Hej du

Når jeg læser dit spørgsmål, så kan jeg tydeligt mærke din frustration over, at du har udsat dig selv for de ting, som du har. Det er en meget naturlig ting, at man kan undre sig over sine valg, når man kommer på den anden side. Det er en naturlig reaktion på, at man er kommet på den anden side og tænker tilbage. Pludselig kan det gå op for en, hvad man dog har gjort ved sig selv. Det er jeg sikker på, at du ikke er den eneste, som har oplevet. Og det er faktisk en rigtig god og sund ting at kunne reflektere over sine valg. Du skriver, at du har fejlet - men lige nu, hvor du er i bedring, så vil det formentlig kun gå den rigtige vej. Så hvis du klør på og kæmper videre, så vil du kunne opleve succes og forandring. For det kan blive bedre, end det er lige nu.

Med hvert et valg, som man tager, følger det konsekvenser med. Og det gør der også med en sygdom som anoreksi. Det er rigtig hårdt for kroppen at blive presset på den måde, ligesom du sandsynligvis allerede ved. Det er ikke til at sige, om der er permanente skader, men du vil nok opleve, at mange af tingene bliver bedre i takt med, at du får en sundere krop igen. Når din krop har den næring, som den skal bruge, så vil den kunne blomstre igen. Det lyder som om, du er igang med en behandling, og det kan være, du skal spørge dine behandlere nærmere ind til, om der kan være permanente skader. Det vil de formentlig kunne svare dig på, nu hvor de kender din situation og har undersøgt dig.

Du skriver, at du er ved at give op, og det lyder som om, du har svært ved at rumme det hele lige nu. Derfor vil jeg anbefale dig at finde nogen at snakke med, om den frustration og stress, du mærker lige nu. Det kan være forløsende at få sagt tingene til nogen - det kunne du måske også mærke, da du sendte dit brev herind. Måske kan du få et forløb hos en psykolog, som et led i din behandling. For anoreksi handler både om mad, men ligeså meget om tankerne og følelserne bag. Og det handler i høj grad om at få bearbejdet de tunge tanker, som du oplever lige nu, for at du kan komme godt videre. Hvis du er nervøs, kan du evt. tage dit brev med den første gang, for du beskriver det hele rigtig godt. Så kan du læse det højt eller få psykologen til det. Det kan også være, du har en god veninde eller kan snakke med dine forældre, sådan at du kan hente en støtte og undgå at være alene med tankerne. Du skal vide, at du også altid er velkommen i vores 1-1chat, hvor du kan snakke anonymt med en voksen rådgiver. Derudover kan jeg anbefale hjemmesiden LMS (landsforeningen for spiseforstyrrelse og selvskade), som har en chat, som har særligt fokus på blandt andet spiseforstyrrelser. Derudover tilbyder de støttegrupper i Aarhus, Odense og København, til folk, som er berørt af spiseforstyrrelser.

Til sidst vil jeg sende en tanke til dig og håbe, at du snart vil opleve at få nyt håb ind i din svære situation. Det fortjener du.

Mai