Hej med dig

Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at du synes, det er hårdt at være dig lige nu. Du har mange ting at tænke på og bekymre dig om, og det kan godt tage rigtig meget energi at gå og være træt, irriteret, ked af det og nervøs. Så jeg kan godt forstå, at du ikke ved, hvad du skal gøre. Det er rigtig flot, at du skriver herind - og det kan være en rar følelse at få læsset af. Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.

Det lyder som om, det fylder meget for dig, at der er mange ting, du ikke kan med din hjertefejl og din autisme. Og når det fylder så meget, så kan det være svært at se noget som helst positivt ved sin situation. Måske kan du genkende det? Det er nemlig meget normalt, at de svære og hårde ting dominerer. Du skriver, at du bliver irriteret på din lillesøster, fordi hun kan de ting, som du ikke selv kan. Det lyder som om, du er lidt ærgerlig over, at du ikke kan styre dit temperament, og det kan også være en udfordring. Men nogle gange kan man opleve, at jalousien bobler så meget indeni, at man får sagt ting på en hård måde. Og det er der rigtig mange, der kan genkende. Rigtig mange. Jeg tænker, at du kan overveje at skrive dine tanker ned i et "brev" til hende i stedet for at sige dem højt. Eller skrive ned, når hun er gået igen. Det er ikke nødvendigt at sende brevet eller vise hende det, men når man sætter ord på tingene og lukker op for det, der sker indeni, så kan det hjælpe på humøret og lette byrden på skuldrene. På samme måde kan du læsse af i forhold til dem i dit bofællesskab, som ikke vil snakke med dig. Det lyder bestemt ikke særlig rart, og jeg kan forestille mig, at der godt kunne hobe sig nogle tanker og følelser op, når du oplever det. Så kan det være rart at få skrevet det ned.

Når du beskriver, at det er gået ned ad bakke det sidste halve år, og at du har svært ved at koncentrere dig, føler dig træt, ikke føler dig noget værd og at du kan græde uden grund, så synes jeg, det lyder rigtig hårdt. Samtidig tænker jeg, at når man har det svært, så kan det også være hårdt for kroppen. Og derfor kan man opleve, at humøret svinger, at man har kortere lunte, har hovedpine oftere og sådan nogle ting. Det er godt at høre, at du er opmærksom på, at det er blevet værre og at du skriver herind. Sådan noget er godt at holde øje med, fordi det kan være kroppens måde at fortælle dig, at den er presset. Det kunne måske være en ide for dig at snakke med din læge om det og få råd og vejledning. På den måde kan du også være med til at passe godt på dig selv, og give dig selv lidt opmærksomhed. Det lyder som om, du godt kunne trænge til at slappe lidt af.

Du kan også tænke over, om du skal tage en snak med dine forældre en dag, hvor du helt ærligt dem, hvordan du har det. At du ikke synes, de forstår dig. Det kan være, de ikke forstår din reaktion, fordi de ikke kender dine tanker bag - så kan det måske se ud som en pludselig og voldsom reaktion, i deres øjne. Men når man ved, hvad du tænker, så er det en meget naturlig reaktion. Selvom det kan være grænseoverskridende at snakke med dem, så kan det også give dem en bedre forståelse af dig og de tanker, som du går med. Nogle synes, det er rart at have skrevet en mail eller et brev til dem, som de kan læse højt, og andre vil helst selv sige det. Du kan mærke efter, om du har mod på det, og hvad der vil fungere bedst for dig.

Jeg håber, det kommer til at gå fremad for dig, og at du får lov til at opleve lidt medgang. Hvis du skulle få brug for at snakke med nogen, så har vi både en gruppechat med andre unge og en 1-1chat med voksne her på siden, og ellers kan jeg anbefale dig at ringe eller skrive til børnetelefonen.

De bedste tanker fra Mai