Jeg er en pige på 22 der for et år siden mødte min kæreste. Efter blot få måneder var jeg ikke i tvivl om at jeg havde mødt manden i mit liv.

Vi blev kærester et par måneder efter og i starten gik det super godt. Vi vidste begge fra starten at vi ikke ville se hinanden hver dag, da han arbejder i Jylland og kun er hjemme i weekenderne. I starten kunne jeg godt mærke at jeg ikke blev prioriteret så højt når han var hjemme i weekenderne.

Jeg fortalte ham hvordan jeg følte og han blev også bedre til det. Jeg føler dog stadig ikke at han tager ligeså meget initiativ i vores forhold som jeg gør. Det er ofte mig der starter med at skrive eller ringe til ham. Hvis vi har en aftale kan han godt glemme den aftale og lave aftaler med andre. Jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig, men nogengange føler jeg at jeg elsker ham højere.

Vi har snakket meget om at flytte sammen, men det er også altid mig der har bragt det på banen. Selvom vi har været sammen i et år føler jeg ikke vi er lige så tætte som jeg var med min eks kæreste, da vi havde været sammen i et år. Det føles som om han ikke lukker mig helt ind. Jeg ved ikke om det er fordi jeg altid svarer ham med det samme og fordi jeg altid er så tilgængelig. Måske gør det at han ikke værdsætter mig så meget. Håber virkelig nogle kan hjælpe mig. Jeg er træt af at føle, at jeg elsker min kæreste højere end han elsker mig.