Der sker ting og sager. :)
Der sker ting og sager. :)
Noget man kan sige er, at der sker rigtig mange ting hele tiden, og så går tiden jo også bare rigtig stærkt.
Noget man aldrig bliver, så er det yngre. Men man kan jo huske tilbage til, da man var mindre og havde gode lege og gode minder. Jeg kan i hvert fald huske tilbage. Jeg kan endda huske, da jeg var mindre, at jeg havde skide svært ved at vente på, at man skulle have gaver, når det var juleaften eller ens fødselsdag eller op til ens fødselsdag. Det var jo næsten helt ulideligt pga. spændingerne.
Og nu er man så mere derhenne, hvor man egentlig godt kan vente på gaverne og egentlig bare nyder det der sker på dagen.
Jeg har allerede fødselsdag på torsdag, og jeg syns jo bare tiden går så stærkt. Og den 11. Marts har min forlovede og jeg været sammen i 2 år, som vi skal fejre ved at gå ud og spise på den restaurant, hvor han friede til mig, og så en tur i biografen, hvor vi skal se flaskepost fra p. Jeg glæder mig da, og det tror jeg da også på, at min forlovede gør. At vi skal fejre noget tid sammen på en anden måde end i hverdagene. For hvor tit går man på restaurant? Ikke specielt tit i hvert fald. Vi gør i hvert fald ikke.
I vinterferien skrev jeg for første gang i mit liv en jobansøgning, så jeg kunne få mig et studiejob og tjene lidt ekstra. :) Jeg syns i hvert fald, at jobbet lød spændende. Så nu må jeg vente og se. Den er jo ikke mere end lige udløbet den annonce. Så det er jo bare at se. :)
Og så har jeg forsøgt at vælge en bestemt studieretning efter sommerferien, for jeg har nemlig søgt om optagelse på TEC med en uddannelses retning, som hedder Data- og kommunikationsuddannelsen. Så må jeg se, om de vil optage mig. Ellers vil jeg prøve at søge tilbage på KVUC og få noget forhåbentlig bedre undervisning.
Jeg syns virkelig, at man kan blive helt forvirret og fortvivlet over ting, når man skal vælge, hvad man gerne vil. For det er utrolig svært. Jeg har jo ikke rigtig nogen ønsker som sådan. Ikke noget hvor jeg virkelig tænker: "Det her vil jeg sgu gerne." Altså udover skuespilleriet. Og noget jeg er god til, så er det sådan noget som teknik og da helt klart computere. Og jeg er altid blevet spurgt, hvorfor jeg ikke vælger noget indenfor den branche.
Jeg har altid holdt på, at man skal holde hobby og det man gerne vil arbejde med adskilt. Men alligevel tænker jeg da også, at det jo aldrig er helt dårligt, at det man arbejder med også er noget, man rent faktisk kan lide. Noget man er god til. Så det er jo egentlig ikke helt dårligt, når man ser sådan på.
Samtidig kan man sige, at man kan jo aldrig vide sig helt sikker på, hvad man egentlig gerne vil, hvis man ikke har de store ønsker. Så man må jo desværre bare prøve sig frem.
Men jeg er overbevist om, at det ikke er en dårlig uddannelse, for der findes jo ingen dårlige uddannelser, det er bare alle typer jobs, der er usikre. Man kan jo aldrig se nu, om der er brug for medarbejdere til netop det job om 5 år. Det er jo svært. Der kan jo ske så meget. Men man må jo prøve. :)
Tilføj kommentar