problem med moren

brevkassespørgsmål

problem med moren

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Jeg havde en kæreste gang men på grund af hendes mor måtte vi ikke Være kæreste mere vi elsker hinanden som i dag men kan ikke se hinanden ellers bliver hendes mor sur er noget kan Gør for hendes mor ser på mig anden måde? 

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit brev hertil Cyberhus. Det virker til, at du har været rigtig glad for din kæreste, når du fortæller at du elsker hende og gerne vil gøre noget for at få hendes mor til at ændre syn på dig. Du fortæller ikke noget om, hvorfor hendes mor bliver sur og ikke vil have at I ses? Hvis du eller din kæreste ved hvad hendes begrundelse er, kan I jo se om I kan ændre det, som gør hende sur? Kan det fx være, at moderen har nogle regler, som I ikke overholder? Måske overholdelse af spise-, sengetider eller noget andet? 

Det kan også være, at ingen af jer ved, hvorfor din kærestes mor ikke vil have at I ses. Hvis det er tilfældet, så er det en god ide at spørge hende, hvorfor I ikke må se hinanden. Hvis det er svært for jer at spørge direkte, kan I måske skrive et brev til hende og spørge om I kan gøre noget, for at få lov at ses igen - og hvad I skal gøre. På den måde tror jeg også, at hun vil kunne se, at I betyder meget for hinanden og vil gøre meget for at ses.

Jeg håber I får løst det hele, så I kan begynde at se hinanden igen.

De bedste hilsner fra Signe

SigneKs billede
Signe har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program