Hej brevkassen

Jeg er en pige på 14, som ryger og drikker. 

Her i sidste uge fandt mine forældre ud af, at jeg havde sneget mig ud om natten med min veninde, fordi vi skulle over og sove hos en af mine venner. 

I går finder de så ud af, at jeg har røget flere gange. (min venindes mor fik det at vide af en af forældrene fra klassen, hvis datter havde fortalt, at vi ryger og drikker RIGTIG meget hele tiden - det gør vi ikke.)

Jeg har et rimelig tæt forhold til mine forældre, de giver mig lov til mange ting, fordi de stoler på mig.

Derfor blev de (forståeligt nok) meget vrede, skuffede og kede af det, da de fandt ud af alle de her ting på næsten samme tid.

Det har ført til at vi har snakket en del om tingene - og jeg har fået min 'straf'. Jeg har husarrest i TO måneder.

Jeg er så utrolig ked af det, næsten pinlig over mig selv, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for at opbygge tillid imellem mine forældre og jeg igen.  Desuden har min veninde gjort præcis de samme ting som mig, men har ikke fået andre straffe end at hun ikke må drikke alkohol indtil sommerferien.

Jeg har tænkt rigtig meget over tingene, forstår mine forældres holdninger fuldt ud, og har selvfølgelig forstået, at det her ikke skal eller må ske igen. MEN jeg synes de har overreageret, og synes en husarrest i hele 2 måneder, er alt alt alt for lang tid. ISÆR når det går ud over hele min sommerferie. 

Jeg vil super gerne snakke med dem om tingene en gang til, og fortælle dem at jeg synes 2 måneder er i overkanten, men jeg vil heller ikke have, at de tror, at jeg ikke forstår alvoren i det her.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Skal jeg snakke med dem, eller bare forblive tavs, og virke som om jeg forstået tingene? (hvilket jeg jo har, synes bare ikke min straf gør noget godt for nogen)