Alkohol

brevkassespørgsmål

Alkohol

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus

Jeg er en pige på 13 år, er 1,68 høj og vejer 60 kg. Jeg syntes at andre bliver hurtigere fuld end mig? Jeg kan nærmest ikke blive beruset af fx mokai, øl osv.. Og kan drikke meget mere stærkere alkohol end mine venner. Er det normalt?? Kan drikke en halv små sure uden at mærke noget overhovedet. Jeg har været fuld et par gange hvor jeg har drukket Cuba men ikke specielt fuld og har heller ikke haft tømmermænd dagen efter. Syntes det lidt mærkelig? -og ja jeg ved godt at jeg ikke burde drikke :)

Svar: 

Hej Anonym

Det er et godt spørgsmål og jeg kan godt forstå du undrer dig. 

Men det handler i bund og grund om at vi mennesker er forskellige og derfor er der også stor forskel på hvor meget man kan tåle. 
Nogle mennesker kan faktisk slet ikke tåle alkohol. De kan ganske enkelt ikke nedbryde alkohol i kroppen og derfor bliver de meget hurtigt fulde eller direkte dårlige. 

Andre nedbryder alkohol meget hurtigt og kan derfor tåle at drikke mere. Det lyder som om du er en af dem der hurtigt nedbryder alkohol. 
Mange siger at man sådan ca. nedbryder 1 genstand i timen. Det vil sige at hvis man drikker 1 øl så vil man have nedbrudt alkoholen efter én time. Men det er altså ikke noget der gælder for alle. Nogle kan måske nedbryde op til 2 øl i timen og derfor vil de ikke føle sig så fulde hvis de eksempelvis drikker 5-6 øl i løbet af en aften. Ganske enkelt fordi de nedbryder alkoholen hurtigt. 

Men som du selv siger så har det selvfølgelig ikke noget og gøre med hvor godt eller sundt alkohol er for dig. Alkohol er lige skadelig selv om du ikke kan mærke at du bliver fuld og jeg vil ikke anbefale dig at du begynder at drikke mere for at opnå en højere effekt. 
Sundhedsstyrelsen anbefaler at unge under 16 år slet ikke drikker, og fra 16 år aldrig drikker mere end 5 genstande af gangen. Du kan læse mere om anbefalingerne her

Mange hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program