Så har man siden mandag været ude i huset hos min forlovedes forældre, altså mine svigerforældre selvf. :D 

Det har da egentlig været rimelig hyggeligt, det er altid hyggeligt at se hans forældre, men da selvf også altid rart at komme hjem til mine egne og hundene. :D

I dag før jeg skulle hjem, der tog vi en tur i Roskilde Domkirke, der var vi i små to timer. Det var hyggeligt og rart at være sammen og lave noget. 

Tommy er så også begyndt at hjælpe sin far med at sætte deres nye drivhus op, da det gamle blæste omkuld og fik smadret ruder. Desværre. 

Men vi har da snakket og hygget, og Tommy er så taget derhjem igen efter, at han kørte mig hjem, da han ikke er færdig med at hjælpe derhjemme. Så vi ses ikke før senest tirsdag i hvert fald.

Men når nu man er forlovet, så skal man vel egentlig også giftes på et tidspunkt? ;) Egentlig er det jo ikke noget, der haster, og der er jo masser af ting, der skal undersøges. Så det kommer jo  først, og så dernæst det andet. Men vi snakkede lidt om at blive gift og i hvert fald da gerne indenfor et tidsrum, hvor dem man har meget nært stadig kan nå at være med. For hvor længe lever ens bedsteforældre? De er jo ikke ligefrem unge længere og min far er da rundet de 70 år, og der er jo ingen mennesker, der ved, hvor længe de lever. Og min drøm er i hvert fald, at min far skal føre mig opad kirkegulvet! 

Men det er vel egentlig en meget normal drøm at have? 

Selvf er der rigtig mange ting, der skal være i orden først før man siger ja til hinanden. Sådan er det altid, men vi har jo været forlovet i små to år nu snart, og der må da også gerne gå 1-2 år endnu, men jeg vil da også rigtig gerne sige ja til ham, sådan ordentligt! Selvf ved jeg da godt, at man da også sagtens kan leve som forlovet/kærester uden at være gift, men jeg har nu altid gerne villet giftes. Og min uddannelse kan jeg jo sagtens stadig tage under alle omstændigheder. Den løber jo ingen vegne, man er måske væk i få dage, men så kommer man da også tilbage og bare fortsætter. Men jeg er overbevist om, at det nok skal gå. 

Det ville da være noget andet, hvis man var gravid og var nødt til at være væk i meget lang tid, fordi nu kommer barnet altså og så skal man være hjemme med barnet i så og så lang tid. Der sker jo meget mere, når det handler om et barn. Men det er begge dele et stort ansvar og et stort spring. Man skal i hvert fald ikke fortryde. 

Men vi snakkede i hvert fald om det, og jeg tænker, der sker jo intet ved, at man bringer tingene på banen og snakker om det. For når man snakker om tingene, så er det også nemmere at komme til det punkt, hvor man egentlig gerne vil hen. 

Og det gode er, at jeg har jo allerede en brudekjole, for jeg får min mors fra mine forældres sølvbryllup. Den skal bare syes lidt om, så jeg kan passe den. 

De andre ting til mig er jo få ting, altså sløret og skoene, det kan man jo nemt købe for næsten ingen penge. Men det der måske så godt kan blive dyrt er festlokalet, det tøj min forlovede skal have på og så ringene. Og hvis man kan lave det meste selv af mad og kage, så behøver det jo ikke koste det store. Men der er jo så mange ting, man skal undersøge og notere, og det tager sin tid. En ting ad gangen. :)

Men i hvert fald så var det nogle hyggelige dage og i morgen kommer min mormor, det skal nok også blive hyggeligt. Ingen tvivl om det. :) Og så skal der bare slappes af, det er da helt sikkert. 

Men jeg håber folk vil få sig nogle gode helligdage. Kort sagt en rigtig god påske. :) Vi kommer tættere og tættere på de lyse tider og med en forhåbentlig rigtig god sommer, når den kommer. :)