Ensom og aggresiv.

brevkassespørgsmål

Ensom og aggresiv.

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

Her på det seneste er jeg begyndt at føle mig meget ensom og deprimeret. Førhen dengang jeg var 15-17 havde jeg venner og jeg var sådan lidt ''cool kid'' på en måde. De fleste kunne rigtig godt lide mig og syntes jeg var super sjov og sådan. Men som jeg (Og mine venner) blev ældre begyndte det bare at falme. De fik kærester, uddannelse og andre venner imens jeg bare blev mere og mere ensom og frustreret. Det er som om jeg bare er blevet efterladt.

Jeg er blevet super aggresiv her på det seneste. Der går ikke en dag uden jeg får et vredes udbryd hvor jeg slår ud i luften og på mig selv. Jeg er bare så sur over mig selv og min situation. Jeg troede at det der at blive ældre ville tingene blive nemmere. Men jeg er ikke kommet videre i mit liv overhovedet. De mange chancer jeg havde dengang er væk nu. Jeg havde så mange chancer. For at prøve noget nyt, få en kæreste, få flere venner. Men jeg troede jeg havde mere tid. Tid til at blive klar til sådan nogle ting. Nu er jeg som et udskud. Jeg blev efterladt mens de andre kørte videre. Sad fast og håbede bare på at de gamle tider ville komme tilbage. 

Jeg bliver ekstrem sur over at høre om mine venners liv. At gå på facebook er et problem for mig fordi jeg ser altid deres liv. Hvor dejligt det er i forhold til mit. Hvad de har opnået. Jeg ser ingen muligheder mere. Intet at stå op til. Jeg sidder for det meste bare ved computeren og spiller eller glor. Hver gang jeg siger til mig selv at jeg måske skal træne lidt eller gøre rent i lejligheden så når jeg kommer hjem fra arbejde så føler jeg bare for intet af det. Sætter mig ved computeren igen. Det er som om livet har mistet sin glans. Det er svært at tænke tilbage på de tider hvor var lykkelig. Glad for at stå op. Glædede mig til dagen. De dage er væk. 

Dengang jeg var mindre blev jeg mobbet rigtig meget. Havde ingen venner i folkeskolen. Men jeg tænkte at det var fordi at når jeg ville blive ældre ville jeg blive noget stort. Få et fedt liv. At jeg var speciel. En slags udvalgt. Så kom jeg på efterskole og jeg var glad, fik venner og var populær. Jeg troede jeg kunne nyde den tid. Men desto ældre jeg blev indså jeg mere og mere at jeg ikke er speciel. Ikke udvalgt og at jeg nok aldrig bliver til noget vigtigt. Hvis man ikke tager de chancer man får i livet så er man fortabt. Jeg kan huske dengang jeg kiggede på de der skæve eksistenser og grinte lidt for mig selv. Men nu lader det til jeg kommer til at blive til en selv.

Svar: 

Kære dig

Jeg kan forstå på dit brev at du er begyndt at opleve kraftige følelser af ensomhed, frustration og aggressivitet. Du skriver at det er noget som du oplever dagligt, og at det betyder at du sjældent bruger tid på nogle af de ting som du egentlig gerne vil. Jeg er glad for at du har skrevet ind til vores brevkasse, fordi jeg forestiller mig at du lige nu oplever en høj grad af afmagt og tristhed over din oplevelse af hverdagen. Det er følelser som er utrolig svære at bære, og give anledning til rigtig meget vrede. Derfor kan det ofte være endnu sværere at række hånden ud og bede om hjælp. Det er rigtig flot at du har haft modet til at tage første skridt på vejen til at få det bedre. 

Du skriver at du har en oplevelse af at være blevet efterladt af dine venner. At de har bevæget sig fremad i livet, imens at du står stille. Når man oplever en følelse af at være stillestående, imens at resten af verden bevæger sig fremad, så kan det være utrolig ubehageligt, og det er helt normalt at det medfører en oplevelse af både ensomhed, vrede og tristhed. De fleste vil også, ligesom dig, opleve at livet giver mindre mening, og at der går længere og længere tid mellem de gode dage. Vores hjerner og psyke er lidt spøjse på den måde. De ændrer sig og tilpasser sig ofte efter ens generelle indstilling til livet. Det betyder både at din oplevelse af dine tanker og følelser vil være præget af det du oplever, og at det du oplever vil være præget af dine tanker og følelser. Som eksempel, så vil det ofte være sådan at når man er vred eller ked-af-det, så vil de ting man ser eller hører ofte bakke op om ens oplevelse - enten ved at "alle andre har det bedre end mig" eller "der er så mange mennesker som har det dårligt, ligesom mig, så verden er ond". På samme måde kan alting føles meget lyserødt og positivt, når man er forelsket. Giver det mening for dig?

Fordi at de to ting er så tæt knyttet sammen, så kan det også nemt komme til at føles som om at vores tanker og følelser ER den virkelighed som vi bevæger os i. At tankerne og følelserne har ret, er rigtige og udgør hele din virkelighed. Sådan er det for de fleste mennesker. Det er ret vigtigt at du ved, at det ikke er virkelighed. Det er tanker og følelser. I bund og grund er det faktisk kun ord. Derfor betyder det ikke at det ikke kan føles utrolig ubehageligt og meget voldsomt, men hvis du holder fast i at det er din virkelighed, så vil det også være meget svært for dig at ændre noget på din virkelighed. Og jeg synes at du skal vide at det helt sikkert er muligt for dig at ændre det! Du er ikke løbet tør for chancer. De er måske bare blevet sværere at se lige nu.

Der er forskellige meninger om hvad man kan gøre for at ændre på sit syn på verden - og dermed tanker/følelser/oplevelse af verden. Nogen mener at man kan prøve at tænke mere positivt og optimistisk - forsøge at se de små glæder i alting - selv de ting som måske er irriterende eller frustrerende. Det kan være en tilgang som kræver en del energi, fordi det betyder at du skal overveje hvilke alternativer du kan fortælle dig selv, når du begynder at tænke i negative baner. F.eks. når du tænker på at du ikke har flere chancer tilbage, så skal du bruge en alternativ fortælling, som f.eks. kan være at du har masser af chancer tilbage, og at du bare skal finde dem. Det lyder nok nemmere sagt end gjort, men det virker for nogen.

Der er også andre som mener at du ikke kan styre dine tanker eller følelser. De er som en radio der aldrig slukker, og det vil være spild af energi at forsøge at slukke den eller tvinge den til at spille noget andet. Her handler det om at man skal forsøge at acceptere at tankerne og følelserne er der, og samtidig handle ud fra hvad der er vigtigt for dig. Det vil sige at hvis du f.eks. er bange for at skulle gå til en fest, fordi du ikke tror at de andre kan lide dig, men at du virkelig gerne vil være social (det er vigtigt for dig), så skal du gøre det alligevel. Du skal ikke tvinge tankerne eller følelserne væk, men acceptere at de er der. Det kan være virkelig svært, men når du begynder at handle (og leve) ud fra hvad der betyder noget for dig, hvad der er vigtigt for dig, så vil du opleve at det både bliver nemmere med tiden og du bliver gladere. Et nyttigt værktøj kan være at lave et såkaldt livskompas - tag et stykke papir, lav en cirkel. Opdel så cirklen i dele lidt ligesom en lagkage (eller pizza). Midten af cirklen repræsenterer det sted hvor du allerhelst vil være. Altså den bedst tænkelige løsning. Vælg en del i cirklen, og skriv et område ned som er vigtigt for dig. Det kan være "at være social", "at være sund" (eller "at dyrke motion"), "at være kreativ", "at være nærværende", "at være mere rolig", "mit arbejde" eller lignende. Det skal være noget som føles vigtigt for dig - måske kan du også tænke over hvad der var vigtigt for dig da du var yngre? Ofte har vi en bedre føling med vores værdier, når vi er yngre. Fortsæt rundt i cirklen og skriv de områder ind som du kan tænke på - husk at det ikke gælder om at fylde cirklen helt ud; du skal kun vælge de områder som føles vigtige for dig. Når det så er gjort, så skal du sætte prikker. Sæt en prik i hver del. Den skal placeres i forhold til midten (der hvor du ønsker at være). Det vil sige at hvis du føler at du slet ikke er lige så social som du ønsker, så skal prikken måske placeres helt i yderkanten af cirklen. Måske er du tættere på. Når du så er færdig, så betragt cirklen - og bliv ikke bange hvis mange af dine prikker er ude i kanten. Det er du ikke alene om.

Rigtig mange mennesker vil opleve at deres prikker befinder sig i yderkanten, og at der måske kun er en eller få prikker tættere inde på midten. Det hænger tit sammen med at vi glemmer hvad der er vigtigt for os, og gør en masse ting som måske er mere vigtige for andre. Vi glemmer os selv på en måde. Prøv at se om du kan acceptere at dine prikker er som de er, uden at du slår dig selv oven i hovedet med dem. Det er ret nemt for os mennesker at slå os selv oven i hovedet med alle de ting som vi ikke er gode til - istedet for at øve os i at blive bedre. Vælg en af prikkerne. Find et andet stykke papir, og prøv så at skrive ned hvordan du tænker at du kan komme tættere på midten. Det skal være små skridt, så pas på med at sætte dig nogle alt for høje mål. F.eks. er det en bedre ide at skrive "sig hej til en person i min opgang" end "få mig 5 nye venner" i forhold til at blive mere social. Det ene er rimelig overskueligt, hvor det andet virker meget stort, og kan ende med at få dig til at føle dig som en fiasko fordi det ikke lykkedes hurtigt. Alting kræver desværre øvelse og tid, men de fleste der prøver aktivt at handle efter hvad der er vigtigt for dem, vil opleve at de føler sig mere glade efter noget tid. Jeg håber det måske kunne være en vej for dig. Det vil ikke fjerne dine negative følelser, men det vil hjælpe dig med at finde frem til hvad der er vigtigt for dig, og for de fleste betyder det, at de, efter tid, føler sig gladere, roligere og mere afbalancerede.  

Du skriver også at du bruger meget tid ved din computer, hvor du bl.a. sidder på facebook - hvilket gør dig trist, fordi det virker til at alle har et bedre eller sjovere liv. Her er det vigtigt at du husker at Facebook på mange måder er en kunstig fremstilling af ens liv. Det er et glansbillede, og man deler ofte kun de ting som er positive. Her er en lille video som viser det meget godt. Der er mange som oplever at blive triste eller endda vrede efter de har kigget på Facebook - netop fordi det ser ud som om at alle andre lever det perfekte liv, og man bliver mindet om alle de ting som man selv gerne ville ændre i sit eget liv. Derfor ser vi faktisk også en tendens til at flere og flere tager pauser fra de sociale medier. Tage en pause fra de digitale glansbilleder, som egentlig ikke gør noget godt. Måske vil det være en god idé for dig at prøve en pause. Du kan f.eks. deaktivere din konto i en kort periode. Du skriver ikke hvad du ellers laver ved din computer, men det virker som om at du ønsker at bruge mindre tid ved computeren og mere tid på andre ting. At bruge sin computer er i sig selv ikke en dårlig ting, men når det begynder at have en negativ virkning på dit humør, så er det en god idé at du spørger dig selv - hvad gør det for mig? Gør det noget godt eller gør det noget skidt? Det gælder for de fleste ting du gør: virker det for mig eller ej? Hvis ikke, hvorfor så bruge tid på det. Det gælder også f.eks. dit ønske om at komme i fitnesscenteret - gør det noget godt for dig at komme derhen? Eller er det i virkeligheden et ønske som måske ikke rigtigt er dit? Hvis det gør dig trist når du ikke kommer derhen, er det så fordi at du egentlig rigtig gerne ville eller fordi andre måske mener at det ville være godt for dig? Vil det gøre dig gladere hvis du bare sagde at fitnesscenteret ikke er noget du  virkelig vil? Når man bliver klogere på hvad der egentlig er vigtigt for sig selv (og ikke hvad andre mener er vigtigt) og handler derefter, vil man ofte føle sig lettet. Lettelsen kommer af at man løsriver sig fra de tanker man har om hvad andre har af forventninger til hvad der gør en glad, smart eller tiltrækkende. Det lyder måske lidt kliché, men du vil føle dig bedst tilpas (og derfor virke tiltrækkende på andre) hvis du lever efter dine egne værdier. 

Jeg ved godt at alt det jeg skriver måske virker meget svært og som noget der kræver energi - som du måske ikke har. Men sådan er det med al forandring. Hvis vi ønsker noget ændret, er vi nødt til aktivt at gøre en indsats. Det er det samme hvis vi ønsker at ændre en vane eller et handlemønster (en bestemt måde at reagere på - f.eks. dine vredesudbrud). Forestil dig at dine vaner og handlemønstre er stier i din hjerne - det er stier som du har gået på mange gange, og de er derfor godt trådt ned, og meget nemme at gå på. Når du beslutter dig for at ændre en vane, skal du til at lave en helt ny sti. Stien vil være vildt bevokset og besværlig at gå på i det første stykke tid, og du vil sikkert opleve at du ofte ender tilbage på din gamle sti, fordi den er så nem at gå på. Når det sker - og det vil ske, fordi det sker for alle - så har du to muligheder. Enten kan du (som de fleste gør!) stoppe op og slå dig selv oven i hovedet - "hvorfor er jeg nu tilbage på den gamle sti" "Det var ikke her jeg ville være - jeg duer nok ikke til at ændre noget" "Jeg kan aldrig ændre mig" "Nu er det alligevel gået galt, så jeg kan lige så godt give op". Men hvad betyder det? Det betyder at du står stille på den gamle sti. Og ikke nok med at du står stille - du bliver vred på dig selv, skælder dig selv ud og giver måske op på at lave en forandring. Den anden mulighed er at du ikke stopper op. Når du bliver klar over at du er på den gamle sti, så accepter det og erkend det: "Nå, hov, nu er jeg på den gamle sti. Det er forståeligt fordi den er så nem at gå på, men det var ikke her jeg ville være" "Nu går jeg lige over på den nye sti igen". Brug det som en reminder på at du har valgt en ny sti - og at du arbejder hårdt! Der er nogen som sammenligner det med at køre på motorvejen (jeg ved ikke om du har kørekort, men here goes): hvis du kommer for langt ud i kanten (den gamle sti), så hører du rillerne i vejkanten, som minder dig om at du lige skal rette ind (tilbage på den nye sti). Det sker for alle, og er ikke endegyldigt. 

Mit svar er efterhånden blevet meget langt, og jeg vil prøve at runde af. Du skal vide at du er speciel. Du er nemlig helt din egen, og chancerne er ikke væk. De gemmer sig måske, men når du bliver mere klar over hvilke værdier der er vigtige for dig, vil de efterhånden melde sig igen - og igen. Prøv at skabe dig nogle nye stier ud fra hvad der er vigtigt for dig, og vær nysgerrig. Du har muligheden for at vælge hvem du er, hvad du gerne vil være og hvad du gerne vil sende ud i verden. Så længe du vælger dét som er vigtigt for DIG, så er du godt på vej.

Her til sidst vil jeg også lige fortælle dig om Ventilen - det er et mødested for ensomme unge, som gerne vil være en del af et fællesskab med andre som forstår. Du kan læse mere om dem her. 

Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg håber at du kan bruge mit svar. Ellers er du velkommen til at skrive igen, eller besøge vores 1-1/gruppechat.

Kærlig Hilsen

Signe 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program