Hej med dig

Det er tydeligt at se at du er meget frustreret over din situation og jeg vil gerne prøve at dele mine tanker om hvordan du måske kunne komme videre. 

Først vil jeg egentlig gerne starte med at sige at jeg synes det er ret hård ved dig selv, og det synes jeg ikke er helt fair. 

Du starter med at fortælle at du er flyttet hjemmefra og at det går fint nok. Du studerer på universitetet og det går også fint. Jeg tænker at det er to ret store, skælsættende ting i dit liv som bestemt ikke er lette at få til at fungere. Jeg ved godt at det er meget let at komme til at fokusere på det der ikke fungerer og alt det man burde gøre bedre, men stop lige op og giv dig selv nogle ret store klap på skulderen for de ting i din hverdag der faktisk fungerer.  

Og lad mig så springe til de ting du ikke synes fungerer så godt. 
Der er en masse ting du føler at du burde gøre anderledes eller bedre end du gør. Og den følelse tænker jeg faktisk at de fleste menesker kan genkende. Jeg er helt med på at det ikke handler om at du vil være perfekt på alle parametre i livet. Du vil "bare" gerne gøre det lidt bedre. Du vil gerne gøre det du ved er "rigtigt" og det du ved at du kan. Eller i hvert fald det du synes du burde kunne. 

Som sagt er det en følelse jeg er ret sikker de fleste, hvis ikke alle, mennesker kan genkende. Og det tænker jeg tydeligt fortæller to ting.
Først og fremmest at vi som mennesker som regel er vores egen værste fjende. Vi er ofte meget selvkritiske og har ofte meget let ved at fokusere på alt det vi ikke kan, eller ikke gør godt nok. Både når det handler om stort og småt. Man kan få 10 komplimenter for sin nye t-shirt eller den nye frisure, men hvis der er en enkelt som kommer med en kritisk kommentar så er det ligesom den der brænder sig fast i hukommelsen.
På samme måde tror jeg også det er med de store ting i livet. De ting der fungerer godt bruger vi ofte alt for lidt tid på at tænke over. At sætte pris på og rose os selv for. Men det der ikke fungerer...det er vi gode til at slå os selv oven i hovedet med. Når jeg læser dit brev og de mange ting du nævner, der bare ikke fungerer godt nok, tænker jeg at det lyder som om du, til dels, er "fanget" i netop sådan en negativ spiral.  
Men selvfølgelig handler det ikke alt sammen om "bare" at blive bedre til at fokusere på de ting der fungerer, og selvfølgelig er det også helt reelt at ønske at gøre tingene anderledes eller bedre. Og hvad kan du så gøre for at ændre nogle af de her ting?

Først og fremmest tror jeg det handler om at sætte nogle realistiske mål. Og så acceptere at det tager tid og ofte kræver mange skridt for at komme i mål.

Motion
Hvis du er indrettet som de millioner af andre mennesker der bare ikke kan finde motivationen til at få rørt dig lidt mere skal du måske overveje at finde et eller andet der kan skubbe til dig. Noget udefra kommende der sparker til dig ind i mellem så du ikke altid skal finde motivationen alene. 
En træningsmakker kunne måske være en idé? Måske kender du nogen der løber, cykler, dyrker crossfit eller et eller andet som du kunne lave noget sammen med. Det med at man har en aftale med en anden om at "skulle afsted" gør det bar så meget nemmere. 
Hvis ikke du kender nogen kan du måske overveje at søge efter en træningsmakker online. Både på facebook, og mange andre steder som eksempelvis Iform´s forum er der masser af steder hvor man kan finde en træningsmakker til alle typer og niveauer af motion. Selv hvis tanken om at finde en træningsmakker virker mærkelig på dig så prøv lige at søge på det, og se hvor mange der står i samme situation som dig og netop søger en træningsmakker fordi de ikke kan finde motivationen alene. 

Kost
Du skriver ikke så meget om hvad du spiser til dine hovedmåltider, og måske er det slet ikke et problem. Men du skriver at du trøstespiser, og det tænker jeg selvfølgelig ikke er holdbart. Noget af det der er så skide svært med trøstespiseri er at det jo selvfølgelig opstår når man bliver ked af det og føler at noget er svært at overskue. Nogle mennesker finder trøst i den dejlige følelse det er at spise noget man godt kan lide eller følelsen af at blive mæt, eller måske endda overmæt. Problemet er jo at det virker. Man bliver glad indeni...i et par minutter. Og så bliver man ked af det...for nu gjorde man det så igen. Og derfor handler det selvfølgelig om at prøve at bryde ude af det mønster. 
Èn af de ting du kunne gøre er at prøve at undgå at have en masse i din lejlighed som du kan trøstespise, når du får lyst. Lad være med at købe den der roulade eller hindbærsnitterne når du køber ind eller er på vej hjem fra uni. Hvis du ikke har kagen lige ved hånden er det sværere at "falde i". 
Lysten til at spise en lækker kage forsvinder selvfølgelig ikke af sig selv, men det er måske vigtigt at pointere at det jo ikke er kagen i sig selv der tilfredsstiller din lyst. Det er de glædesstoffer i hjernen som kagen frigiver når du spiser den. 
Og de stoffer kan også frigives ved at gøre andre ting. Andre ting du holder af. Sæt noget fedt musik på og dans, spil en times counterstrike, ring til en kammerat, eller...et eller andet som du normalt ville blive glad for at lave. Hvis du giver det en chance og øver dig, kan du måske erstatte nogle af kagerne med andre ting, og på den måde lige så stille trappe ned. 

Mere engagement i studiet
Jeg ved ikke om du er startet på uni i år eller om du har været i gang i længere tid. Men lige meget hvad så er noget af det sværeste ved et universitets studie er at få struktereret de enorme læsearbejde der følger med. Det er virkelig ikke let og særligt ikke fordi man som regel er helt alene med det. 
Jeg tænker at det lidt ligesom med træningsmakkeren måske kan hjælpe dig at have en god studiemakker eller en studiegruppe du kan bruge til at sparre med. Måske er du allerede i en studiegruppe? Hvis du er kan du måske prøve at undersøge om der er nogen i din gruppe som du kunne samarbejde lidt tættere med. Èn du kunne mødes med lidt oftere. På samme måde som med træningen er det måske bare nemmere at få læst i bøgerne hvis man har forpligtet sig til at skulle sparre omkring indholdet med en medstuderende. Hvis ikke du allerede er i en studiegruppe synes jeg du skal kontakte dit universitet og høre om de ikke kan hjælpe dig på vej. 

Stress
Med så mange nye ting som du har kastet dig ud i (flytte hjemmefra og starte studie) tænker jeg egentlig at det er meget naturligt at du er presset. Når du så oveni hele tiden har følelsen af at du slet ikke gør det godt nok på en lang række parametre bliver presset på dig selv helt naturligt langt større og så tænker jeg sagtens det kan udvikle sig til stress. 
Stress er desværre noget der ofte "flytter med ind" når mange unge flytter hjemmefra fordi der netop er så vanvittigt mange forventer der skal indfries. Studier, det sociale liv, kærligheden, lejligheden, maden, motionen og alt det andet. Lidt på samme måde som med studiet hvor der er så vanvittigt mange ting man skal holde styr på og selv finde ud af at strukturere, så er der i det nye voksenliv også bare en helt ufattelig stor skov at ting man skal til at finde ud af når man flytter hjemmefra og starter sit eget voksenliv op. 
Og hvordan f... skulle man vide hvordan man gør...man har jo aldrig prøvet det før? Og helt ærligt...med så meget andet der skal findes ud af synes jeg sgu ikke det er noget problem at få vasket tøj hos mor. Det er jo en hjælpende hånd og det har alle brug for i en eller andet form. 
Nu kan stress jo skyldes mange forskellige ting, og jeg ved ikke hvad det præcis er det handler om for dig. Men jeg ved at det er noget som mange unge oplever og at det derfor også er noget at det som Studenterrådgivningen modtager rigtig mange henvendelser omkring. Jeg synes du skal overveje at kontakte dem for de er virkelig eksperter på det her område. Det med at rådgive unge der er udfordret på studiet men måske samtidig er udfordret på mange at de nye ting der følger med at flytte hjemmefra. Du kan læse mere om deres tilbud her 

Bum bum...det blev til mange ord efterhånden og du må jo sortere i skidtet og se om der er noget du kan bruge.
Jeg tænker det er vigtigt at du prøver at acceptere at idéen om at noget fungere perfekt i bund og grund er en illusion. Noget mange måske forestiller sig om voksenlivet, men også noget man i takt med at man bliver ældre erfarer slet ikke er sådan. Det betyder ikke at man hele livet føler det så svært og uoverskuligt som du beskriver det lige nu. Med tiden bliver man bedre til at rumme og acceptere at livet ikke er perfekt. At man ikke selv er perfekt og ofte bliver man også bedre til måske ligefrem at se fordelene og det smukke i det uperfekte, det skæve og det der ikke virker. 
Det hjælper jo ikke i sig selv noget som helst...det ved jeg godt. Men jeg siger det alligevel fordi jeg ved at det bliver bedre. Jo mere erfaring og jo mere øvelse du får i voksenlivet...jo bedre bliver du til det. 

Det vigtigste af alt er at du ikke prøver at klare alt det her alene. Forsæt den "rejse" du er startet på da du skrev dit brev til brevkassen. Sørg for at snakke med nogen om hvordan du har det. Jeg nævnte studenterrådgivningen, men også din forældre, venner og studiekammerater. Jeg GARANTERER dig at du ikke er den eneste der er fyldt med frustrationer som de her. 
Del dine tanker og følelser og prøv at være åben omkring det du føler. Inden kan selv den mindste bekymring vokse sig kæmpe stor og uoverskuelig, men hvis du får det ud og deler det med de mennesker du har omkring dig kan du få hjælp til at "bære byrden". 

Mange tanker
Niels-Christian