HJÆLP!

brevkassespørgsmål

HJÆLP!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Kære cyperhus!

Jeg er mega bange for at jeg har har mistet mine hjerneceller da jeg her forleden drak ca. 2 summersby og lidt små sure!!!!!

Jeg har søgt lidt rundt omkring på nettet og der står der at det er en mute og at de bare skal bygges op igen. 

Jeg er rent ud sagt hunderæd og megea bange for hvad der kan ske!!!!!!!

 

Tak for dit/jeres svar

Svar: 

Hej med dig!

Det er ikke rart at være rigtig bekymret og bange. Jeg håber at mit svar kan give dig ro i sjælen.

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at hele kroppen påvirkes når du drikker alkohol. Kroppen har nemlig ikke godt at alt for meget alkohol, men samtidig vil jeg også understrege, at kroppen faktisk kan holde til rigtig meget og derfor tager den ikke skade når man drikker lidt alkohol. Selvfølgelig skal man tænke over det og man skal drikke alkohol med måde, men der skal en del til før man tager skade af det. Som du selv skriver, så er det en myte, at man mister sine hjerneceller når man drikker alkohol. Når man kun drikker en smule og ikke ofte, så tager hjernen ikke skade. Det der sker er, at alkohol udløser et stof i hjernen, der gør at det hele går lidt langsommere hvis man kan sige det sådan, men når man ikke drikker længere så går man tilbage til normalt. Så kort sagt påvirkes cellerne, men man mister dem altså ikke. Du har derfor intet at være bekymret for.

Med venlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program