Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Skæve tænder og en klump tandkød?

brevkassespørgsmål

Skæve tænder og en klump tandkød?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

Hej, jeg synes (Min egen mening) at min tænder er skæve, De tænder der sidder ved siden af fortænderne bukker ligesom lidt for meget ud, men næ nej! Tandlægerne synes, at de er snor- lige, jeg forstår bare ikke om det kun, er mig der kan se at de er skæve?! Og så er der også en lille ting til. Jeg har fået mine 12- års tænder, men det er som om, at der sidder en lille klump tandkød fast, nærmest ovenpå tanden.. Er det en der falder af? Eller en der bare forsvinder helt af sig selv?

Svar: 

Hej pige 12 år

Tak for dine spørgsmål. Jeg tager det sidste først - det med den lille klump tandkød, der sidder ved din 12-års tand. Det er helt normalt, den forsvinder af sig selv - og det kan godt tage noget tid. Det kommer an på, hvor hurtigt din 12-års tand vokser opad.

Jeg kan læse, at du er træt af dine skæve fortænder. Jeg tænker, at din tandlæge også godt kan se, at de er skæve. Men det at de er skæve betyder i tandlægens øjne ikke nødvendigvis, at du kan få gratis tandretning.

Tandlæger i kommunerne må kun tilbyde at rette tænder, hvis de er skæve på en måde, så du kan tage skade af det som voksen. Så når tandlægen skal forklare dig det, kan det nemt komme til at lyde som om tandlægen ikke synes, dine tænder er skæve.  Altså: det er ikke sikkert, at du har ret til gratis tandretnig. Men du har helt sikkert ret til en ordentlig forklaring. Noget andet er, at du ikke er færdig med at vokse endnu, når du er 12 år. Måske kan din tandstilling nå at rette sig selv en del, mens du vokser færdig.

Prøv at læse spørgsmålene og svarene "Hvorfor vil de ikke rette mine tænder" fra 27.10.15 i brevkassen og "Jer ked af mine tænder" fra 23.10.15. Der kan du se noget om, hvilke overvejelser tandlægerne skal gøre sig. Men også noget om, hvilke overvejelser du kan gøre dig selv og på hvilke måde du kan få et ordentligt svar, du kan bruge.

Held og lykke med at få fundet ud af det med dine skæve fortænder.

Niels Hansen, tandlæge

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program