Vokser min penis
Vokser min penis
Hej jeg er en dreng på 16 år. Jeg har haft et problem med min penis. Synes selv at min penis er rigtig lille i forhold til andre drenge på min alder. Er det normalt at min penis er 12 cm i stiv tilstand? Er der noget galt med min penis? Tror nok ikke det ligger i generne. Hvad kan problemet Være? Er det måske fordi min penis ligger på en anderledes måde, så den ikke kan vokse? Håber i kan løse mit problem.
Hej Anonym
Først og fremmest vil jeg sige at du slet ikke er alene med din bekymring. Jeg tænker at det er noget de fleste drenge i din alder tænker over.
Men jeg kan fortælle dig at din penis er fuldstændig normal størrelse og lige præcis som den skal være.
Gennemsnitsstørrelsen på en penis er mellem 12-18 cm når den er fuldt udvokset, hvilket den først er når du er omkring 21-22 år.
Så det kan sagtens være at din penis vokser mere. Der er ikke noget du kan gøre for at den skal vokse mere eller mindre. Den er og bliver ligesom naturen har bestemt den skal være.
Og som sagt. Den er fuldstændig normal størrelse, så du behøver ikke bekymre dig.
Bedste hilsner
Niels-Christian