Hej forvirret pige.

Hvor er det dejligt, at du har mødt en dreng, som du gerne vil være kærester med. Det er rigtig dejligt at være forelsket, så jeg kan godt forstå, at du gerne vil vide, hvordan du kan spørge ham, om I skal være kærester. Men det kan være godt være lidt svært at vide, hvordan den bedste måde er at spørge på.

Jeg forstår det som, at I faktisk allerede har skrevet lidt om, hvorvidt I gerne vil være i et forhold med hinanden. Det synes jeg lyder som en rigtig god start til at spørge ham, og det lyder også til, at I generelt skriver rigtig meget sammen, hvilket er rigtig godt. Men det kan godt føles som et stort spring at gå fra at snakke om, at man godt kan lide hinanden til at man rent faktisk spørger, om man skal være kærester, og der er heller ikke nogen rigtig måde at gøre det på. Nu hvor I i forvejen skriver meget sammen, så kan en idé være at skrive til ham, at du synes rigtig godt om ham, og måske skrive nogle af de ting, som du godt kan lide ved ham. Så kan du prøve at spørge ham, om han har det på samme måde som dig, og hvis han siger ja, så kan du spørge ham ligeud, om I så skal være kærester? Ved at du spørger ham først, om han også godt kan lide dig inden du spørger, om I skal være kærester, så vil du have en rimelig god idé om, hvor han står henne i forhold til dig. Og hvis han har det på samme måde som dig, så vil der nok være en god chance for, at han også har lyst til at være kærester med dig, og det kan være lidt lettere at spørge, når man ved hvordan den anden person har det. Der er desværre også mulighed for, at han ikke har det på helt samme måde som dig, og det kan være rigtig hårdt at få afvide. Følelser er lidt en sjov størrelse, og desværre er det svært at bestemme over dem, særligt når det kommer til forelskelse. Men jeg synes at det lyder som et godt tegn, at I har skrevet så meget sammen, og I har snakket om, at være i et forhold med hinanden. Så mit bedste råd er altså, at springe ud i det og skrive til ham, hvordan du har det og spørge ham, om hans følelser, og ellers bare spørg ham direkte. Det er ofte rarest at være afklaret om, hvordan den anden har det med en, end at gå og vente og spekulere. Selvom det er svært bare at spørge ham ligeud, så kan du prøve at tænke på, hvor rart du vil have det bagefter ved at vide det, så du ikke længere skal gå og være i tvivl om hans følelser.

Hvis han gerne vil være kærester med dig, så spørger du til, hvad I skal gøre angående hans ekskæreste. Når man bliver kærester med en, så vil enten den ene eller begge personer have haft en fortid med andre personer, og det kan godt være lidt svært at vide, hvordan man skal forholde sig til sådan en ekskæreste. Jeg tænker ikke, at det vil være en god idé at lyve overfor hende, da der nok være være en stor sandsynlighed for, at hun vil høre om jer fra nogle andre. Og hvis hun stadig har lidt følelser for ham du er forelsket i, eller de er gode venner, så vil hun nok blive ked af at høre det fra nogle andre. Så derfor tænker jeg, at det bedste nok vil være, at hun hører det fra sin ekskæreste. Så jeg tænker, om det kan være en idé, at han fortæller det til hende? Og så kan han fortælle hende det på den måde, han bedst har lyst til det på, altså snakke med hende face-face eller skrive en besked til hende. Det er nok ham selv, der bedst ved, hvad det rigtige er at sige. Umiddelbart tænker jeg, at han kan sige det som han er, at han har mødt en anden pige som han er blevet kærester med, men nok ikke for mange detaljer, så hun ikke bliver alt for ked af det eller vred.

Du skriver, at din mor ikke accepterer, at du gerne vil være kærester med ham og at du er forelsket i ham. Det må være rigtig frustrerende for dig, og jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om hvad du skal gøre. Det er aldrig rart at være uenig med sin mor, og særligt ikke når det omhandler noget så vigtigt, som hvem man er forelsket i. Jeg tænker lidt, at din mor nok blot vil dig det bedste, og gerne vil have, at når du får en kæreste, så er det en der behandler dig godt, så måske er hun nok bekymret for dig og for om han mon vil være god mod dig. Hvis I bliver kærester, så tænker jeg på, om det kan være en mulighed, at din mor kan møde ham? På den måde kan hun bedre lære ham at kende. Det kan fx være til aftensmad, ellers hvis han lige kommer forbi, så hun kan sige hej og snakke lidt med ham, og jo før jo bedre, så hun hurtigere kan lære ham at kende, og måske begynde at acceptere ham. Der er desværre sandsynlighed for, at hun ikke vil acceptere det eller at der går lidt tid, men det bedste du kan gøre er at være tålmodig og selv giv hende tid til at vænne sig til situationen. Selvom det er forståeligt, hvis du er meget frustreret over hende, så vil det nok stadig være godt, hvis I taler sammen om det, og du kan fortælle hende, hvordan du føler det, når hun ikke bakker op om ham du er forelsket i. Du kan også prøve at skrive et brev til din mor, hvor du kan fortælle om dine følelser for ham. Nogle gange kan det være svært at sige ens følelser højt, og det kan være særligt svært at forklare det for en anden, som i forvejen er lidt skeptisk, men i et brev kan du skrive alt ned du tænker og føler, så det kan være en mulighed for dig.

Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål.

Mange hilsner
Pernille