Hej pige på 22 år

Din fortælling minder på mange punkter om min egen, så jeg vil blot fortælle min historie.

I starten af sommerferien, mødte jeg den dejligste dreng, som jeg kort tid efter blev kærester med. Vi vidste fra starten af også, at vi kun ville kunne se hinanden i weekenderne, da han netop også arbejdede længere væk. Ligesom dig, kunne jeg også mærke at jeg ikke blev prioriteret så højt, når han endelig var hjemme i weekenden.

Jeg fortalte ham hvordan jeg havde det, men følte ikke der skete nogen ændring. Jeg elskede ham meget mere end han elskede mig. Jeg fandt mig i mange ting, fra hans side (såsom at glemme aftaler, invitere drengene over når vi endelig var sammen, priotere en bytur med drengene højere end mit selskab, lyve om hvad han lavede i sin hverdag og hvem han var sammen med osv.).

Min 'kærligheds'-historie endte med at han slog op med mig. Først da han havde slået op, gik det op for mig, hvor meget jeg havde fundet mig i, som jeg egentlig ikke burde. Jeg begyndte at tænke over alle de tidspunkter, hvor vi havde været sammen, hvor det ikke virkede som om han gad mig. Jeg havde lukket øjnene for rigtig mange ting, fordi jeg håbede han var en anden end den han opførte sig som. Jeg følte mig brugt, og fik tanken om han kun havde været sammen med mig, før at kunne få sex i weekenderne.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan din kæreste er, men jeg vil råde dig til at mærke efter i dig selv, og være ærlig overfor dig selv. Dybt inde i mig selv, vidste jeg godt at min kæreste ikke behandlede mig ordentligt, men jeg valgte at overse det, og først se det, da det var for sent.

Jeg håber dog, at I finder ud af det sammen og får nogle dejlige år sammen.

Knus herfra