Hej Anna.

Du har beskrevet det hele virkelig godt og jeg kan godt forstå det er svært for dig, at have det som du har det. Jeg vil så også sige, at uanset om man har autisme eller spisforstyrrelse, er smuk eller grim, høj eller lav osv., har alle mennesker prøvet at hade sig selv, at gøre noget forkert og være fortvivlet. Så udfra det kan jeg helt klart fastslå, at du er helt normal :-) I det hele taget er dit brev rigtig godt fordi, sådan som du har det, er der mange andre der også har det. Selvfølgelige ikke helt præcist med samme oplevelser, men den følelse er lignende. Så på den måde kan dit brev måske hjælpe andre piger i samme situation. Derudover er det det helt rigtige du gør ved, at du skriver herind med dine tanker, for sådan noget skal man ikke gå alene med.

Du lyder til at være meget vred på dig selv og det er jo en utrolig ubehagelig følelse at være. Du skal være sammen med dig selv dag ind og dag ud resten af livet, så det er vigtig at du har det godt med dig selv det meste af tiden. Med "det meste af tiden" mener jeg, at ingen mennesker er udelukkende glade og lykkelige for sig selv eller sin tilværelse hele tiden. For at være glad skal man faktisk også opleve det modsatte ind imellem. Ellers er man ligeglad hele tiden og ALDRIG glad. Derfor er det også godt, at du forholder dig til den følelse af selvhad du har, for det er den eneste måde du kan komme af med den på. Og det er vigtig. Det er ikke nemt, men slet heller ikke umuligt :-)

Som jeg kan forstå på dit brev handler dit selvhad lige nu mest om, at du har løjet og at du ikke føler at du nogensinde kan klare dig selv - altså at du ikke føler du er som du gerne vil være.

Du skriver at du har autisme, og mennesker med autisme kan have svært ved at overskue mange ting ad gangen. Men det betyder ikke at de ikke kan klare sig. Måske ikke helt på samme måde som mange andre gør, men hvem siger også man skal det? Mennesker med autisme står med en livsopgave i det at lære sig selv at håndtere hverdagen og livet. Det er en stor opgave og det er slet ikke ligetil, men det kan faktisk trænes, hvis man lægger kræfter i. Og det kan ende med det en dag bliver nemt.
Du skriver også at du lider af anoreksi. Om det har nogen sammenhæng kan jeg ikke svare på, men man kan måske godt forestille sig, at det at have anoreksi måske kan være affødt af din autisme. Anoreksi kan være et menneskes forsøg på at skabe kontrol over noget i tilværelsen (ofte følelser). Og mennesker med autisme kan nemlig have behov for, at skabe kontrol/styring for at gøre sit liv overskueligt/forudsigeligt. Og især følelser kan være utrolige uoverskuelige og uforudsigelige, så på den måde kan anoreksi og autisme måske godt hænge sammen. Men om det er sådan det hænger sammen i dit tilfælde, vil jeg nok råde dig til at du taler med din læge/psykiater om.
Men du ved sikkert en masse om, at det er en fordel hvis man har autisme, at skemalægge/visualisere sin dag/sine aktiviteter for at skabe overblik og fremme det at overskue. Sådan noget visuel-planlægning og skemalægning kan gøre tingene forudsigelige, hvilket kan være en fordel for mennesker med autisme. Det kan handle om alt fra små til store ting, men afhænger også af det menneske man er og den autisme man har. Men måske kan det godt hænge sammen med det, som du føler lige nu: altså at der lige nu er så meget kaos omkring dig i form af selvhad, løgne og fremtidsønsker at det simpelthen virker uoverskueligt. Plus at du har de her negative følelser igang. Altså det er uoverskuelig kaos for dig. Og måske har du nu brug for at skabe orden i det kaos, men ikke rigtig kan overskue hvordan det kan gøres.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvilke løgn du har fortalt, men jeg kan sige dig at alle mennekser har løjet engang og de har også fortrudt. Så hvis du fortæller en person om din løgn (evt. en personale som du har tillid til) kan du næsten være sikker på, at personen kan forstå. Det kan meget vel være, at hvis du har løjet om en person kan denne blive sur på dig, måske ked af det, men siger du undskyld og lover ikke at lyve igen, vil personen sansynligvis tilgive dig med tiden. Måske ikke lige med det samme, men efter noget tid vil personen bløde op. Du er rigtig god til at skrive så, hvis det er noget der er svært at få sagt "face-to-face" kan du også vælge, at skrive et brev til den eller de personer som er påvirket af din løgn.

I det store hele vil jeg nok råde dig til at overveje om det er en stor løgn eller lille løgn. En stor løgn kan være noget der kan påvirke andres liv og velbefindende. Eksempelvis hvis du har løjet om, at en har slået dig, voldtaget dig eller noget i den retning. Det vil sige noget der kan have fatale følger for andre mennesker. Hvis løgnen er af den størrelse, vil jeg anbefale dig til at stå frem, beklage og tage følgerne derefter. Gør du det, kan du nemlig ånde lettet op og have mulighed for at opleve en god følelse: du kan nemlig være stolt af dit mod, for det kræver det! Det vil uden tvivl lette på dit selvhad. Hvis løgnen derimod er lille; eksempelvis en løgn som dig selv, hvad du vejer, hvem du er datter af eller noget du engang har set/oplevet eller noget i den retning - det vil sige en løgn som egentlig kun påvirker dig selv og ikke går ud over andre, så vil jeg anbefale dig at lade den ligge. Ikke dyrke den mere. Ikke holde den varm. Og slet ikke hade dig selv for det. Du kan ærgre dig over det og være lidt flov, men det er ikke værd at ødelægge sin selvfølelse med -  hvis du altså bare er kommet til at sige en lille løgn.
Ligesom andre mennesker bør tilgive, bør du også tilgive dig selv. At fejle er helt normalt og ALLE mennesker fejler en gang i mellem. Ingen er perfekte og det skal man absolut ikke være. Tænk hvis alle mennesker var helt ens, aldrig fejler, aldrig fortryder...? Så ville vi godt nok have en kedelig verden. Måske ville vi aldrig have udviklet os til hvor vi er nu, men stadig være primarter? For der er sket mange store og små fejl gennem tiden. Men kan ikke opnå succes uden fiasko ligesom ordet "Korrekt" ikke ville eksistere, hvis der ikke fandtes "fejl" :-)
Hvis det som sagt blot er en lille løgn, som ikke påvirker andre som sådan, kan du lade den ligge og herefter love dig selv ikke, at komme med løgne mere. Hvis folk omkring dig så nævner den lille løgn i nogen forbindelse, kan du sige "øh lige der, tror jeg vist der sad en lyve-nisse på min skuldre - beklager - ved ikke lige hvad der gik af mig". Og så kan du smile lidt af dig selv. Træk på skuldren og husk det er helt normalt at komme til at fyre en lille løgn af. Men selvfølgelig ikke noget der skal blive rutine, for du bliver ikke mere interessant af det. Løgn eller ej, er du stadig DIG. Tværtimod får du en følelse af selvhad når du lyver, så det gavner ikke på nogen måde. Det er en kæmpe styrke at kunne acceptere sine fejl i livet, men samtidig tilgive sig selv. Kan du det, så har du fat i den lange ende af det, at komme hen til det "at blive glad for dig selv" :-)

For at vende tilbage til det med kaos, oveblik og autisme, kan det måske lyde til at du ikke føler at du har styring på dit liv lige nu. Denne styring kan du eventuelt få ved at skrive 2-3 mål ned for hvad du gerne vil opnå i dit liv. Det kan eksempelvis være noget i retning af:
1: at lære at klare mig selv
2: at være et ærlig menneske
3: at kunne lide mig selv
Det er tre store ting/kategorier - det vil sige 3 overordnet mål, og de skal tages bid for bid, for det er ikke noget man kan mestre hurtig. Der skal øvelse til og du skal forvente fejl/ups'ere.
Rent praktisk kan du skrive dine mål ned og gemme dem et sted hvor du altid kan se dem. Det kan være på din tlf, din Ipad, et stykke papir du har med dig. Herefter skal du finde underpunkter inden for hver kategori: Inden for det at lære at klare mig selv, skal du stille dig selv det spørgsmål: hvad indebærer det at klare sig selv? Det kan være alt fra at vaske tøj, handle ind selv, skifte sengetøj til at administrere sin økonomi (lave budget). Så kan du herudfra vælge ET mål du gerne vil nå at mestre om eksempelvis 3 mdr (eller hvad der nu er realistisk). Det kan eksempelvis være "at vaske tøj selv". Det vil så være det ENE mål du skal fokusere på inden for den kategori. Herefter kan du lave en fast ugeplan for vask og lære at opdele vasketøjet. Når du har indfriet det mål, kan du tage fat på et nyt mål indenfor den kategori: eksempelvis "at handle ind" ... og sådan fortsætter du. En dag (om nogle år) kan du så opnå det mål: "at klare mig selv".
Inden for kategorien "at være et ærlig menneske" kan du spørge dig selv, hvad der skal til for at man kan kalde sig det? Det kan eksempelvis være at, få fortalt at du har løjet og derefter undgå at lyve, men kun fortælle sandheder. Du sætter dig en deadline: eksempelvis "inden på mandag skal jeg have fortalt, at det var løgn hvad jeg sagde" og derefter "til jul skal jeg ikke have fortalt en eneste løgn" (husk der godt må ske ups'ere, med tilstræb det). Til den sidste kategori "at jeg skal kunne lide mig selv" kan du spørge: hvornår kan man lide sig selv? Til det kan det være at du føler stolthed, har venner eller lignende. At føle stolthed vil du nok automatisk få ved at mestre de andre punkter. Så være loyal mod dig selv. Tilgiv dig selv. Det er værd at være stolt af. Derudover kan det være en godt ide at overbevise dig selv om at du faktisk er god, dejlig og værd at elske. Husk at man ikke skal mestre ALT i livet og at "perfekt" i virkeligheden ikke er en tilstand der findes nogen som helst steder i verden. Så hvorfor bruge energi på at opnå det?

Jeg håber du kan bruge noget af ovenstående. Det at opstille mål og øve dig i at nå dem, kan virke som en stor mundfuld, men hvis du er klar på at prøve kan det være en god ide at få støtte fra en af de ansatte i bofællsskabet. Det kan også være det ikke lige giver mening for dig, og i så fald så vifter du bare det forslag væk. Der er ikke noget du SKAL gøre. Det bestemmer du helt selv om du vil.

Jeg ønsker dig held og lykke fremover og håber du sparket alt det selvhad godt og grundigt langt væk! For du er langt mere værd end det :-)

Knus herfra 
Mette