Hej med dig.

Tak for dit brev. 

Jeg kan læse, at du har det meget svært i skolen lige nu, og det må der gøres noget ved.

Det første skridt, du har taget i den rigtige retning, er at skrive til os. Det er jeg glad for, at du gjorde. 

INGEN skal mobbes! 

Du skriver, at du ikke vil sige det til nogen. Jeg tror, at du er utryg ved at fortælle om det, fordi du ikke ved, hvordan folk vil reagere på det. Derfor er det vigtigt, at du fortæller det til nogen, du stoler på. Det er MEGET vigtigt at få det fortalt.

Den mobning, du er udsat for, er grov, fysisk mobning og det skal du under ingen omstændigheder finde dig i. Du har taget det vigtige, første skridt ved at skrive til os. Nu er det tid til at tage det næste skridt, nemlig at fortælle det til en anden voksen. Det kunne f.eks. være din klasselærer. Hvis måske er der allerede nogle fra din klasse, som har fortalt ham/hende om det. Det er faktisk en lærers pligt at gøre noget ved mobning i skolen. Hvis du er usikker på at gå til din lærer, kan du fortælle det til dine forældre og bede dem hjælpe dig med at fortælle det til skolelederen på din skole. Så viser I, at ingen skal kunne mobbe dig, uden at det får konsekvenser for dem! I kan eventuelt skrive det til skolelederen først. Så har I et bevis på, at I rent faktisk har forsøgt at gøre noget ved sagen.

Du skal ikke købe flere underbukser til dig selv, før du bliver voksen. Det er dine forældres opgave og du er NØDT til at fortælle dem, hvorfor du kommer hjem uden underbukser. Det kan godt være, du føler, det er pinligt at fortælle det til dine forældre, eller du er bange for, om de vil kontakte mobberne direkte. Fortæl dine forældre, at du hellere vil have, at de går til din klasselærer eller skolelederen, som kan hjælpe.

Hvis der ikke gøres noget ved mobningen og du bliver ved med at blive udsat for disse forfærdelige ting, kan det påvirke dig resten af livet, og det må det ikke. De, som mobber, har det oftest selv svært indeni, men det er ALDRIG nogen undskyldning for at lade det gå ud over andre.

Hvis du har en ven på skolen, som du kan tale med om disse ting, kan han eller hun måske også hjælpe dig med at få fortalt det til dine forældre. Dine forældre skal og vil passe på dig, men hvis de ikke ved, hvad der foregår, kan de jo ikke hjælpe.

Du kan måske også fortælle det til en anden fra din familie eller en voksen, du kender, og som du har tillid til.

Du er modig. Du har skrevet herind. Det vil sige, du VIL gerne undgå mobning og finde hjælp til at stoppe den.

Derfor håber jeg, at du vil gå videre med dette for at hjælpe dig selv videre.

Jeg tror på, at du kan!

Mange hilsner fra Linda