Spise forstyrrelse
Spise forstyrrelse
Hej jeg er en pige på 12 år jeg vil have hjælp omkring min spiseforstyrrelse jeg spiser aldrig når jeg kikker på andre i bikinni så tænker jeg er jeg overhovedet god nok
Hej Anonym
Hvor er det godt at du skriver herind for at få noget hjælp til din spiseforstyrrelse. Det er rigtig svært at være så ked af sig selv som du beskriver du er og derfor er det super godt at du er nået frem til at du gerne vil have noget hjælp.
Der er flere forskellige muligheder for at du kan få noget hjælp. Den første mulighed kan være at gå til din læge og fortælle om hvordan du har det. Lægen kan henvise dig til videre behandling for din spiseforstyrrelse. Hvis du går til lægen er det vigtigt at du ved at lægen skal fortælle dine forældre om din spiseforstyrrelse inden lægen må henvise dig til behandling.
Hvis du ikke er tryg ved at dine forældre skal ind over lige med det samme kan du overveje at kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, som tilbyder gratis og anonym rådgivning. Både via telefon, chat og face-to-face.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at klikke forbi vores egen chat og snakke med en rådgiver om hvor og hvordan du kan få mere hjælp.
Mange hilsner
Niels-Christian