hvad skal jeg sige

brevkassespørgsmål

hvad skal jeg sige

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

hej cb. jeg er næsten sikker på, at jeg har skedesvamp. der sidder noget grynet noget imellem mine skamlæber og nogle gange svir det...bare sådan LIGE PLUDSELIGT! men hvordan skal jeg sige det til min mor? jeg kan jo ikke bare sige"hej moar jeg har skedesvamp"...og hvordan ville lægen undersøge det hvis jeg skulle til læge?? + kan jeg ikke behandle det uden medicin..spise et eller andet eller sådan noget??????? Plizzzz help me!!

Svar: 

Kære dig.

Godt du skriver for der skal ikke være noget grynet noget mellem dine skamlæber og du skal selvfølgelig heller ikke have svie.

Det du beskriver kunne sagtens lyde som at du har svamp i skeden, som du også selv er inde på. Hvis det er svamp kan du udover svie også opleve kløe. Huden ved skedeindgangen og skedeslimhinden kan blive rød. Og der kan komme mere udflåd, som kan blive grynet og hvidligt. Så det kan være du også har bemærket nogle af disse gener.

Svamp i skeden er meget almindeligt blandt både unge og voksne kvinder. Så du kan sagtens sige til din mor, at du tror at du har svamp i skeden. For hun har måske selv haft det og ved hvor ubehageligt det føles. Så kan du også tage hende med til lægen hvilket kan være rart når man skal undersøges forneden.

Lægen kan nemt og smertefrit finde ud af om det er svamp eller ej. Det lægen gør er at hun/han kigger på dig forneden, tager noget udflåd fra dig, kigger på udflåddet igennem et mikroskop hvorefter at hun/han kan fortælle dig om det er svamp eller ej.

Hvis det er svamp får man som oftest en enkelt pille som man skal komme op i skeden, hvorefter generne bør forsvinde. Så behandlingen er enkel, men den kræver medicinsk behandling. Så hvis man har svamp kan dette ikke behandles uden den rette medicin.
Der kan selvfølgelig også være tale om andre årsager til at du har det som du har det. Hvilket også giver en god grund til at tage til lægen. Du skal dog ikke være nervøs. Det du beskriver lyder meget fredeligt.

Jeg håber jeg kunne hjælpe dig.
Knus Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program