spiseforstyrelse, selværd og følsom

brevkassespørgsmål

spiseforstyrelse, selværd og følsom

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 12 år og jeg har et par spørgsmål jeg gerne vil have svar på.

Spiseforstyrelse: Jeg ved ikke om jeg måske har fået en spiseforstyrelse. jeg har aldrig haft det før, og jeg spiser ikke nær så meget som jeg har gjort før. før spiste jeg måske 2-3 store portioner mad, og nu er det nærmest kun 1 lille tallerken jeg spiser. I skolen spiser jeg næsten heller ikke. Det er ikke fordi jeg tvinger mig selv til ikke at spise noget, jeg er bare ikke så sulten. jeg ved ikke om svimmelhed måske også har noget med det at gøre. men jeg bliver svimmel mindst 1 gang om dagen.

selværd og følsom: Jeg har ikke så meget selværd som jeg måske burde have. Jeg er god i skolen og i alle fag, men lige så snart folk kommer med en dum bemærkning om mig (selvom det er for sjovt) så bliver jeg helt vildt ked af det. Jeg er en som mange drenge vil være sammen med, men jeg føler mig ikke tynd, smuk, god nok osv. selvom jeg hele tiden får det at vide. jeg har prøvet at lave den med at kigge ind i spejlet og sige at jeg er smuk, men jeg bliver vildt ked af det og begynder at græde.
Mange gange hvis jeg fx ike får min vilje, bliver jeg ked af det og føler at de ikke kan lide mig, og at jeg bare burde skride.

Jeg vil virkelig gerne have hjælp!

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder til, at du har en del at tænke på, så jeg synes at det er rigtig flot at du skriver herind for at få hjælp.

1. Det kan være svært for mig at sige om du har en spiseforstyrrelse, men jeg synes at det er rigtig godt, at du er opmærksom på din kost og hvor meget du spiser. Umiddelbart så lyder det ikke til, at du spiser nok. Det bedste vil være, at du spiser morgenmad, frokost og aftensmad og så mellemmåltider, hvis du har behov for det. Når man ikke får nok mad, så kan kroppen reagere ved at blive svimmel, fordi dit blodsukker er for lavt, netop fordi du mangler mad. Derfor kan du risikere at blive svimmel, og jeg kan forestille mig, at det kan være rigtig ubehageligt. Spiseforstyrrelse er mange forskellige ting, og ofte tænker folk på de forskellige diagnoser som anoreksi og bulimi. Det lyder ikke til, at du er så fokuseret på at tabe dig eller kaster maden op, så derfor synes jeg ikke det lyder som, at du lider af hverken anoreksi eller bulimi, men derfor kan man stadig godt have et problem med mad, og altså derfor også en forstyrrelse med mad.

Du skriver, at du bare ikke er sulten, så derfor tænker jeg, at hvordan du ellers har det, afspejler sig i din trang til mad. Når man er ked af det og har det dårligt, så er det meget almindeligt at man reagerer ved at miste sulten. Det tror jeg at de fleste har oplevet. Men det er vigtigt, at du finder en måde at få det bedre på, så du samtidig genfinder lysten til mad. Desværre er det lettere sagt end gjort. Men det er ikke særlig sundt for din krop kun at få et måltid om dagen. Så selvom du ikke oplever at være sulten, så har din krop stadig brug for mere mad end den får, for at kunne fungere optimalt. Men det lyder til, at dit problem med mad hænger sammen med det andet problem som du skriver om.

2. Jeg tror ikke, at du er den eneste som ikke har nok selvværd, og har svært ved at se alle de gode sider og egenskaber, som du besidder. Når man ikke har meget selvværd, så kan man hurtigt føle at man ikke er meget værd, at man ikke hører til nogen steder og har en følelse af ikke at være god nok. Det kan være rigtig hårdt, og det kan være en daglig kamp at holde humøret højt. Men der er flere ting du kan gøre, for at få det bedre, men det kræver en del arbejde og det kan godt tage lidt tid at opbygge selvværd. Men nogle gode råd til at få oparbejdet et større selvværd er, at du først og fremmest prøver at tale pænt til dig selv, og prøve at komme i tanke om alle de ting, som du godt kan lide ved dig selv. I starten kan det godt være lidt svært, men prøv alligevel. Du kan måske skrive det ned på en liste, og så er det også helt i orden, hvis du ikke kan komme på så mange ting til at starte med. Der er mange, som er meget selvkritiske, og derfor er det en svær opgave. Men det er vigtigt, at få øje påde gode sider du besidder, eksempelvis at du er god i skolen, du er populær blandt drenge osv. Og så husk dem. Det er super fedt, at være god i skolen, det er der nok mange der gerne vil være. Derudover så skal du prøve at acceptere, at du ikke kan styre alt. Du kan ikke styre, hvad folk siger til dig, og nogen gange sker der nogle ting, som du hellere ville have været foruden. Men det er okay, og det er kun med til at forme dig som person. Så synes jeg også, at det er vigtigt, at du reflekterer lidt over, hvorfor du bliver ked af det, når nogen siger noget til dig, som gør dig ked af det. Havde det noget med personen at gøre? Tror du at det er sandt, det personen siger til dig? Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at gøre de her ting, og det tager bare tid at få opbygget et godt selvværd. Det lyder også til, at du får en del komplimenter, og selvom det kan være svært at tage ind, så prøv alligevel at tænk over det. Kunne der måske være noget om det?

Der er også nogen mennesker som er ekstra følsomme end andre, og som hurtigere bliver påvirket af, hvad der sker omkring en og hvad folk siger til en. Vi er alle forskellige, og vi reagerer alle forskellige. Så selvom det kan være rigtig svært at være ekstra følsom, så må du prøve at acceptere, at det er en del af dig, og ikke se det som noget negativt. Jeg kan anbefale dig at kigge lidt på den her side om særligt sensitive, måske du kan genkende noget fra dig selv? Siden giver nogle råd til, hvordan man skal håndtere at være særligt sensitiv.

Det er også meget almindeligt, at have problemer med sit selvværd når man er i din alder. Der sker mange nye ting, både med sig selv, sin krop og med andre. Og det kan være svært at finde ud af, hvem man er og har lyst til at være. Det er noget de fleste bøvler med, og for nogen er det sværere end andre. Jeg tænker, om der er nogen du kan snakke med om, hvordan du har det? Måske din mor eller en god veninde? Det kan være svært at gå med alle de her tanker selv, og det kan være at du har en veninde, som har det på samme måde som dig, og det kan være rart at tale med en, som forstår hvordan man har det. Det kan også være, at du har brug for at tale med en professionel, som en psykolog. Selvom du prøver selv at få det bedre selv, så er det også i orden, hvis du har brug for en, du ikke kender til at hjælpe dig. Det vigtigste er i hvert fald, at du får lyst til at spise mere og at du får det godt med dig selv. Du er også altid velkommen i vores 1-1 chat, hvor der sidder voksne frivillige, som altid er klar til at lytte og komme med gode råd.

Til sidst vil jeg sige, at ingen mennesker er perfekte, og alle har gode og dårlige sider, men det er heldigvis det, der gør os til mennesker. Jeg håber at du finder en måde at få det bedre på, for husk, at du har betydning og at du er god nok som du er. Men det er helt okay, at det tager lidt tid for dig, at finde ud af.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og så vil jeg ønske dig held og lykke med alt.

De bedste hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program