Jeg stor cutter

brevkassespørgsmål

Jeg stor cutter

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Hej. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal starte det her. Jeg er afhængig af at se skader på mig selv. Jeg er stor cutter, jeg har virkelig arbejdet på at stoppe med det, men jeg kan ikke, jeg kan bare ikke. Der sker så mange ting inde i mit hoved, at jeg begynder at blive bange for hver enkel lille lyd jeg høre. Mine ''veninder'' er sure på mig, de siger jeg holder dem ude af mit liv, jeg prøver at få dem ind, og at fortælle dem om mine problemer, men jeg er så bange, jeg er så bange for at såre dem. Og især at de forlader mig, hvis jeg mister dem, så ved jeg virkelig ikke hvad jeg har tilbage. Har taget overdocis nogle gange, fordi at jeg bliver så glad når jeg gør det, de mærker ikke noget fra mig. Jeg diskuterede idag med min bedsteveninde, hun bad mig være ærlig om jeg er okay, jeg brød ud i græd, og hun gik bare, hun gik bare fra mig. Føler at jeg kun er et problem for hende. :(

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder til at du går igennem en rigtig hård periode i dit liv, og at du både kæmper med din selvskade, men også med dine veninder. Når man er rigtig ked af det og har det svært, så kan det faktisk være rigtig udfordrende at 'lukke andre ind', og fortælle alt, fordi det kan være så hårdt at blotte sig selv for andre, og fortælle om alle de svære ting man går igennem.

Jeg kan forstå på dit brev, at du faktisk er afhængig af at skade dig selv, selvom du har prøvet at stoppe med det. Der er mange forskellige grunde til at man vælger at skade sig selv, men ofte er det fordi, at man har så mange svære tanker og følelser, og de kan gøre så ondt at have indeni sig, at det faktisk kan virke lettende at skade sig selv, og det kan for en kort stund lindre den psykiske smerte. Måske er det noget du kan genkende? Og når du skriver, at der sker så mange ting i dit hoved, så må de komme ud på en eller anden måde. Men at du skader dig selv forstår jeg som, at det faktisk dækker over noget andet. Og derfor hjælper det ikke, at du prøver at stoppe med at skade dig selv, hvis du ikke finder ud af, hvad det egentlige problem eller problemer er. At du skader dig selv kan altså i virkeligheden forstås som et symptom på noget andet. Lidt ligesom en hoste kan være et symptom på influenza. Og jeg ved godt, at det er rigtig svært at finde ud af, hvad din selvkade i virkeligheden dækker over, og selvom du måske ved det, så er det rigtig rigtig svært at finde ud af, hvordan du kan løse de problemer og udfordringer, der må være. Og faktisk er det rigtig svært at gøre selv. Ofte er den bedste hjælp professionel hjælp, som en psykolog eller terapeut. Men det du kan prøve at gøre selv, det er at du kan reflektere lidt over, for det første hvilke problemer og svære følelser, som fylder meget for dig. Derudover kan du prøve at tænke over, hvornår du startede med at have lyst til at skade dig selv; skete der noget bestemt, eller begyndte det bare stille og roligt? Derudover kan du prøve at tænker lidt generelt over, hvornår du cutter - er det på et bestemt tidspunkt i løbet af dagen, er det når der sker bestemte ting eller du har bestemte tanker osv.. Du kan prøve at tænke over, hvad det egentlig betyder for dig at cutte - fx lidt ligesom jeg skrev tidligere med, at det faktisk kan dæmpe en indre smerte, eller måske hjælper det dig til bedre at komme igennem dagen eller måske er det nogle helt andre ting. Men det er godt at blive opmærksom på, hvad det betyder for dig, og ligeledes, hvordan du har det efterfølgende. Det er vigtigt, at du prøver at finde ud af, hvad cuttingen betyder for dig, så du måske bedre kan blive klar over, hvad det dækker over, da det ikke er godt at være selvskadende. Når man cutter kan man hurtigt blive fanget i en destruktiv cirkel, og blive afhængig, som du selv skriver, at du er blevet, men når man kommer ind i denne destruktive cirkel, så medfører også, at man får mere og mere skyldfølelse, og negative tanker og dårligt selvværd. Og det er ikke rart at have det sådan.

Hvis det lykkedes dig at reflektere over de her ting og måske har fundet ud af om der er bestemte tidspunkter, hvor du cutter, så kan du prøve at tænke over, om der er nogle andre ting du i stedet kan gøre. Fx gå en tur, ringe til en veninde/familiemedlem, se en film osv. Og så skrive de ting ned. For jeg kan forestille mig, at hvis du er rigtig ked af det og kun har lyst til at skære i dig selv, så kan det være svært at gøre de her alternativer, men hvis du har skrevet dem ned og hurtigt kan finde sedlen frem, så kan du nå at overveje det inden du gør noget. Du kan også prøve at lave en liste med fordele og ulemper ved at skade dig selv, fx. kan du have et fremtidsperspektiv ind over - hvordan vil det være om 5 år? Og hvilken betydning har det for dit fremtidige jeg, at du har været så selvskadende? Jeg ved godt, at det er svært at skulle tænke over fremtiden, men det kan faktisk være rigtig godt at gøre, for i sidste ende, så er det dig, der kan tage beslutningen om ikke at skade dig selv længere.

Du skriver at dine veninder er sure på dig over, at du ikke lukker dem ind, og da du brød sammen foran din bedsteveninde, så gik hun. Det må have gjort rigtig ondt, at din veninde gik fra dig, da du brød sammen. Det er en forfærdelig følelse at være så sårbar, og så blive forladt på den måde, så det kan jeg godt forstå, at du blev ked af. Jeg tror, at en grund til at dine veninder ikke er så tilfredse med dig kan være fordi, at de faktisk gerne vil hjælpe dig, og måske bliver såret over, at du ikke deler dine problemer med dem, for fra deres side kan det måske virke som om, at du ikke stoler på dem, men i virkeligheden vil du ikke såre dem og er faktisk bange for at miste dem. Så derfor tænker jeg på, om det kan være en mulighed at du tager en snak med dem om, hvordan du har det og hvorfor det er så svært at fortælle det hele. Jo ærligere du er, jo nemmere er det også for dine veninder at forstå. Og så tænker jeg, at det nok er en god idé, hvis du snakker med din bedsteveninde om, at det gjorde rigtig ondt, at hun gik fra dig på den måde. Det kan jo være, at hun har en "god" grund - måske kunne hun ikke håndtere det eller vide hvad hun skulle sige? Det er nok bedst at få det afklaret. Hvis det er for svært at sige til hende, så kan du prøve at skrive en besked eller et brev til hende.

Det er helt naturligt, at du er bange for at miste dine veninder, hvis du lukker dem helt ind og fortæller hvordan du har det. Men jeg tror, at der er en god chance for, at jeres venskab bliver stærkere ved at du deler noget så svært med dem, og måske kan det i virkeligheden hjælpe dig endnu mere, at du har dem alle sammen til at støtte dig. Det er okay, hvis du ikke føler dig helt klar til at fortælle dem det hele, og måske skal du lige først selv have reflekteret over nogle ting, for at du egentlig kan fortælle dem om det, men du kan i hvert fald starte med at fortælle, at du gerne vil inddrage dem, men at det er svært, og det er bl.a. svært fordi de betyder så meget for dig og du er bange for at miste dem.

Jeg tænker lidt på, om dine forældre mon ved, hvor svært du har det og om du har snakket med dem om det? Når man har det så svært som dig, så kan det faktisk gøre situationen endnu værre ved at gå med det selv. Det kan faktisk hjælpe rigtig meget at fortælle om det, for så kan det føles som om at man har mindsket lidt at vægten på ens skulder - for det lyder til, at du går med rigtig meget selv. Hvis det er lidt svært at fortælle dine forældre, så er du også meget velkommen i vores 1-1 chat til en snak. Jeg kan også anbefale dig Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Der kan du både ringe og chatte, og de ved rigtig meget om hvad det vil sige at skade sig selv og hvor svært man faktisk går rundt og har det. Så jeg vil virkelig anbefale dig, at prøve at række ud, så du kan få hjælp til alle de forskellige svære tanker og følelser. Det er muligt at få det bedre, og det er muligt at stoppe med at skade sig selv, men det er desværre ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, det kræver virkelig meget af en selv at komme ud af den afhængighed, og derfor kan det være rigtig godt, at du har dine veninder til at støtte dig, og det kan også være, at du skal overveje at få hjælp af en psykolog eller terapeut.

Jeg håber at du kan bruge mit svar, og at du får snakket med dine veninder. Og at du husker, at det er muligt at du kan få det bedre, selvom det kan se rigtig svært ud.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program