overgreb

brevkassespørgsmål

overgreb

Hej cyberhus

Ved ikke hvor jeg har mig selv og hvad jeg skal gøre af mig selv.

For det første er der min ex. Da vi var sammen havde han et svingende temperament. Han var usikker på sig selv, pisse jaloux på min bedste ven (en dreng) og vendte tit tingene til at det var min egen skyld. Han sagdr tit at jeg skulle fortælle han ting direkte, men hvis jeg gjorde endte jeg alligevel med at pakke tingene ind og i sidste ende også forsvare mig selv. Det var altid min skyld.

Jeg har ikke rigtig brug for sex, han ville have det flere gange om dagen. Helst oppe omkring 6 gange. Jeg kunne ikke sige nej, eller jo det kunne jeg, men så blev han sur og mobset, og så måtte jeg forsvare mig selv. Til sidst lod jeg bare være med at sige imod. Jeg har brug for forspil, han hadede det. Det gjorde at jeg aldrig fik noget ud af det. Vi påvirkede hinanden psykisk på alle måder, og det var grunden til vi slog op. I starten savnede jeg ham meget, men som tiden gik fik jeg det bedre og bedre med valget, og har desværre fået et større og større had til ham. Jeg tør ikke møde ham, jeg frygter det og er bange for jeg vil ryge ned i det selvforsvarende hul igen og ødelægge min selvtillid endnu mere.

idag kan jeg ikke have ordentlig sex. Tit må jeg stoppe fordi jeg ikke kan klare det, og ellers venter jeg bare i pinsel på personen er færdig. Alle de ting jeg gjorde med min ex eller han gjorde med mig, forbinder jeg med nutiden, og hver gang får jeg ubehaget og frygten tilbage. Tror at den største grund til at jeg næsten ikke kan have sex er, at jeg frygter at miste kontrollen, at personen ikke vil lytte på mig, stoppe hvis jeg vil have det. Er bange for at hvis personen får det, så vil personen have mere, og så er jeg tilbage i det gamle forhold som med min ex igen.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal fjerne den utryghed, og min bedste ven, der kender mig ud og ind, mener at jeg nok aldrig vil få det meget bedre i forhold til det.. fordi jeg er nem at ødelægge da jeg er særligt sensitiv og har angst..

Og oven i det, så kammede det over med mine klassekammerater for nogle dage siden. Er den eneste pige blandt drenge, og 3 af dem har det med at være lidt for nærgående.. klapper mig i røven, tager mig på brystet. . Mest det første. For det meste er det bare lidt, sådan en gang hver anden dag, og har ikke turde sige noget. Blandt andet i frygt for at blive lukket ude. Men her den anden dag kammede det over, og ham jeg skulle arbejde sammen med slog mig bagi over 10 gange på de par timer. Lyder ikke af meget, men turde ikke vende ryggen til ham bagefter, og dagen efter var jeg bange for at tage i skole. Har sagt nej og stop, men de lytter ikke, mine lærere har et anstrengt forhold til mig så de vil heller ikke lytte højst sandsynligt.

Jeg frygter at begge ting bliver værre, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Føler begge ting er overgreb, og jeg føler mig så klam og ulækker.. og at tingene bare er min skyld. At jeg bare kunne sige fra, sige stop.. at det er min egen skyld når jeg ikke sagde noget til min ex, at jeg selv beder om det når jeg nu er den eneste pige i klassen...

Fra en

Svar:

Hej pige

Det lyder til, at du er i en rigtig hård situation, og jeg kan godt forstå, at du ikke ved, hvad du skal stille op.

Udfra hvad du fortæller, lyder det til, at du har svært ved at sætte grænser, fordi du er bange for at føle, at du mister kontrollen, men også fordi du ikke ønsker, at blive udelukket fra fællesskabet. Jeg synes, du har mange gode tanker omkring det hele, og det lyder til, at du er helt bevidst om dine egne grænser. Det er en rigtig god start!

Det lyder til, at du har flere drenge i din omgangskreds – både dine klassekammerater og din ekskæreste, som har svært ved at forstå et nej. Det er rigtig ubehageligt, og slet ikke okay, at de ikke lytter til dine grænser!

Udfra det du skriver, tænker jeg flere forskellige ting du kan prøve af.

For det første synes jeg det er vigtigt, at du virkelig lytter til dig selv, inden du har sex med drenge. Det kan være svært at sige fra, og hvis du ved, at du kan have problemer med det, skal I måske lade være med at mødes et sted, hvor sex kan blive en mulighed. Jeg tror, det vil gavne dig meget, hvis du venter med at have sex med en fyr, til du har følelser for ham, men allermest til du ved, at det er en dreng, som respekterer dig og som du slet ikke er i tvivl om, vil stoppe, hvis du skulle sige fra. Det kan godt tage lang tid at finde, især hvis du primært omgås med fyre, som du ikke helt stoler på, men jeg tror det er ventetiden værd, og at du så vil have et mere afslappet forhold til sex, og forhåbentlig vil lysten komme helt naturligt.

Jeg kan godt forstå, at tanken om at møde din eks, kan være skræmmende, men det lyder som om du ved med dig selv, at det var den rigtige beslutning at slå op. Skulle du møde ham, må du huske på, at du er kommet over at savne ham, og at du har været stærk nok til at se, at det han gjorde mod dig, ikke var i orden.

Med hensyn til drengene i din klasse, så tænker jeg, at du kan prøve (endnu en gang), og så måske mere bestemt, at fortælle, at du virkelig ikke vil have at de slår dig bagi eller rører ved dit bryst. Prøv at skub deres hænder væk, sige ”lad være”, måske gå helt væk, så du tydeligt udstråler, at det ikke er okay. Måske drengene gerne vil respektere dit nej, men ikke har forstået alvoren af det? Det kan også være, at du kunne snakke med én af drengene om hvor ubehageligt, du synes det er? Drenge føler typisk ikke samme behov for at være ”seje”, når der ikke er andre drenge omkring dem. Hvis han forstår, at du ikke bryder dig om det, vil han forhåbentlig kunne støtte dig og hjælpe dig med at sige fra, når de andre drenge vil klappe dig bagi eller tage dig på brystet.

Jeg kan godt forstå, at det kan være rigtig ubehageligt at tænke på, at de måske ikke lytter, men hvis du intet gør, så bliver de desværre nok ved. Du skriver også, at du er bange for, at blive lukket ude fra fællesskabet, men hvis drengene ikke lytter til dig, vil fællesskabet kun gøre dig mere og mere ked af det. Jeg synes derfor, du skal prøve at sætte en grænse (igen), og hvis drengene ikke lytter, må du tænke over, hvad næste skridt kunne være. Er der mulighed for at skifte klasse? Skole? Gå en årgang om?

Jeg synes, det kunne være rigtig godt for dig, hvis du kan komme i tanke om en voksen, som du føler dig tryg ved, og som du kunne fortælle om problemet, hvis du ikke kan snakke med drengene. En lærer, skoleinspektør, en skolepsykolog, en kantinedame, en i din familie. Eller måske vil din bedste ven, kunne snakke med en på skolen, og fortælle om din situation, hvis du ikke tror nogen vil lytte på dig?

Jeg tænker også, om du har nogle spændende interesser, som du kunne dyrke i fritiden? Musik? Tegne? Glaskunst? Sport? Mountainbike? Lave film? At finde nogle andre unge, i et andet miljø, med samme interesser som én selv, kan ofte give nogle gode venskaber, og hvis du fik det, vil det måske blive nemmere for dig, at skulle give slip på drengene fra din klasse, hvis det skulle blive nødvendigt.

Når alt det er sagt, så synes jeg også du skal tage fat i din læge. En læge, skal også tage sig af psykiske problemer, og en læge vil kunne henvise dig til en psykolog eller andet, hvis du skulle have brug for at snakke med en om alle de ubehagelige følelser, din eks har fået frem i dig. En psykolog vil, også kunne give dig nogle redskaber til bedre, at kunne sætte grænser overfor drenge, så du ikke mere skal opleve, at drenge ikke respekterer dit nej.

Til sidst vil jeg sige, at det aldrig kan være din skyld, at drengene ikke lytter til dig, når du siger nej. Det er noget de burde have lært, og forhåbentlig lærer de det snart.

Held og lykke med det hele!

Mange hilsner

Christina.