Tænder på 0 klasserne

brevkassespørgsmål

Tænder på 0 klasserne

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

Hver gang jeg går i skole og ser en af 0 klasserne giver det et hiv i min pik, altså deres små drenge og pige numser er så glatte og rene.Nogle gange når 0 klasserne er til gymnastik og er i bad går jeg ind og kigger lidt på dem. Problemet er bare at jeg ikke kan tale med nogen om det da der er ingen der forstår mig

Jeg kan ikke blive ved med det, jeg må finde nogen på min egen alder

Hvad skal jeg gøre, Cyberhus?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du er bekymret for de her tanker og følelser du oplever omkring de mindre børn i 0. klasse. 

Når man kommer i puberteten og hormonerne begynder at vælte rundt i kroppen er det helt naturligt at man også bliver meget nysgerrig på sex og sin egen seksualitet. Og særligt i puberteten er det også meget almindeligt at mange kan være meget forvirrede omkring hvad det egentlig er de har lyst til rent seksuelt. Derfor tænker jeg heller ikke at de følelser du beskriver nødvendigvis behøver at betyde at du altid vil have det sådan nogle følelser overfor børn. 

Men det er rigtig godt at du selv er opmærksom på det og gerne vil snakke med nogen om det. Særligt når du faktisk handler på din lyst til at se børn og går ind og kigger på dem når de bader. 

Du siger at du ikke kan snakke med nogen om det fordi ingen kan forstå dig, men det vil jeg sige at der faktisk er. Du kan godt få hjælp til at finde ud af hvad de her tanker og følelser betyder og også hjælp til at håndtere den lyst du oplever omkring børn. Stedet hedder JanusCentret og du kan kontakte dem helt anonymt ligesom her i brevkassen. 

Du kan læse mere om tilbuddet her. Nederst på siden kan du se hvad andre unge på din alder har sagt om den hjælp de har fået omkring deres seksuelle tanker omkring børn. 

Til sidst vil jeg igen sige at du er sej at du tør åbne op og fortælle hvad det er der sker indeni. 
Jeg håber du også tør tage næste skridt og søge mere hjælp. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program