Forbudt kærlighed
Forbudt kærlighed
Jeg har haft en kæreste (vi kalder ham M) M og jeg var kærester i 7 måneder.
I de 7 måneder havde vi en del problemer.. Jeg var ham utro i starten pga en fortid med udnyttelse seksuelt over nettet, men han fik mig ud af det..
Og han drak ofte, og meget og glemte mig ofte når vi var nogen steder. Dette indebar at han fx tog mig med hjem til en veninde hvor jeg bad ham tage mig hjem, men han sagde vi lige skulle se filmen færdig. Vi endte med at se endnu en film og jeg sov på pigens sofa til kl.6 om morgenen, hvor han så tog mig hjem.
Han tog også en gang exstacy bag min ryg og holdte det hememligt fordi han vidste jeg ville blive sur.
Mine forældre er jo så nu VIRKELIG ikke glade for ham.. Men han tyder på at have ændret sig. Han drikker kun 1 øl hvis han overhoved gør, og han tager hensyn til mig.
Bør jeg droppe ham fordi mine forældre ikke kan li det han gjorde for?
Og er der meget stor chance for at han bare drikker igen og måske bare bag min ryg?
Jeg er virkelig bange for at blive såret på den måde igen..
Kære du,
Når et andet menneske, som man elsker og har tillid til, sårer en, så sætter det sine spor. Jeg kan godt forstå du er i tvivl om hvorvidt du skal give ham en chance til og at du er bange for at blive såret igen. Mennesker kan godt forandre sig og derfor er det ikke en nem beslutning, for måske er han blevet helt anderledes og har fortjent en chance mere? Jeg tænker det vigtigste er, at du mærker godt efter indeni hvad du er tryg ved. For hvis du vælger at tage ham tilbage, så er det kun fair hvis du rent faktisk også har tilgivet ham. Det er ikke nemt at være kærester med en som hele tiden er mistænkelig. Kan du følge mig? Jeg ved godt at det kan være svært at vide med sikkerhed hvordan man ville have det hvis man tog ham tilbage, men prøv at vær så sikker som mulig.
Du kan eventuelt prøve at skrive en liste med fordele og ulemper ved at tage ham tilbage ned på et stykke papir. Nogle gange kan det være svært at få et overblik over tankerne fordi det fylder så meget i hovedet på en. Så kan det hjælpe at få dem skrevet ned så man kan kigge på det sort på hvidt og danne sig et overblik.
Jeg kan godt forstå at dine forældre er lidt usikre på om han er god for dig efter det der er sket, og jeg tror måske det bedste ville være hvis du tog en snak med dine forældre om dine tanker i forhold til ham. Det lyder til, at du blandt andet er i tvivl på grund af dine forældre, og derfor tror jeg du bliver nødt til at inddrage dem i beslutningen, fordi jeg tror du ville have det skidt hvis ikke du fik deres godkendelse, eller i det mindste at du vidste at de vidste hvad der foregår mellem jer. Selvfølgelig er beslutningen din og din alene, men den er svær at træffe uden hjælp fra andre, fordi det kan være svært at finde rundt i de mange tanker, der er i hovedet på dig. Måske kunne det også være en ide at snakke med en god veninde om det? Det kan nogle gange gøre det nemmere når man hører andres mening eller får hjælp til at se det hele lidt udefra. Det kan være hun har gode råd du kan bruge eller kender nogle der har stået i en lignende situation?
Du bliver nok også nødt til at snakke med M om dine tanker. Et forhold er stærkest hvis man tør snakke sammen om ens tanker og bekymringer. Det bliver nemmere for begge hvis man tør dele det med hinanden.
Hvis du har brug for at snakke med en voksen, som hverken kender dig eller M, så er du også velkommen til at logge på 1-1chatten og snakke med en voksen rådgiver om dine mange tanker i forhold til dig og M. Du finder chatten her.
Med venlig hilsen,
Astrid