Kære dig

Tak for dit brev. Jeg kan forstå at du har svært ved at styre din vrede når du er derhjemme, så det går ud over din mor. Det lyder som om det fylder meget hos dig og jeg er glad for at du har skrevet ind til vores brevkasse.

Først og fremmest, så synes jeg at du skal vide at det er helt normalt at opleve følelser af vrede i din alder. Du er i puberteten, og din krop vil være fyldt med hormoner. Hormonerne er med til at hjælpe din krop med at udvikle sig, men samtidig så gør den også at du reagerer på en anden måde end du er vant til. Du skriver at du normalt er meget rolig, men nu er du begyndt at blive vred når du bliver frustreret derhjemme. Det kan delvist forklares med hormoner som flyder gennem din krop og påvirker dit humør, og delvist med at du har en alder hvor du automatisk vil begynde at gøre "oprør" mod dine forældre.

Det lyder måske skræmmende, men du skal vide at det er en normal del af udviklingen. Du er i gang med at finde ud af hvem du er som person, uafhængigt af din mor. Det betyder også at du nok vil opleve at din mor ikke kan forstå dig eller dine følelser, og at der er ting som hun gør eller siger, som irriterer dig og gør dig vred. Selvom det ikke føles sådan, så er det faktisk en god ting at du er vred på din mor - det betyder at hun har gjort et godt stykke arbejde med at få dig ind i ungdomslivet. Derfor kan det selvfølgelig stadig være ubehageligt både for dig og din mor, og der er heldigvis nogle ting du kan gøre for at reagere anderledes på vreden, selvom den ikke kan fjernes. Man kan nemlig ikke styre sine følelser, men man kan styre hvordan man handler på dem. 

Du skriver at det ikke hjælper at tælle til 10, og det gør det sjældent. Nogle gange, så er det en god idé at tælle til 10, før man reagerer fordi man så måske ikke reagerer lige så voldsomt som man ellers ville, men det er ikke altid nok til at fjerne vreden. En god idé er at trække vejret rigtig dybt imens du tæller, og så tæl laaaaaaaangsomt. Og selvom du er ved at miste tålmodigheden, så tving dig selv til at fortsætte. At tælle til 10 skal ikke være at tælle til 10 sekunder, men skal næsten føles som om at du tæller til 10 min. 

Du kan forlade situationen. Når du bliver rigtig vred på din mor, og skal til at råbe af hende, så vælg i stedet at gå din vej. Gå ind på dit værelse eller et andet sted hvor du kan være alene. For at din mor ikke følger efter dig eller bliver bekymret, så er det måske en god ide at fortælle hende om det. En dag hvor du er i godt humør, så sæt dig ned sammen med hende og sig at du gerne vil reagere anderledes når du bliver vred, men at det er rigtig svært - så derfor har du tænkt dig at prøve at gå væk når du bliver vred, og så komme tilbage når du er mere rolig. Gør det klart for hende at hun ikke skal komme efter dig eller skal være bekymret, og at du nok selv skal komme ud når du er mere rolig. Når du så er alene, så kan du prøve at tælle til 10, og måske tænke over hvad det var, der gjorde dig så vred. Jo mere bevidst du bliver om hvad der gør dig vred, jo nemmere er det at styre hvordan du handler når det sker.

Fortæl om din vrede. Nogle gange så hjælper det at man sætter ord på sine følelser. Næste gang du bliver rigtig vred, så sig det højt: "lige nu er jeg virkelig vred over .... og jeg reagerer ved at råbe rigtig højt (hvis du gør det) eller smække med en dør (hvis du gør det)". Det kan være med til at gøre det mindre alvorligt, og måske næsten sjovt. Det vil nok føles ret mærkeligt de første par gange, og måske begynder du endda at grine - men så er du jo heller ikke lige så vred mere.

Det er desværre ikke muligt for os mennesker at styre vores følelser. Følelserne vil altid være der - lidt ligesom en radio som man aldrig kan slukke. Heldigvis kan vi kontrollere vores handlinger, og du bestemmer altså selv hvornår du vil skrue op for radioen eller hvordan du vil skrue ned. 

Jeg håber du kan bruge mit svar!

Kærlig Hilsen

Signe