Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Mundskyl - godt eller dårligt?

brevkassespørgsmål

Mundskyl - godt eller dårligt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 3 uger siden

Jeg er begyndt efter tandbørstning at brurge mundskyl men jeg har hørt at det skulle være dårligt for ens tænder? 

Som sagt børster jeg reglmæssigt tænder så det er absolut ingen erstatning.... 
Jeg hørte noget om at hvis der var alkohol i var det ikke særlig godt -Så bruger blandt andet derfor en alkoholfri...

Men alt i alt... Er det dårligt for en? Hjælper det overhoved med noget? 

Svar: 

Hej Pige 16 år

Set med tandlægeøjne er god pasning af tænderne hjemme at børste tænderne rene 2 gange dagligt med fluortandpasta. Det virksomme i tandpasta er fluorid, et grundstof, som i små mængder hjælper dig med at få færre huller i tænderne og lidt slibemiddel, som hjælper dig med at børste misfarvninger fra mad og drikke væk fra tænderne.

Alt det andet i tandpastaerne er kemikalier, der skal give tandpastaen smag, farve, konservering, konsistens osv. Og så en række stoffer som fabrikanterne reklamerer med bleger tænderne, slår bakterier i hjel og hvad de nu ellers skriver. Det eneste der har dokumenteret effekt er fluorid og så hjælper slibemidlet til at holde misfarvninger nede.

Langt de fleste mennesker har ikke brug for mere tandbeskyttelse end det fluorid, der er i tandpastaen.

Så når du spørger om mundskyl som noget ekstra, er svaret altså, at det ikke hjælper dig med at holde tænder og mund sundere, end hvis du kunne brugte tandpasta.

Mundskyl er ligeså kemikaliefyldt som tandpasta. Og firmaerne fylder alt muligt i det, som de påstår hjælper med forskellige ting. Fluorid, blegemidler, smag, farve, konsistens, konservering - og nogen putter alkohol i. Formentlig i så små mængder, at du ikke kan mærke det.

Jeg har på den anden side aldrig hørt, at mundskyl skulle kunne være skadeligt for tænderne.

Jeg håber det besvarer dine spørgsmål.

Niels Hansen, tandlæge

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program