Kære den forvirrede

Hold da op - sikke en rutsjetur du har været igennem! Kan da virkelig godt forstå, at du føler dig forvirret og synes det er svært at være i. Selvom historien ikke lyder god, så er det virkelig godt beskrevet, så du behøver ikke undskylde for dit lange brev. Det gør nemlig det hele meget lettere for mig at forstå - der er ihvertfald større chancer for, at jeg ved hvad din historie og din frustration grunder i.

Uanset hvad, så tænker jeg, at det lyder til, at du har gjort det enhver vil gøre i din situation. Som jeg forstår det på din historie, har du været vild med en fyr som har vist interesse for dig, og så har du forsøgt at "spille med" på hans spil med det håb (og mål) om, at I vil blive til mere. Det er jo meget forståeligt, at du har "spillet med", og det er der jo heller ikke noget forkert i. For det er jo faktisk en måde, man kan opnå sit mål på. Desværre opnåede du ikke dit mål og fyren har muligvis, ved at sende dig et STORT omfang af blandede signaler, holdt dig fast i håbet om at opnå det mål - også selvom du rent rationelt (fornuftigt) og logisk godt har kunnet se, at målet var blevet uopnåeligt. Men trods det, var det alligevel blevet dine følelser som styrede dine valg og beslutninger omkring ham. Man kan forestille sig, at han har nydt den passion og den spænding der har været sammen med dig og det er da altid rart at være feteret (altså at være én som én er total vild med, nærmest som var man helt eller idol) - hvem vil ikke synes det? Og jeg vil tage hatten af for din indsats om at opnå dit må - altså at vinde hans kærlighed. Det viser, at du er en fighter og en som ved hvad du gerne vil og har styrken til at gå efter det. Når man er en fighter og kæmper for det man vil, vil man desværre også indimellem opleve, at kampen er tabt.

Det er under ingen omstændigheder fedt, at finde ud af at en fyr godt kan lide én, men kun vil være venner, men så i øvrigt gerne vil flirte og dyrke sex. DU bliver så valgt til... og så bliver du valgt fra.... og så til igen... og så fra... og så... igen igen igen. Det er en følelsesmæssig rutsjetur og du søger nok at finde mening i det puslespil. Det kan være du tænker "Hvorfor vil han gerne kysse, flirte og dyrke sex med mig? Han vælger jo selv - det er jo ham der vil. Det må jo betyde, at han er vild med mig på en eller anden måde - så det må da kunne blive til noget mere". Hvis det er noget i den retning du tænker, vil du muligvis gentagne gange, hvor du står med det spørgsmål i dig, komme til den konklusion/svar, som gør dig mest glad: ”At han er vild med dig og gerne vil dig”. Det kan forstås som om at din "følelses-hjerne" (hjemmelavet ord som skal dække over den del af din hjerne der har med følelser at gøre) forsøger at trøste dig og give dig bedst mulighed for, at skabe god energi - altså at tro på det bedste. Og det er som sådan meget positivt at den gør det, så det skal du endelig sætte pris på. Det er bare sådan, at det ikke altid er, at "følelses-hjernen" ved, hvad der er bedst for dig. Den gør bare, hvad den tror der er bedst.
Fyren kan sagtens være en sød fyr, men det som hans handlinger har gjort ved dig er, at de har manipuleret dit følelses-register og indarbejdet en rutine (et system i dine tanker) for, hvordan du reagerer i forhold til ham. Denne reaktion er ikke rationel og det kan jeg tydeligt læse på dit brev, at du godt ved. Ligesom du godt ved, hvad der vil være bedst for dig at gøre. Du kan bare ikke udføre det i praksis, fordi dit følelsesregister i forhold til ham, er som det er, så du har netop svært ved, at følge din rationelle-tankegang. Det er ikke u-muligt at regulere dit tankesystem og derved påvirke dit følelsesregister når det handler om ham, men det kræver hårdt arbejde - så det er ikke let. Det vil jeg komme tilbage til senere i mit svar.

Kærestesorg er en meget stor ting. De fleste oplever det mere end én gang i livet, men hver gang kan det være lige så svært at håndtere og være i. Den sorgproces man gennemgår kan faktisk være den samme, som når man mister en pårørende til døden. Så det er klart at du er meget påvirket af det. Sådan en sorgproces skal bearbejdes og ikke undertrykkes, så det er rigtig godt at du skriver herind. Jeg ved ikke, hvordan dine veninder forholder sig til det, men jeg kan forestille mig at det vil være en god ide at få snakket om det så meget du kan. Nu ved jeg ikke, om du har holdt det her for dig selv, fordi I har haft en "aftale" om at I var "hemmelige" og at du så måske føler, du bør holde din del af aftalen. Men her tænker jeg, at du først og fremmest skal tænke på dig selv og det at komme igennem denne sorg du bærer. Du skylder ikke ham at holde på jeres hemmelighed. Han har, som du selv skriver, ikke behandlet dig særlig pænt, og du fortjener bedre. Det kan godt være, at I ikke har haft en konkret aftale om, at I skal respektere hinanden og ikke træde på hinandens følelser, men det ligger ligesom i kortene når man har - om det er venskab eller venskab-med-fordele eller om man er kærester, at man skal behandle hinanden pænt. Du har endda gjort ham opmærksom på dine følelser... så for mig at se, har han brudt en fundamental aftale, som fortæller dig at du ikke behøver følge jeres aftale. Især fordi du skal komme dig. Du skal blive glad igen og have energi til dit studie og alt andet i livet. Du kan måske spørge dig selv om du på noget tidspunkt har haft det rigtig godt med ham? Man kan måske forestille sig at uanset hvornår og hvordan I var sammen, var dine følelser præget af en vis angst for rutsjeture (?)

At komme sig er nemmere sagt end gjort og det kan desværre ikke gøres på kort tid eller med et godt råd. Som jeg skrev tidligere er det muligt, at regulere dine tanker og følelser (tankesystem) i et vist omfang, men det kræver hårdt arbejde. En stor del af arbejdet er så faktisk, at gøre det som du allerede gør: brug din rationelle tankegang til at overbevise dig om, at det ikke skal være jer, for det vil på ingen måde gavne dig. Du kan skrive en sætning på dit spejl. En sætning som du gerne vil have dine tanker til at bære præg af. Det kan være noget i retning af: "Jeg har aldrig været glad med ham og bliver det heller aldrig. Jeg skal videre". Når tankerne så i løbet af dagen kommer (tanker om ham og dig og savn) skal du gøre hold i de tanker (for de vil komme igen og igen) og sige noget lignede til dig selv: "Tak kære hjerne fordi du prøver at trøste mig, men det gør mig mere skade end gavn. Jeg skal ikke bruge dig og de tanker til noget nu. Jeg skal videre. Det bliver aldrig ham og mig. Jeg vil være glad" (find en sætning der giver dig mening, men husk at sig det ellers ændrer det ikke noget ved dit tankesystem). Og derefter skal du finde på noget andet konkret at tænke på. Det kan vare længe før du mærker en effekt i dit tankesystem og den virker kun, hvis du forsøger. Ofte kan man mærke en positiv effekt, hvad angår dit energi niveau efter 14 dage. Der vil stadig være noget tid, hvor du er påvirket af din sorg, men den vil med tiden lette. Man kan desværre ikke springe den svære tid over, men man kan forsøge med regulering af tankesystemet at gøre det mere håndterbart og knap så ulideligt. Du skriver, at du mister al din energi og jeg kan forstå, at det går ud over dit studie. Det er rigtig godt du er opmærksom på dette. Det er vigtig, at du taler om dette så ofte du kan og du er velkommen til at skrive ind igen. Nu ved jeg ikke, hvilket studie du tager, men de fleste uddannelsesinstitutioner har tilknyttet en studievejleder som også håndtere sådan problematikker, som påvirker ens studie. Det kunne måske være en ide at bruge den mulighed.

Du skriver så til sidst, at du ikke helt ved om du skal fortsætte et venskab med ham. På en måde synes jeg, at kan læse på dit brev, at du rent rationelt godt ved, hvad der er bedst for dig i den sammenhæng. Så det er måske ikke noget du skal tænke så meget på nu, hvor han er væk. Man kan måske forstille sig, at den tid han er væk kan være som en gave til dig: en tid, hvor du ikke skal forholde dig til ham, og hvor du kan overveje, hvad du egentlig kan bruge ham til som ven? Hvad kan han byde på som ven? Hvad kan du få ud af, at have ham som ven i modsætning til, hvad du vil gå glip af, hvis du ikke har ham som ven? (vær opmærksom på at begrebet "ven" her står alene - altså ikke hænger sammen med sex, flirt, kys osv. – altså en VEN). Du kan måske også overveje hvad det, at have og være en ven i det hele taget indebærer for dig og derefter overveje om han kan leve op til det - eller på noget tidspunkt har levet op til det? Samtidig kan du også bruge tiden på at møde en som fortjener dig og din kærlighed og en som vil gengælde det.

Jeg håber du kan bruge noget af ovenstående, og husk at du nu skal tænke på, hvad der er bedst for dig. Giv dig selv lov til at snakke om det og græde når det presser sig på. Det er en del af processen der skal gennemgås for at komme ud på den anden side. Pøj pøj derude og stort kram herfra :-)

Mette