Homo eller hetero
Homo eller hetero
Hej. Jeg har onaneret siden jeg var 12, og har altid onaneret til homoporno, for det er det eneste der tænder mig. Jeg får følelser for piger og IKKE drenge, selvom jeg er seksuelt er til drenge. Jeg har så det problemet, at jeg gerne vil være seksuelt hetero og ikke homo. Jeg vil se heteroporno og blive tændt. Lige nu er jeg begyndt med at se heteroporno, for at kunne prøve at få mig selv til at blive tændt af det. Jeg spermer af det, men der går lidt længere tid end hvis jeg ser homoporno. Kan jeg bliver seksuelt tiltrækket af kvinder og hjælper det at se heteroporno. Jeg er til piger, når det kommer til forelskelse, men ikke til sex. Og et andet spørgmål, er jeg så homo eller hetero?
Hej med dig.
Jeg kan forstå, at du føler, at du mest tænder på drenge, men at du kun bliver forelsket i piger. Det kan jeg godt forstå gør dig lidt forvirret og jeg vil forsøge at hjælpe dig med at komme nærmere en afklaring.
Du skriver, at du ikke bliver seksuelt tiltrukket af piger og om det vil hjælpe at se heteroporno. Mange undrer sig over at der kan være sådan, men mange mener også, at man er født med en bestemt seksualitet. Jeg vil ikke mene, at det at se en bestemt slags porno kan gøre dig mere hetero eller mere homo.
Det er også helt okay at tænde på homoporno selvom det kan føles mere normalt at være hetero, fordi det er det, de fleste er, er det også helt i orden at være interesseret i det samme køn.
Du spørger, om du er homo eller hetero og jeg ville ønske, at jeg kunne svare på det, men det er desværre lidt mere kompliceret. Jeg vil forsøge at uddybe. Du skriver, at du er begyndt at se heteroporno for at kunne blive mere tændt af det, men at det går hurtigere, når du ser homoporno. Det kan jeg godt forstå, du ser som et tegn på, at du er homoseksuel. Derimod når det kommer til forelskelse, får du ikke følelser for drenge men for piger, hvilket tyder på, at du er hetero. Det er sådan, at der er mange, der først opdager sin seksuelle orientering, når de er ældre end dig. Nogle er voksne, før de finder ud af det. Derfor har du endnu god tid til at finde ud af det og når tiden kommer til, at du gerne vil begynde at have sex eller andre ting, er det også i orden at udforske begge køn. Det er ofte her, man finder ud af, hvad man egentlig er til. Mange er også bi-seksuelle, som betyder, at man er til begge køn.
Du skriver meget om dine oplevelser ud fra det porno, du har set. Porno kan selvfølgelig give en god fornemmelse for hvad sex er, men mange oplever det som helt anderledes i virkeligheden. Porno er opstillet og kan virke lidt hårdt, hvor sex i virkeligheden også kan være meget blødt og kærligt. Som du skriver, får du følelser for piger, så hvis du en dag har sex med en pige, du er forelsket i, vil dine følelser omkring det kunne være anderledes end det pornoen viser. På samme måde ændrer følelser sig meget gennem puberteten og det kan være, at der pludselig er en dreng, du får følelser for. Du er i en alder, hvor der sker mange ændringer og der vil om nogle år måske skulle startes på nye skoler osv., hvor der måske er nogle drenge, der er anderledes end dem, du endnu har mødt.
Mit råd vil være, at du ikke skal bekymre dig så meget, om du er til det ene eller det andet. Det skal nok komme helt naturligt og du skal bare sørge for ikke at gøre noget, du ikke har lyst til og kun gøre de ting, du har lyst til. Så skal du nok med tiden finde ud af, hvad du er til eller om du er til begge køn.
Jeg håber mit svar gjorde dig lidt mere afklaret.
Med venlig hilsen Signe.