Social Angst?

brevkassespørgsmål

Social Angst?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Kære Cyberhus-medarbejder

Jeg er en pige på 16 år, der i lang tid har været i tvivl om jeg har social angst eller social fobi. Jeg har hele mit liv været en meget genert, sky og generelt inadvent pige, men det er først inden for de sidste 2 år, at det for alvor er begyndt at gøre mit liv svært. Jeg er født ind i en meget social familie, i hvert fald på min mors side, og jeg føler, at de ikke længere kan lide mig, eller synes jeg er mærkelig, fordi jeg er så anderledes. Jeg hader familiefester af hele mit hjerte. Jeg føler altid at jeg er i vejen og at jeg er en byrde. Jeg snakker sjældent med nogle, og stirrer bare ud i luften det meste af tiden. Når jeg så endelig kommer ind i en samtale med nogen, føler jeg en konstant frygt for at blive kritiseret af andre, og for at de tænker dårligt om mig. Dette fører til, at jeg oftere og oftere prøver at finde på undskyldninger, så jeg slipper for disse "kom-sammen'er".

Om en månedstid skal jeg til min kusines datters dåb, og jeg er allerede meget bekymret over dagen nu. Jeg får svært ved at sove om aftenen når jeg tænker på det, og jeg har flere gange tænkt på, at lade som om jeg var syg, så jeg kunne slippe for at tage med. Jeg er derfor bekymret for, at denne frygt vil ødelægge det forhold jeg har til min familie, som i forvejen ikke er det bedste.

Udover dette, har jeg også svært ved at udføre almindelige daglige opgaver. Jeg kan ikke lide at købe ind alene, og forleden snakkede jeg i telefon med min ven i en halv time, mens han beroligede mig, og det eneste jeg skulle, var at bestille en burger! Det er som om, at jeg er bange for, at manden bag disken tænker: "Ha! Du kan ikke engang finde ud af at bestille mad" Jeg hader også når min telefon ringer, især hvis nummeret er ukendt. Jeg ender simpelthen ofte med, slet ikke at tage telefonen. Hvis jeg ser nogen jeg kender på gaden, går jeg også meget hellere en lang omvej, eller lader som om jeg snakker i telefon, i stedet for bare lige at sige hej. At komme hjem er en befrielse hver eneste dag, men jeg er efterhånden bange for at isolere mig fuldstændig fra omverdenen, og miste kontakten til mine venner og min familie. Jeg har aldrig nævnt dette for mine forældre, og jeg har derfor aldrig snakket med en læge eller psykolog om det før. Jeg har oplever nemlig ikke panik-anfald, eller særlig mange fysiske symptomer som f. eks svimmelhed, og jeg har læst, at det er symptomerne på social angst. Jeg ryster dog i visse situationer, og mit hjerte banker også hurtigere.

Ud fra det jeg har beskrevet ovenover, lyder det så som om jeg lider af social angst, eller er jeg bare overdrevent genert? Burde jeg søge hjælp?

Med venlig hilsen, en anonym.

Svar: 

Hej med dig!

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan forstå, at du er bekymret for om du har social angst, eller om du egentlig bare er genert.

Udfra din beskrivelse kan jeg godt forstå, at det må være svært for dig - både i din hverdag og når du skal indgå i sociale relationer. Hvor er det godt at du skriver til os.

Når jeg læser din beskrivelse synes jeg, at det godt kunne lyde som om, at du måske har det man kalder for "genereliseret angsttilstand".

Det vil sige, at der er flere ting i din hverdag som er angstprovokerende for dig. Både i relation til andre mennesker, men måske også når du kommer steder du ikke kender, eller når du f.eks. skal præstere noget. Symptomerne på angst er hjertebanken, svedeture, svimmelhed, ondt i maven osv.

Jeg synes, udfra din beskrivelse, at du måske er lidt mere forhindret i din hverdag, end hvis det bare drejede sig om almindelig generthed.

Det er jo meget normalt at føle sig anderledes, usikker og forkert når man er teenager. Men i dit tilfælde synes jeg alligevel godt at det kunne dreje sig om en måske angsttilstand. Det skal du ikke blive bange for. Der findes rigtig gode behandlingsmuligheder og det er slet ikke altid nødvendigt med medicin.

Der findes mange gode terapiformer hvor man f.eks. taler med en psykolog eller laver mindfullnesøvelser (en slags meditation).

Jeg vil råde dig til at bestille en tid hos din egen læge, hvor du i forvejen beder om god tid til at få lov til at tale med lægen om noget "psykisk". Din egen læge kan henvise dig til en psykolog eller psykiater hvis han/hun finder det nødvendigt.

Jeg håber at du snart får det bedre og du er mere end velkommen til at skrive til os igen en anden gang.

 

Med Venlig Hilsen

Gazelle

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program