Brevkasse for psykisk syge
Brevkasse for psykisk syge
Hej igen det var mig der engang spurgte om en brevkasse for psykisk syge. I skrev at der under "spørg lægen" var nogle psykiatere. Hvem er det ud af de navne der er under spørg lægen? Så kunne jeg nemlig skrive næste gang jeg skriver at det skal være den person/personer der svarer.
Hej med dig
VI har i øjeblikket to, men det giver ikke rigtig nogen mening at give dig navne. Lægerne vælger nemlig ikke selv hvilke spørgsmål de svarer på. Det er os koordinatorer i Cyberhus der sender dem bestemte spørgsmål i forhold til det de ved noget om og i forhold til om de har mulighed for at svare.
Alle vores læger er frivillige som svarer i deres fritid og derfor kan der også være perioder hvor der ikke er en psykiater ledig til at svare. Ganske enkelt fordi de måske holder pause i brevkassen fordi de har meget travlt på deres arbejde, er ude at rejse eller lignende.
Hvis du skriver i lægebrevkassen vil vi læse dit spørgsmål og sende det til den læge vi mener bedst kan svare. Hvis du skriver om psykiske lidelser vil vi altid send spørgsmålet videre til en psykiater hvis der er én til rådighed når dit spørgsmål kommer.
Mange hilsner
Niels-Christian