kommer for hurtig

brevkassespørgsmål

kommer for hurtig

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

hej

jeg kommer alt for hurtig, når jeg har sex.

Svar: 

Hej Anonym

Du skriver ikke så meget men jeg går ud fra at du synes det er et problem at du kommer hurtigt. Jeg vil gerne prøve at give dig et par råd. 

Først og fremmest vil jeg starte med at sige at det, særligt som ung, er et meget almindeligt problem at komme meget hurtigt. 
Nu ved jeg ikke hvad du mener når du siger hurtigt. Nogle har en idé om at man skal kunne holde 20 min eller mere for at man kan holde sig længe nok, men faktisk er det sådan at langt de fleste mænd "kun" kan holde i 3-10 minutter før de kommer. Det er altså langt de mest almindelige. 

Som sagt ved jeg ikke hvor længe du kan holde før du kommer men der findes i hvert fald nogle muligheder. 

1. Der findes lokalbedøvende creme som du kan smøre på pikken lige inden du skal have sex som nedsætter følsomheden i pikken og der med kan du holde længere. Man kan også købe kondomer med lokalbedøvende creme så du både får beskyttelse og nedsat følsomhed på én gang. 
Løsningen virker for mange...det der kan være problematisk er at den jo samtidig nedsætter følsomheden i pikken og gør at sex bliver en lidt anden oplevelse. 

2. En anden mulighed er at du kan træne dig op til at holde længere. De fleste kender nok øvelsen som Start-Stop øvelser. Det går ud på at du øver dig når du onanerer. Onaner ligesom du plejer men når du kan mærke at du er lige ved at komme skal du stoppe. Når du efter nogle sekunder kan mærke at du ikke er lige ved at komme mere, så fortsætter du med at onanere. Og sådan fortsætter du med at starte og stoppe. Med tiden vil den evne du får til at kontrollere om du skal komme når du onanerer også være noget du kan bruge når du har sex. 
Hvis du har en fast kæreste som du er rigtig tryg ved er det også noget I sagtens kan gøre sammen når i har sex. At du stopper op og måske trækker dig ud når du kan mærke at du er tæt på at komme. Kysser og nusser i nogle sekunder eller minutter og så går igang igen. 
Det tager tid men hvis du bliver ved med at øve dig kan du sagtens komme til at holde længere før du kommer. 

Håber du finder ud af det...mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program