Uvis forhold
Uvis forhold
Jeg er pige med muslimsk baggrund, der har en kæreste, der også er muslim. Vi har begge to samme nationalitet, dog ikke fra samme land. Jeg og min kæreste har været i er forhold i lidt over 6 måneder. Vi elsker hinanden rigtig højt, og ved at vi ikke har intentioner om at slippe hinanden. I starten af vores var jeg meget indelukket og genert i modsætning til ham, der var mere på banen end jeg. Det skal siges, at han er den første fyr jeg har dannet par med, hvilket han godt ved.
Han har haft tidligere partnere, men det har jeg valgt at se bort fra og fokusere på det positive. Men jeg står i et dilemma, som gør, at jeg frygter at miste ham! Han fortalte mig i går, at vores forhold for en ende på et tidspunkt, men han ved ikke, hvornår. Jeg spurgte ham, hvorfor og hvad han helt konkret mener. Han siger, at hans kultur er anderledes i forhold til mit, selvom vi har sammr nationalitet, men ikke fra samme land. Jeg blev enormt såret, og vidste ikke rigtig hvad jeg skal gøre, for tanken om at miste ham er ikke til at holde ud. Det kommer som et chok, for hvis vi elsker hinanden så højt, så forstår jeg ikke at kulturen skal ødelægge det mellem os. Han har sagt, at det er hans personlige holdning, og at det ikke er noget med familien at gøre, men at han foretrækker en pige med samme kultur, selvom vores kultur afviger, så forstår jeg ham slet ikke.
Vi har et rigtig stærkt forhold, og jeg forstår ikke, hvordan man bygger et så stærkt forhold op, og ved at det får en ende. Han afgør det bare på den måde, og det gør så frygtelig ondt. Han spurgte mig om jeg vil acceptere det, når vi ved at vi har et begrænset tid at være sammen i. Han mener, at om 3-4 år så er han i den alder, at han vil finde den rette og gifte sig med hende, hvilket føles som kniv i hjertet at skulle høre. Vi ved, at vi er hinandens, men alligevel udelukker han ting, som f.eks. at der kommer en tid, hvor vi går fra hinanden. Det hele kommer som et chok. Jeg ved ikke, hvad der er galt. Hvad skal jeg gøre!? HJÆLP! Hilsen den meget ulykkelige!
Hej du.
Jeg kan godt forstå at du er lidt i chok over hans ubehagelige og ret direkte udmelding omkring at I går fra hinanden en dag. Det får jeres forhold til at virke ret så ubetydeligt for ham og lidt som et springbræt til hans næste forhold om nogle år.
Måske du skal forsøge at snakke med ham igen og prøve at fortælle ham at det gør dig ked af det at han siger sådan, da du er glad for jeres forhold og det I deler sammen. Måske jeres kulturer kan samles/mødes hvis afvigelserne ikke er så store? Du kan spørge ham om hvor det helt specifikt er at han mener jeres kulturer er så forskellige at han ikke mener I kan forblive sammen i længere tid? Er det noget der kan ændre sig? Vil han gøre noget for at I kan forblive sammen?
Det er vigtigt, at du afgører med dig selv om du kan og vil blive sammen med ham, hvis han tænker og holder fast i, at I er sammen 3-4 år og så vil han finde en anden. Det lyder ikke som om at I vil det samme med forholdet. Et tidsbegrænset forhold lyder til at gøre dig trist. Hvis du ikke er den rette for ham, hvad vil han så med dig og jer? Det handler om at værdsætte hinanden og det man står i – ikke om at have det næste forhold i baghovedet. Selvom det vil gøre ubeskrivelig ondt at I går fra hinanden nu, så vil den smerte ikke være mindre hvis/når det sker om 3 år når han vil ud og gifte sig med den rette.
Jeg håber, at I kan få snakket det godt igennem sammen og finder en løsning som I begge kan acceptere og leve med.
Mange hilsner
/ Trine