Hej med dig

Hvor er det sejt at du skriver herind og fortæller om din situation. Den lyder både hård og frustrerende. Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have nogle råd omkring, hvordan du skal få fortalt dine forældre om det hele. Det kan være rimelig grænseoverskridende - det er der mange derude, som kan skrive under på.

Det lyder til, at det med stemmerne fylder meget for dig og tager din energi. Samtidig oplever du at have tanker om selvmord. Så det må være hårdt at være dig lige nu. Jeg synes, det er virkelig sejt, at du overvejer at snakke med dine forældre. Når man hører stemmer, så kan det sagtens være en periode og noget, der går over igen. Næsten alle har prøvet at have stemmer i hovedet - af forskellig art. Det kan være rosende stemmer, kritiserende stemmer eller andet. Det kan påvirker folk meget forskelligt og man oplever det i forskellig grad. I dit tilfælde lyder det som om, det har stået på i en længere periode, og samtidig er hårdt for dig. Og er det hårde eller onde stemmer, så er det godt at overveje, om der skal gøres noget ved det. Så det kan være en god ide at snakke med nogle om det. Især nu, hvor der også er kommet selvmordstanker ind i billedet. Så kan du få læsset af og få lettet den byrde fra dine skuldre, som det er at gå rundt med så tunge tanker. Det er et rigtig vigtigt skridt på vejen til at få det bedre, at fortælle dine forældre om det. For så kan du få den hjælp, som er den rigtige for dig, og du kan have deres støtte igennem processen. Du skriver, at du helst ikke vil gå i vejen for dine forældre, og det er derfor, du ikke har snakket med dem i denne omgang. At du har det sådan, er jeg sikker på at rigtig mange kan genkende. Og det er bestemt ikke rart at føle, at man er til besvær eller er i vejen. Så når du har de tanker, så er det forståeligt, at du ikke har haft modet til at fortælle dem det. Men faktisk er det sjældent sådan, at forældre føler, at man er i vejen. Og er der udfordringer, så vil forældre gøre meget for at hjælpe så godt de kan. Skal man have en god hjælp, så kommer man til at forstyrre og fylde lidt - i en periode. Og ved du hvad; det er helt okay. Man må godt tage fokus i en periode! Faktisk kan det være en stor forløsning at tage sig selv alvorligt nok til at fylde lidt. Du er fuldstændig ligeså vigtig som alle andre! Husk det. 

Hvordan du skal tage snakken med dine forældre, det kan der være mange forskellige forslag til. Nogle synes, det er rart at samles og sidde i sofaen og snakke, imens andre bedre kan lide at fortælle det på en gåtur eller imens man tømmer opvaskemaskinen, så man ikke nødvendigvis behøver at have øjenkontakt. Nogle skriver stikord ned på mobilen eller papir, så man husker at få sagt det hele. Andre skriver det hele ned i en slags brev, som forældrene selv kan læse og derefter snakke om. Så det handler rigtig meget om at mærke efter, hvad der føles godt for dig. Der er vi meget forskellige som mennesker. Så brug lidt tid på at tænke over mulighederne - måske vende det med din ven - og så finde en god løsning. Når den er fundet, så kan det være en god hjælp at sætte en bestemt dato af og evt skrive det i sin kalender, så man holder sig selv op på at få taget snakken. Så det kan du overveje. 

Har du en dårlig dag, eller har du brug for nogle at snakke med, så lyder det som om, du har egn god ven ved hånden. Så du kan overveje at bruge ham til at vende tanker med. Dine forældre vil forhåbentlig også kunne blive en støtte for dig. Derudover kan du altid logge på vores chat, hvor der sidder rådgivere klar til at snakke. Rådgivningssiden Livslinien har også både chat, sms og telefon åbne for tanker og følelser. De har særligt særligt fokus på selvmord/skade.

Jeg håber på alt det bedste for dig. Og jeg krydser mine fingre for, at du får passet godt på dig selv og finder den hjælp som er den rigtige for lige præcis dig. Held og lykke med det.

De bedste hilsner fra Mai