Forvirret
Forvirret
Hej, jeg er en pige på 12 år.
jeg læser rigtig meget, og det ved mine venner også.
eller det gjorde de. Jeg forandrede mig, jeg blev mere iskold. Men inderst inde er jeg jo fuldstændig den samme person.
Jeg bekymrer mig stadig alt for meget om alt og alle.
Kender du citatet "Pain changed People"? det gør jeg. Og jeg tror ikke det er helt forkert.
smerten ændrede mig. igennem en meget sort periode af mit liv hørte jeg meget sørgeligt musik, og søgte nærmest efter de sørgelige bøger.
jeg lever mig meget ind i bøger. Mere end jeg tror er sundt. Jeg læste engang om en person med selvmordstanker. Så fik jeg selv selvmordstanker.
selv efter jeg har afsluttet en bog, er det som om den lever videre inden i mig?
jeg får de samme følelser som hovedpersonen.
jeg tørster efter kærlighed. Jeg vil have en kæreste ligesom i børerne. Jeg vil være ligesom den i bøgerne. Lige Så smuk, sød og mystisk.
jeg vil gerne have en slags kærlighed ligesom i film, og bøger. Selvom det aldrig kommer til at ske. Og jeg ved det.
jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre?
Hej med dig!
Det lyder til, at du er en meget eftertænksom og reflekteret pige, med mange tanker og forestillinger om livet. Det er både rigtig godt og kan også være skidt. Det er en rigtig god evne at have, at man kan leve sig ind i en fortælling eller i et andet menneskes situation, som det lyder til, at du er rigtig god til! Det synes jeg du skal værdsætte ved dig selv.
Men man kan også komme til at forsvinde lidt for meget ind i en fortælling eller blive for opslugt af andres smerte og følelser, så man til sidst helt glemmer sig selv eller føler man selv er i smerte eller har en masse følelser, fordi man på en måde overtager den andens situation. Måske er det noget du kan genkende?
Det er godt, at du er opmærksom på, at du har det sådan nogle gange. Det viser egentlig bare, at du er omsorgsfuld, følsom og betænksom, og det er jo tre rigtig gode kvaliteter! Men jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at have det sådan, for det er meget at bære rundt på. Måske er det også derfor du føler du er blevet mere kold og afvisende, selvom du er den samme person inderst inde. Nogle gange når man er tynget af mange følelser, så kan det være svært at rumme yderligere og så lukker man helt naturligt lidt af for nye indtryk og derfor kan man komme til at virke lidt afvisende, fordi man ganske enkelt ikke kan holde mere ud. Giver det mening?
Det er faktisk helt normalt at søge musik, bøger og film, der kan afspejle den sindsstemning som man er i i forvejen. Det underbygger ligesom hvordan man har det og derfor kan man lide den slags medier når man i forvejen har det sådan. Så skal man ikke bruge så meget energi på at omstille sig til at føle noget andet. Det er derfor helt naturligt at du kommer til at finde de bøger, den musik og de film, der er sørgelige når du er trist osv. Det er godt, at du er opmærksom på, at det kan gøre følelsen endnu stærkere og at du er opmærksom på at det er derfor du måske føler dig endnu mere trist eller trist i længere tid. Når man bliver klar over hvorfor man eventuelt har det sådan så er det også nemmere at forstå og derigennem nemmere at håndtere.
Det lyder også til, at du har en god fantasi! Det er godt at kunne bevare og holde fast i sin fantasi! Det gør en kreativ og sjov at være sammen med. Selvom man læser meget og drømmer sig væk til en anden fantasi-verden nogle gange, så er det også vigtigt at kunne være til stede i denne verden, men det betyder ikke at du ikke kan bruge din fantasi. Der findes mange unge, som dig selv, der holder af en god bog eller film og som ville ønske at de mødte den store kærlighed eller var lige så mystisk som hovedpersonen i en af deres yndlingsbøger. Måske kunne du finde nogle veninder eller venner som havde samme interesse som dig og så kunne I lave en bogklub eller filmklub hvor I snakkede om det I læste, hørte og så? Det er en god måde at være sammen på og en god måde at bevare sine venskaber selvom man også bruger meget tid på sine bøger. Kunne det være en ide?
Den kærlighed og verden som man finder i bøger og på film er opdigtet og derfor mere "perfekt" end den virkelige kærlighed og verden. Som du også selv skriver, så ved du godt, at man ikke finder den samme kærlighed i virkeligheden og det er godt, at du er bevidst om det. For så vil jeg tro man bliver skuffet. Kærlighed er skønt og fantastisk, men ikke perfekt og ender ikke altid lykkeligt, men jeg vil dog stadig vove at påstå, at på trods af det, så er kærligheden i virkeligheden alligevel meget bedre fordi den er virkelig. Jeg kan sagtens forstå du gerne vil opleve kærlighed. Det tror jeg de fleste drømmer om. Og det er et tema som mange unge, som du selv, bruger meget tid på at tænke på og drømme om. Måske er det også en vej til at komme tæt på dine venner og veninder igen? At snakke med dem om kærligheden?
Jeg fornemmer en forvirring i dit brev om, om det er for meget du "gemmer" dig væk i bøgernes verden og en bekymring om, hvorvidt du er blevet kold af at blive så påvirket af den smerte og alle de følelser som du både selv oplever og som du læser om, men jeg håber at mit svar har givet mening for dig og at du kan genkende nogle af de ting jeg skriver. For jeg synes som sagt du skal være stolt af dine mange kvaliteter (empatisk, omsorgsfuld, følsom og betænksom) og så skal du passe på dig selv - at du ikke lader dig bekymre for meget og lader dig påvirke for meget. Det er noget man kan lære sig selv at håndtere og det er jeg helt sikker på du også kan! Lev og husk din virkelighed, det kan man godt samtidig med at man nyder og bruger sin fantasi.
De bedste hilsner Astrid