Rummelighed går i konflikt med personlig identifikation?
brevkassespørgsmål
Rummelighed går i konflikt med personlig identifikation?
Hej derude, jeg har lidt af et personligt ”problem”, som mange nok ikke vil betegne som et decideret problem, men håber dog, at I vil tage det seriøst alligevel da det virkelig nager mig.
Sagen er den, at jeg altid har været meget rummelig anlagt. Det vil sige, at jeg for det meste kommer godt ud af det med mange forskellige typer mennesker, hvilket også afspejler sig i min meget nuancerede vennekreds. Jeg er god til at påtage mig ”lytte-rollen”, og kan altid komme med et sympatisk comeback-svar, og vil da sige, at jeg er hurtig til at læse folk, og finde ud af hvad jeg skal sige, hvilke emner jeg skal berøre alt afhængig af hvilke mennesker jeg omringer mig med. Hvilket også har gjort, at min ”alsidighed” har blomstret sig meget op i mig, jeg kan være 2talt deep og filosofisk med den ene veninde, og ”gossipe” og være højrøstet med den anden. Hvilket jo er naturligt, da alle ens venner langt fra er ens – hvilket da også ville være trist. Men anyways, sommetider når jeg så har mixet mine veninder fra forskellige vennegrupper; efterskole, folkeskole etc. Har de ofte ”clashet” og slet ikke kunne sammen. Jeg er bare begyndt at undre mig over om min alsidighed, er begyndt at fratage mig min personlighed. Jeg føler nogle gange, at jeg bare er et produkt af mine omgivelser, og jeg er defineret ud fra vedkommende jeg er sammen med i alt for stor grad. Det gør mig trist, og får mig til at føle mig identifikations-løs, falsk og rastløs. Især da jeg afsluttede mit efterskoleophold inden sommerferien, kom det rigtig til udtryk, at jeg ikke kunne finde min ”boks”. I starten var det en stor struggle, da jeg snakkede med mange folk fra forskellige sociale pladser I hierarkiet. Der opfandt jeg bare min egen boks, og anerkendte at jeg ikke behøvede at tilhøre nogle af dem, og jeg bare kunne være lidt en ”all-rounder” som vi blev kaldt. Men det ændrede ikke på noget vedrørende min følelse af, at føle mig som et produkt af mine omgivelser i alt for stor grad. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke giver nok af mig selv, at denne følelse opstår? Det er noget jeg rigtig ofte tænker over, og jeg gad godt høre på nogle bud udefra, selvom det nok kan være svært at sige noget præcis, og der også er mange faktorer inde over.
Svar:
Hej med dig
Det lyder som om, at du på det sidste har gjort dig mange tanker om hvem du er som person, hvilket er et spørgsmål der nogle gange kan dukke op, måske især når man har din alder, da det er en periode hvor man udvikler sin personlighed. Jeg synes det er rigtig fint, at du skriver, da det altid er rart at få en andens syn på sagen.
Du lyder virkelig som en rigtig reflekterende pige med øje for andre og jeg er sikker på at du er en pige alle kan lide og alle har lyst til at komme til. Det er altså en god ting! Du skriver, at du er god til at lytte, rumme og læse folk, og derfor har du også en meget varieret vennekreds. Dertil kan jeg også fornemme, at du er kommet i tvivl om, hvem du så er - har man en personlig identitet, når man er i stand til at rumme så mange forskellige mennesker? Mit svar er helt klart ja, bare fordi du går super godt i spænd med alle, er der stadig noget helt unikt der kendetegner dig som person. Du er ikke kun et produkt af dine omgivelser som du selv udtrykker det, men er født helt unikt med et særligt sæt gener som du kun har. I samspil hermed bliver din identitet ganske rigtig skabt i samspil med dine omgivelser, med din familie og de mennesker du har kær. Men at du netop er rummelig og god til mange forskellige typer, er netop noget der kendetegner din personlighed. Personligt tænker jeg, at det er en virkelig stærk kompetence at have, og det lyder som om, at det er noget der ligger dybt i dig - det må være naturligt for dig at kunne omgås mange forskellige typer, og det er derfor en del af din identitet.
Du forklarer også at du har veninder som du kan være vildt filosofiske med og andre som du mest bare sladrer med, hvilket jeg også tænker er helt naturligt. Det er forskelligt hvad der føles mest naturligt at dele med den enkelte veninde, og der kan være vildt stor forskel på, hvad der snakkes om og hvor "dybt" det er. Jeg tænker også at det netop kan være givende at have mange forskellige typer i sin omgangskreds, da det er berigende at få mange forskellige indtryk og det viser en åbenhed for andre.
Så ud fra det du skriver, tænker jeg at du har en masse positive egenskaber og at de fleste, der kender dig vil beskrive dig som en pige, der netop er god til at lytte og forstå, hvilket er egenskaber du skal være rigtig stolt af at have. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at du har dig selv med, og mærker efter hvad du selv føler, tænker og mener. Så længe du også nogle gange står fast og fx ikke gør noget du ikke har lyst til for at passe ind eller være den rummelige, så synes jeg blot du skal være glad for den du er. Man skal altid kunne genkende sig selv, men livet er jo også en rejse og man udvikler sig over tid. Du skal ikke være bange for der ikke er noget "dig" tilbage, da alt hvad du gør, vil være dig, så længe du er tro mod dig selv. Så hvis du har det godt, og er i dit rette element når du netop formår at have god kemi med rigtig mange, er det sådan du skal fortsætte. Men jeg tror også at du måske skal huske, at det er okay, at du ikke altid er den der forstår alle andre, at du altid er den der giver støtte og opbakning eller hvad der nu er brug for. Et venskab er gensidigt ligesom et hvert andet forhold, og jeg tænker derfor også at det er okay at du nogen gange er den der har brug for at blive lyttet til og klappet på skulderen. Det er okay også at vise sårbarhed, da det netop også er en styrke at kunne vise at der også er ting der kan gå dig på. Du skriver, at du kan komme i tvivl om du ikke giver nok af dig selv, men jeg tror tvært imod at du giver virkelig meget af dig selv, fordi du netop er så rummelig og åben. Så husk at det virkelig også er okay nogle gange at sige fra, hvis det er det du har brug for.
Måske kunne det være en hjælp for dig at prøve at vende de her tanker med enten din mor eller far? eller måske en god veninde? Det kan ofte være en stor hjælp at snakke med nogen man har kær om ting man går og tænker på. De vil kunne fortælle dig at du er helt unik som du er, og netop din personlighed adskiller sig fra alle andres.
Jeg håber at du kunne bruge mit svar. Hvis du har lyst, kan du prøve at tage den her personlighedstest, der tager udgangspunkt i fem universelle personlighedstræk nemlig, ekstroversion, neuroticisme, åbenhed, samvittighed og venlighed. Det er meget sjovt at se resultatet fra sådanne tests, og du vil se at du sikkert især scorer højt på åbenhed. Testen er på engelsk, men det klarer du vist sagtens. Hvis du stadig går og funderer meget over det hele forstår jeg virkelig godt at det kan være et stort spørgsmål som kan fylde meget hos dig. Du skal vide du altid er velkommen til at skrive i vores chat eller igen her i brevkassen.
Bedste hilsner
fra Annika
Relateret indhold
Et digt
De kigger på mig..
Hvisker..
Kigger igen og griner..
Må væk fra det hele, cykler en tur..
To veninder kommer gående
Jeg kigger væk, tror det hjælper..
Hører deres grin..
Deres ord runger i mit hoved
Jeg kører videre, mens mine øjne løber i...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
2
Hvordan fortæller jeg det
Hejsa.
Det er nu flere månedere siden det skete men det plager mig endnu. Jeg var sammen med en af mine gode venner en dag. Pludseligt kom vi ind på det der emne 'sex' osv. Det endte med vi begyndte at se porno og onanere til det. Han spurgte mig pludseligt om han måtte sutte min *** jeg...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
