Hej med dig.

Det lyder til at du går igennem en rigtig svær periode lige nu, og det er helt forståeligt at du ikke ved, hvad du skal gøre lige nu og hvad du kan gøre for at få det bedre. Når man har det rigtig skidt, så kan det nemlig være svært at overskue, hvordan man kan få det bedre igen, og om det overhovedet er muligt.

Når man har det så svært, som det lyder til at du har det lige nu, så er det faktisk almindeligt at få selvmordstanker. Mange mennesker har perioder i livet, hvor alting kan opleves så svært, og det virker uoverskueligt at få det bedre, så derfor kan selvmord virke som den eneste udvej. Du skriver ikke, om der er sket noget eller hvad der er sket, der gør, at du har en depression og at du skader dig selv. Men du skal vide, at du ikke er den eneste som har oplevet at have det ligesom du har det lige nu. Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig svært at vide, hvad man skal gøre, når selvmordstankerne dukker op, men det er i orden at erkende at tingene bliver for meget, og at føle, at man ikke længere kan magte situationen. Så selvom du planlægger endnu et flugtforsøg, så synes jeg stadig, at det er rigtig flot, at du valgte at tage hjem igen efter dit første flugtforsøg i skoven. Måske det kan være en god idé at tænke lidt over, hvad der gjorde at du valgte at tage hjem igen og hvordan du havde det, da du så kom hjem igen?

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at fortælle sandheden til din mor. Man vil altid gerne have at ens forældre er glade og stolte over en, og derfor kan det være svært at skulle fortælle dem, at man faktisk har det svært, og ikke ved hvad man skal gøre, for at få det bedre. Og det er helt naturligt at være bange for at man skuffer sine forældre. Faktisk er det også meget almindeligt når man er selvskadende, at man hele tiden føler sig skyldig og skammer sig over det. Men når man skader sig selv, så kan det for mange virke beroligende og kan give en lettelse, så derfor er det også naturligt, at det kan være svært at stoppe igen, men det kan desværre også give den her skyldfølelse som du beskriver. På Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside kan du læse personlige historier fra andre unge, som også har det svært, ligesom du også kan chatte med deres rådgivere. Det kan nogen gange hjælpe lidt at vide, at man ikke er alene om at have det dårligt, og at andre går igennem det samme som en selv. Du kan finde deres hjemmeside her.

Det lyder til, at du får noget hjælp til at få det bedre, og det synes jeg er rigtig godt. Når man har det så svært, så kan det nemlig være svært at magte det alene. Men selvom du ser en psykiater og får noget medicin, så kan det stadig være en lang proces for at få det bedre, og der kan godt gå tid før dine selvmordstanker og din trang til at skade dig selv forsvinder. Så jeg tænker lidt, at selvom du har lovet din mor og din psykiater at sige til, når du får den her trang, så er det måske også en god idé at finde ud af om der er andet du kan gøre for at distrahere dig selv. Måske gå en tur, høre noget musik eller noget helt tredje som du godt kan lide at gøre. Det kan også være, at det kan være godt at tale med nogen, som du ikke kender. Jeg ved ikke om du kender til Livslinien, men de kan være rigtig gode at tale med, når man har det svært og har selvmordstanker. De har både telefon, chat og brevkasse. Du kan finde dem her. Når man har det så svært, som det lyder til at du har, så kan det være rigtig hårdt at gå rundt med alle de tanker alene, og kan faktisk være med til at gøre det hele lidt værre, så derfor kan det virke lettende at tale med nogen om det, og særligt nogen som forstår, hvordan man har det.

Til sidst vil jeg sige, at selvom alting virker meget uoverskueligt lige nu, og at du er ked af at du ikke kan stoppe med at skade dig selv, så er det muligt at få det bedre igen. Det kan bare være rigtig svært at få det bedre, hvis man ikke har nogen der kan hjælpe en eller som man kan tale med det om. Jeg kan godt forstå, at det er svært at snakke med din mor, og at du er bange for hendes reaktion. Men jeg er sikker på, at hun blot ønsker for dig, at du får det bedre, og at hun gerne vil hjælpe dig. Så måske kan du fortælle hende, at du faktisk har svært ved at snakke med hende, og at det er svært for dig, at sige til hende hver gang du har trang til at skade dig selv, fordi at det er svært for dig at stoppe og at du har skyldfølelse over det. Det kan også være, at det er lettere at skrive det til hende i et brev, det bestemmer du selv. Men som sagt så er det rigtig godt at have en at tale med når man har det dårligt. Du er også altid velkommen i vores 1-1 chat, hvis du har brug for at tale med en voksen.

Jeg håber at du kan bruge mine tanker, og jeg håber at du snart får det bedre.

Mange hilsner
Pernille