Kritiserende og dømmende

brevkassespørgsmål

Kritiserende og dømmende

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 10 måneder siden

Hej Brevkasse!

Her på det sidste er jeg virkelig bare blevet så dømmende. Argh jeg hader det så meget! Synes på en måde jeg er blevet en rigtig led lort. Vi har lige mødt vores klasser til 7. Overgang, og som det første jeg snakker om når jeg kommer hjem er..at jeg kritisere og gør grin med dem! Og tror måske jeg er blevet "smittet" lidt af mine veninder..for vi de snakker seriøst grimt om andre til tider, og jeg kan virkelig ikke lide at hører på det. er virkelig brudt sammen over det. Har fået hele klassen til at tro en sikkret meget sød pige er lesbisk. Ikke at det er forkert hvis nogen er! Men dømmer virkelig bare så meget folk på forhånd.. Jeg føler mig så ond, og kan ikke holde mig selv ud længere! Især ikke når jeg skal starte i ny klasse..vil ikke være den "lede"! Vil gerne være den folk ved de kan regne med og altid kan snakke med. Hjææælp! Hvordan får jeg fikset det her :'/

Svar: 

Hej du

Jeg kan mærke din frustration, når jeg læser dit brev. Du står i en situation, hvor du ikke synes om den person, du er - og det er ikke rart at have det sådan. Det kan fylde rigtig meget, ligesom det også lyder til at gøre hos dig. Og det er meget forståeligt. Du skal have en stor ros for, at du stopper op og reflekterer over, hvordan du er og hvordan du gerne vil være. Det er en rigtig vigtig ting at kunne, og det er med til at udvikle én, som person.

Du skriver, at dine veninder tit snakker grimt om andre folk. Det kan sagtens ske, at man bliver påvirket af dem, man er meget sammen med, som du også skriver. Jeg kommer til at tænke på, om det er muligt, at du opfører dig sådan, for ikke at blive holdt ude i din venneflok? Det kan nemlig nemt ske, at man - ubevidst- prøver at falde ind i gruppen, sådan at man bliver accepteret og ikke bliver talt grimt om. Det er du ikke den eneste, som har prøvet, hvis det er tilfældet. Du kan evt. prøve at bruge noget tid på at reflektere over, hvorfor du snakker grimt om folk, når du egentlig ikke vil - og hvad der ville ske, hvis du lod være. Hvis du har brug for en snak om de tanker, der dukker op, så er du velkommen til at logge på vores chat og snakke med en voksen.

Du skriver, at du skal skifte klasse, og det kan være, du skal se det, som en "frisk start", hvor du prøver at opføre dig, som du selv gerne vil. Du kan tænke over, hvem du er, når du er sådan, som du gerne vil være. Og så tage den person med i den nye klasse. Det kan måske blive udfordrende for dig, at skulle vise dig selv frem - du har måske kunnet gemme dig lidt bagved de hårde ord indtil nu, men så kan du prøve at have fokus på alt det, som lykkes. På den måde kan du samle på succeshistorier - og dem kan der være mange af, hvis man tænker godt efter.

Generelt vil jeg anbefale dig at finde nogen, som du kan snakke med - måske dine forældre eller en anden, som du stoler på. Det kan være rigtig rart at have en støtte, når man skal prøve nye ting af. På den måde kan du også få andre øjne på de forskellige situationer, og hvad der lykkes. Hvis du kunne tænke dig at få andre unge tanker og meninger, så kan du poste spørgsmål eller fortælle om din situation inde på debatten på vores hjemmeside. Det er der mange, som benytter sig af.

Ellers vil jeg ønske dig alt det bedste med at finde frem til den, som du kan lide at være. Og jeg håber, det bliver en god oplevelse for dig at skifte klasse.

De bedste hilsner fra Mai

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program