Onanere

brevkassespørgsmål

Onanere

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Hej hvordan skal jeg gøre det rigtigt? Jeg har prøvet men er ikke sikker, gnider mig op af ting og vil gerne prøve mere.

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå, at du er nysgerrig på onani. Det er helt normalt at begynde at interessere sig for kroppen og de ting man mærker af og til i din alder. Faktisk er det sundt at onanere, fordi det er en rigtig god måde at lære sin egen krop at kende på og fordi onani giver en dejlig og behagelig fornemmelse i kroppen, der kan få en til at slappe af og blive i godt humør.

Det kan godt være lidt forvirrende hvordan man gør, især i starten. Man kan ikke sige, at noget er mere rigtigt end andet og man kan ikke som sådan onanere forkert. Man skal selvfølgelig kun gøre det der føles rart og som man selv har lyst til. Du skriver, at du gnider dig op ad ting, hvilken er en hyppigt anvendt onani-teknik, men du skriver også, at du godt kunne tænke dig at prøve mere. Jeg kan sagtens forstå, at du har lyst til at udforske andre metoder og se om der er andet du ville synes om. Som sagt findes der utallige måder at onanere på og der er ikke en mere rigtig måde end andre. Det gælder om at prøve sig lidt frem og mærke efter hvad der virker. Ofte finder man ud af hvad der fungerer bedst for en og hvad man kan lide og hvad man ikke kan hen ad vejen.

Hvis du er nysgerrig på mere information eller gerne vil læse lidt om det og blive inspireret, så er denne side et godt sted at starte. Der står lidt fakta om onani hos piger/kvinder og nogle tips til hvordan man kan gøre.

Håber det er et svar du kan bruge!

De bedste hilsner Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program