Piercinger

brevkassespørgsmål

Piercinger

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 7 måneder siden

Hej med jer:)

Jeg er en 13 årig, pænt moden, pige. Jeg har i to år nu virkelig gerne ville have en næsepiercing, men har sådan virkelig "haft lyst" til at få en det sidste halve år. Nu tænker i sikkert at jeg er alt få ung og uansvarlig, men jeg er faktisk meget fornuftig(meste af tiden:D). Både mig og min gode veninde er meget inde i det der "grunge/soft punk" halløj, og jeg er vokset op med at det er ok at være anderledes. Hvilket jeg er(af dem jeg kender). Dvs. Min mor var punker som ung med piercinger og hanekam, min bror elsker også sådan noget scar punk, osv. Så jeg har sådan en kærlighed til det rå, anderledes;) Men jeg er så bange for at spørge dem! Hvad hvis de siger nej!? Jeg prøver ikke at være rebelsk, men jeg udtrykker mig meget gennem stil/udseende. Jeg har bare sådan en lille forhåbning om at min mor, siden hun var meget rebelsk, vil kunne forstå mig... For det er virkelig noget jeg gerne vil! Jeg har ikke lyst til at vente til jeg bliver 16. Ni er det sbart et halvt år siden jeg blev 13, og vil gerne have piercingen til sommer, men hvordan spørger jeg!? 

Ps har allerede 5 huller i ørene, så har prøvet at blive piercet. 2 første da jeg var 10-11 og resten da jeg blev 12.

Svar: 

Hej du

Der er ikke noget mærkeligt ved, at du godt kunne tænke dig at få en piercing. Det er der rigtig mange andre, som også kunne tænke sig. Ofte har forældre sat en grænse for, hvor gammel deres børn helst skal være, så det er forståeligt, at du gerne vil høre, hvordan du bedst får spurgt dine forældre, om du må. Du skriver, at du er nervøs for at spørge dem, og det er helt forståeligt, at det er grænseoverskridende. Det er det for rigtig mange. Også selvom man godt ved, at de selv har været unge en gang. For nogle fungerer det godt at sende en sms eller lægge et brev til forældrene, hvor de spørger dem. Så kan man altid tage en snak bagefter, men så er de forberedt på det. Du kan f.eks. også spørge din mor, imens I står og laver mad. Så slipper du for at sidde overfor hende, når du spørger - du kan kigge ned på det, som du laver. Jeg vil anbefale dig at tænke over, hvad du tror, du vil have det bedst med, og så prøve det af.

I forhold til at få lavet piercinger, skal du være opmærksom på, at nogle steder kan have en aldersgrænse for piercinger. Der er ikke nogen bestemt lov i Danmark om, hvor gammel man skal være, men nogle steder kan de godt have sat en grænse alligevel.

Hvis du har brug for en snak for at vende tankerne, inden du spørger din mor eller kunne tænke dig at snakke med nogen bagefter, så er du altid velkommen på vores 1-1chat.

Jeg ønsker dig god fornøjelse med snakken og håber på det bedste.

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program