Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du er i noget af et dilemma. Jeg håber mit svar vil hjælpe dig.

Du spørger, om hvad du skal gøre med denne dreng, som vil komme og besøge dig helt fra Japan. Problemet lyder til at være, at hvis han skal komme og besøge dig og det vil bekymre dine forældre og tage en masse af din tid. Det kan jeg godt se må være grænseoverskridende for dine forældre og for dig. Det handler trods alt om en 2 år ældre dreng, der kommer helt fra Japan og I har ikke rigtig mulighed for at "smide" ham hjem, hvis han viser sig at en som, du ikke kan lide. Du skriver, at du allerede har skrevet til ham, at han ikke kan være hos jer og det synes jeg er rigtig flot. Du nævner selv, at I aldrig har talt sammen, men kun skrevet sammen og der kan være stor forskel på, hvordan man udgiver er på nettet og hvordan man er i virkeligheden. Det synes jeg du skal overveje, før du gør noget. Derudover kræver det også meget af en 17-årig dreng at skulle komme helt fra Japan til Danmark. Det koster mange penge, han har ikke et sted at sove og måske har han også nogle strenge forældre, der ikke er vilde med, at de ikke ved hvad han laver i Danmark. Det skriver jeg fordi jeg tænker, at der nogle gange kan være langt fra tanke til handling og det er ikke sikkert, at han har tænkt det hele igennem.

For mig lyder det som om, at du måske slet ikke har lyst til, at han skal komme. Hvis det er tilfældet vil jeg foreslå, at du siger til ham, at du ikke synes, at du kender ham godt nok til, at han skal komme kun for at være sammen med dig. Derudover er der problemet med dine forældre. Når man bor hjemme er det nødvendigt, at man følger reglerne i huset, for selvom det kan være strengt, er det trods alt dine forældre, der bestemmer.
Hvis du skal være sammen med ham hele tiden og bliver nødt til at lyve om det, vil dine forældre helt sikkert spørge, om hvor du er, som du selv skriver. Du skriver, at hvis han kom skulle du bruge meget tid på ham og dine forældre ville ikke kunne lide det. Du skriver også, at du overvejer at fortælle ham det og det synes jeg kunne være en fin ide, da det er sandheden. Derudover forstår jeg det også som om, at det er et problem at skulle hente ham i lufthavnen osv. og det lyder til at være til mere besvær end til at være noget, som du ville nyde. Derfor synes jeg, at det er fair, at du siger til ham, at det ikke vil komme til at gå. En anden ting du kan overveje er forskellen, der vil være mellem jer. Du skriver ikke noget om, om han er en dansk dreng i Japan, men jeg går ud fra, at han er japaner. Når to mennesker, der bor så langt fra hinanden mødes, kan der komme et kulturchok, fordi den danske og den japanske kultur er så forskellig. Det kan handle om spisevaner, manerer osv. og for nogle kan dette være et problem i et forhold. Det er også en faktor, du kan overveje. Derudover er det også fair overfor ham, at fortælle ham, hvis du i virkeligheden ikke har lyst, til at han kommer. Det vil også være en skuffelse for ham at komme helt til Danmark for en pige, der ikke har tid og ikke vil være sammen med ham. Han bruger trods alt også mange penge på en flybillet, så hvis du føler, det er ondt sige nej, skal du prøve at tænke på at det nogle gange kan være bedre end at sige ja til noget, man ikke mener.

Du skriver, at du har svært ved at sige det til din mor og om du overhovedet skal sige det. Jeg synes, at hvis han kommer, skal du sige det og det lyder det også til, at du selv ved. Men derimod hvis du beslutter dig for, at han ikke skal komme og du ved, at det bare vil bekymre din mor, hvis du siger noget til hende, så synes jeg det er i orden, hvis du holder det for dig selv. Mange gange kan det hjælpe at snakke med ens forældre om de her ting, hvor man er i tvivl, om hvad man skal gøre, men det er også helt i orden, hvis du holder det for dig selv, hvis du beslutter, at han ikke skal komme.

Hvis du vælger, at han skal komme og besøge dig, kan det være vigtigt, at dine forældre ikke bliver nervøse over, hvorfor du ikke er hjemme.

Jeg ved, at du lige nu sidder i det her dilemma og har svært ved at se, hvad du skal gøre. Men du skal vide, at det er helt i orden og meget stærkt at kunne sige fra, når der er noget, man ikke er tilpas med. Hvis du vælger at sige, at han ikke skal komme, kan I stadig blive ved med at skrive sammen. Hvis I har lyst kan I lære hinanden bedre at kende gennem telefon- eller videoopkald. Så kan det være, at I kan udvikle et bånd og måske i fremtiden få lyst til at møde hinanden, hvor det ikke er så svært med dine forældre, fordi du er ældre. Han kan måske godt blive skuffet over at du ikke har lyst til at han skal komme endnu, men hvis det er noget han bliver sådan rigtig sur over og vil prøve at presse dig til har han måske lidt svært ved at forstå og acceptere dine grænser og så kan du måske gøre dig nogle overvejelser om han overhovedet er den helt rigtige ven for dig? Uanset om det bliver ham eller en helt anden er jeg sikker på, at du nok skal finde en fyr, du er rigtig glad for og at det hele nok skal gå.

Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig med, hvad du skal gøre.

Med venlig hilsen Signe