Hej med dig

Jeg kan læse på dit brev, at du har en masse tanker lige nu, og jeg synes det er super at du skriver herind med dem.

Du skriver om lidt forskelligt, men jeg læser dit brev som det der fylder mest for dig lige nu, er det med din kæreste... men inden jeg starter på det vil jeg lige hurtigt sige, at jeg godt kan forstå hvis en ny 9. klasse er lidt svært at komme ind på. Men hvor er det fedt at du prøver og at det går bedre! Nu til det med din kæreste..

Du skriver at han ikke har det særlig godt derhjemme, og at han derfor er begyndt at ryge og lyve for dig omkring druk og en anden pige. Jeg får også indtrykket af at han presser dig lidt til at være mere social end du har lyst til, samtidig med at du også føler at det er dig der skal tage initiativ til alt i forholdet (tage kontakt, at være sammen osv.).

Du skal på ingen måde have dårlig samvittighed over at du hellere vil være hjemme. Mennesker er alle sammen forskellige. Nogle er super sociale og elsker at være sammen med andre hele tiden og andre har det bedst med at være selv, eller har brug for lige ”at lade batteriet op” alene ind i mellem de sociale ting. Det er altså sammen normalt, så længe man ikke holder sig helt for sig selv altid, eller ikke kan holde ud af være alene overhovedet (altså ekstremerne).

Du spørger om du ødelægger dig selv ved at være sammen med ham og om det værd at fortsætte. Det kan jeg ikke svare på. Men jeg kan svare på at du ikke skal føle dårlig samvittighed eller skyld overfor din kæreste, over at du ikke har lyst til at være social og lave alt muligt ligeså meget som ham. Det lyder til at I bare er forskellige på det punkt, og det skal I have lov til være, så længe I giver plads til hinanden. Han skal acceptere at du ikke er lige så meget ud som ham, og du skal acceptere at han også skal have tid til at være ude sammen med sine venner.

Så du kan altså godt være sammen med ham, men jeg tror I er nødt til at få en snak om på hvilke måder I er forskellige og hvordan I kan støtte hinanden i at være dem i er, i stedet for at presse hinanden til at blive noget andet. Det er nemlig ikke sundt at være i et forhold hvor man ikke kan være sig selv.

Derudover er der jo det at du føler han ikke tager initiativet til at være sammen eller skrive. Det synes jeg du skal tale med ham om næste gang I ses. Jeg tænker i hvert fald at det ikke er særlig fedt for dig at føle at du gør så meget for forholdet, uden at han gør særlig meget. Et forhold skal helst være ligeværdigt – dvs. man skal helst ville det lige meget og kæmpe lige meget for det. Så derfor tænker jeg at han skal vide hvad du føler, så I kan finde en balance. Ellers tror jeg nemlig det bliver rigtig hårdt for dig i længden.

Så mit råd er altså at få dig en lang snak med din kæreste næste gang I ses. I skal have fundet balancen I at tage initiativ lige meget og acceptere at I bare er forskellige i forhold til hvor sociale I er, og det er helt i orden.

Jeg ønsker dig held og lykke med det, og du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen

De bedste hilsner fra Heidi