Kære du

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for din lillesøster. Det kan være den værste følelse at være magtesløs overfor dem man elsker, og ikke vide, hvad man skal gøre for, at de har det godt. Du lyder som en rigtig omsorgsfuld bror, der kun vil din søster det bedste, så det er rigtig godt, at du rækker ud efter hjælp. 

Som du selv skriver, så burde din søster måske ikke cutte, have symptomer på spiseforstyrrelse eller depressive tanker, fordi hendes liv uadtil virker godt. Men jeg synes kun, at det er godt, at du tager det, hun siger og gør alvorligt, fordi der foregår nok nogle flere ting i hendes liv, som din familie og dig ikke kender til, eller som hun ikke har haft mod til at dele med jer. Men det kan være svært at svare på, hvordan det kan være, at din søster gør de her ting. Den eneste person, der ved det er nok hende selv. Men jeg tænker, at generelt kan det være ret svært at være en 14 årig pige, fordi mange kan opleve, at der er mange ting, de skal leve op til. Både i forhold til hvordan de ser ud, hvordan de skal opføre sig, hvilke venner, de skal have, hvad de laver i fritiden osv. Og det kan være svært at navigere rundt i alle de her forskellige ting, man burde gøre. Samtidig fylder sociale medier også rigtig meget for mange, og det kan være svært at leve op til det billede, som ofte bliver fremstillet der i forhold til de her "burde" væremåder. De her forventninger til sig selv kan være en grund til, at hun ikke trives og altså ikke har det godt med sig selv. Det kan også være, at hun gennem sociale medier er blevet opmærksom på nogle af de ting, som fx at cutte eller ikke spise meget, og at hun eksperimenterer med det, fordi hun har set det der. Det kan også være, at det ikke har noget med det at gøre eller de her "burde" måder, men måskekan det være noget i hendes vennegruppe, som er medvirkende til, at hun ikke har det godt eller gør de her ting. 

Jeg tænker, at det bedste du kan gøre lige nu er nok at prøve at snakke med din søster. Du kan måske fortælle hende, at du har tænkt meget på hende og hvordan hun har det, og du har en fornemmelse af, at hun ikke har det så godt, og at du gerne vil snakke med hende om det, hvis hun vil. Det kan måske godt være, at hun ikke vil have lyst til at åbne op med det samme, men måske er det bare rart for hende at vide, at du er der for hende og gerne vil lytte til hende. Det kan være, at der er nogle ting, der er svære at sige eller måske endda sætte ord på, for det kan være, at hun ikke selv er klar over, hvorfor hun er lidt ligeglad, som du selv formulerer. Du kan også vise eller fortælle hende de ting, som du skriver i dit brev, hvis hun er åben for at snakke med dig. 

Derudover tænker jeg også, at det kan være en god idé at snakke med dine forældre om, hvordan I alle har det med situationen. Det kan være, at I har forskellige tanker om, hvad der ligger til grund for hendes adfærd og hvad det kræver at gøre ved det. Så derfor kan måske være meget godt at have en snak om, hvordan I skal forholde jer. Og samtidig tænker jeg også, at det må være rart, at I har hinanden til at snakke med, fordi det må være hårdt, at føle at en så vigtig person for jer alle er ligeglad med livet. 

Selvom I forståeligt nok vil hende det bedste, så tænker jeg, at det er en god idé at være opmærksom på at tage tingene i hendes tempo. Det kan måske være svært at få hende til at fortælle, hvad der er galt til at starte med, men det vigtigste tænker jeg er, at hun ved, at I er der for hende og gerne vil lytte på hendes tanker og følelser. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og at du finder en måde at snakke med din søster på.  

Mange hilsner
Pernille