Kære du

Jeg kan høre på dit brev, at det fylder meget for dig, at du ikke får meget opmærksomhed fra drengene. Jeg kan godt forstå, at det må være svært, det er aldrig rart at føle sig udenfor eller føle, at man ikke er interessant.

Det lyder til, at du har lagt mange tanker i, hvad årsagen kan være til, at du ikke får samme opmærksomhed fra drengene. Det kan være svært at sige, hvad der lige er grunden. Det kan handle om mange ting, fx hvordan I plejer at være sammen i klassen, om drengene generelt snakker lidt mere med nogle af pigerne, eller det kan være, at de slet ikke har tænkt så meget over det. Det kan være svært at finde ud af, og det lyder til at jo mere du tænker over det, jo mere ked af det bliver du, fordi du bebrejder dig selv. Og det må ikke være rart at være så frustreret og ked af det.

Du skriver, at du har tænkt på om der er noget, du kan gøre, for at få mere opmærksomhed. Jeg tænker, at det er en god idé at prøve selv at tage kontakten til drengene. Du behøver ikke at skubbe dem eller drille dem, som de gør, men det kan i stedet være at prøve at snakke lidt mere med dem. Fx hvis I har noget gruppearbejde sammen, eller du kan prøve at være med til nogle af de aktiviteter, de laver, måske i frikvartererne? Måske du kan tænke over, om du har nogle fælles interesser med nogle af drengene, og I så kan falde i snak på den måde? Det kan også være, at du har en god veninde i klassen, som du har mod på at fortælle dine tanker til, så hun kan hjælpe dig med at få kontakt til dem. Det kan være lettere, hvis man er to til at fx at gå hen til nogle drenge, der sidder sammen, så er det nok lidt mindre skræmmende. Men overordnet set så tænker jeg, at den letteste måde at komme i kontakt med andre på, er ved at være til rådighed, forstået på den måde, at du prøver at være, hvor de er, eller er klar på at snakke med dem, hvis muligheden byder sig. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men jeg synes det vil være sejt af dig, hvis du har modet på selv at skabe kontakten.

Jeg kan godt forstå, at det er rart at få opmærksomhed fra drengene og føle at du bliver set. Men jeg tænker også, at det er ligeså vigtigt, at du er glad for dig selv, og kan lide dig som du er. Blot fordi drengene ikke giver dig så meget opmærksomhed, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke er god nok. For du er god nok! Så mit sidste råd til dig at huske at minde dig selv om alle de gode ting ved dig selv. Du kan fx lave en øvelse, hvor du skal sige mindst 3 ting ved dig selv, som du godt kan lide dagligt, eller skrive dem med, så du altid kan finde det frem og kigge på det, hvis du bliver ked af det eller tvivler på dig selv. Det må være hårdt at gå rundt at føle sig usynlig, så jeg tænker også at det er godt, hvis du kan være sammen med nogle, hvor du ved, at der bliver sat pris på dig. Det kan fx være sammen med nogle veninder eller din familie. Selvom det selvfølgelig ikke er den samme opmærksomhed, som du kunne få fra drengene, så er det stadig opmærksomhed, og det er altid rart at få - uanset hvem det er fra. 

Jeg håber at du kan bruge mine tanker, ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen enten herinde eller i chatten. 

Mange hilsner
Pernille