Sund kost?

brevkassespørgsmål

Sund kost?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg har mange selvværdsproblemer, idet jeg engang har lidt af spiseforstyrrelse og har derfor mistet alle muskler i min krop. Jeg har lige nu en normal vægt, men har taget på i usund mad, og jeg vil gerne genopbygge mine muskler ved at begynde at træne og spise sundt - men jeg vil bare spørge hvor vigtig kost er for træningen, og hvorfor er det egentlig vigtigt at spise sundt? Jeg plejer bare at søge det der er nemmest, fx en chokoladebar, hvilket ikke er godt. Sofie

Svar: 

Hej Sofie

Først og fremmest vil jeg sige at jeg synes det er rigtig sejt at det er lykkes dig at kæmpe dig ud af en spiseforstyrrelse. Jeg ved hvor svært det er så det synes jeg er vildt sejt. 

At miste en stor del af kroppens muskelmasse er en meget naturlig del af en spiseforstyrrelse, og derfor forstår jeg godt dit ønske om at genopbygge dine muskler og din krop igen. Den bedste vej til at gøre det er ganske rigtigt en kombination at træning og sund kost. 

Grunden til at kosten er så vigtig er fordi kroppen har brug for en lang række eksempelvis vitaminer, mineraler, kostfibre og næringsstoffer som fedt, protein og kulhydrat for at kunne genopbygge muskler. Nogle af disse ting findes i chokolade, men langt fra alt det du har brug for. 
Selvfølgelig vil træningen gøre en stor forskel, men hvis du eksempelvis kun giver din krop chokoladebarer som "benzin" mens du træner og genopbygger dine muskler vil det helt sikkert tage meeeeget længere tid at nå dine mål, og måske vil det ikke lykkes. Kroppen kræver ganske enkelt varieret og sund kost for at opbygge muskelmasse. 

Jeg har fundet et par artikler der fortæller lidt mere om kostens betydning for din træning, og også hvilke ting der er gode at spise. Du kan læse mere her og her

Held og lykke med træningen...og kosten :)
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program