høre, at du tidligere har haft glæde af vores brevkasse. Tak for de søde ord.
Hvor er det dejligt at høre, at du er forelsket - og ikke mindst at det virker til at være gengældt. At være forelsket kan være noget af det bedste, men samtidig kan det også være rigtig svært, hvis man f.eks. er langt fra hinanden og ikke kan ses så tit. Jeg kan godt forstå, at du savner Q, efter han er taget på efterskole, og at du tænker på, hvordan I kan holde kontakten. Især da efterskolen sætter nogen begrænsninger for, hvor tit I kan ses, og hvor meget kontakt, I kan have.
Mit råd til hvordan du og Q kan holde sammen vil nok være, at I ses, når han er hjemme - og at I ellers kan holde kontakten via sms, snapchat eller hvad I ellers plejer at gøre. Det lyder til, at du sjældent bliver forelsket og at du ikke vil miste ham, så forsøg at have den kontakt i kan med de forudsætninger I har (at I f.eks. ikke kan ses så tit). Samtidig vil jeg også sige, at det er vigtigt at finde en balance ift kontakt, så han kan være tilstede på efterskolen. Han vil sikkert opleve en masse nyt og møde en masse nye mennesker den næste tid, og det kan være, at han derfor ikke har mulighed for at have ligeså meget kontakt, som du måske har et ønske om. Det behøver ikke betyde, at han ikke er forelsket i dig, men kan blot være et udtryk for, at der sker rigtig meget nyt i hans liv lige nu.
Jeg tænker derfor også, at det er vigtigt, at du gør de ting, du godt kan lide, uden at stå i "venteposition" til han kommer hjem igen. Her tænker jeg også, at du netop kan formindske savnet ved at gøre noget, der får dig til at tænke på noget andet. F.eks. at være sammen med dine veninder, dyrke dine interesser (eller begynde at gå til noget sport eller andet, der interesserer dig). Når tankerne og savnet til ham fylder for meget, kan du evt. også gå en tur, sætte din yndlingsfilm på eller andet. På den måde vil du forhåbentlig kunne få dine tanker rettet over på noget andet. Ellers tænker jeg, at du skal prøve og nyde forelskelsen. Nyd det alt det du kan, når I er sammen, og få det bedste ud af tiden, hvor I ikke er sammen.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar - ellers er du meget velkommen til at skrive igen eller skrive med vores rådgivere i 1-1 chatten.
De bedste hilsener,
Pernille