Jeg vil virkelig gerne løbe igen.

brevkassespørgsmål

Jeg vil virkelig gerne løbe igen.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 2 måneder siden

kære cyberhus!

jeg er en pige på 14 år og jeg skal snart til at løbe igen, men jeg er bare begyndt at tænke På om mab taber sig meget af det? Jeg vil for alt i verden ikke tabe mig, kun tage på, da jeg i forvejen er meget meget tynd og spinkel. Jeg har læst nogle steder at man kan tabe sig af løbning og generalt kredsløbtræning, men har også læst At man kan styrke benmusklerne og røv musklerne  meget og faktisk også tage på af det? Er lidt splittet, for elsker virkelig at løbe... :( har også læst at styketræning er godt hvis man vil tage på, men hvad indebærer styrketræning helt præcis og hvad kan man lave indsn for det område? på forhånd tak! :)

Svar: 

Hejsa

Det er super godt at høre, at du elsker at løbe - det er også godt og sundt at få rørt sig. Du skriver, at du helst ikke vil tabe dig, og jeg kan godt forstå, at du har nogle spørgsmål omkring det. Jeg vil forsøge at give dig et svar, som du kan bruge.

Det er rigtigt, at man godt kan tage på af at løbe, og det er fordi, fedtet bliver omdannet til muskler og muskler vejer mere end fedt. Du spørger, om man taber sig af at løbe, og det kommer meget an på, hvordan du spiser. Du kan sagtens løbe uden at tabe dig af det. Det handler om at du spiser varieret og spiser nok. Så burde det ikke være noget problem. Hvis du synes, at du taber dig alligevel, så vil jeg anbefale dig at snakke med f.eks. en diætist, sådan at du får god hjælp og vejledning omkring, hvad der vil være bedst for lige netop dig.

I forhold til styrketræning, så er der rigtig mange måder at styrketræne på. Man kan f.eks. melde sig på forskellige fitnesshold, hvor der er fokus på styrketræning. Du kan læse dig frem til, hvilke hold, som fokuserer særligt på det eller spørge personalet. Der findes også måder at styrketræne på derhjemme - her kan man både læse om eller se klip med øvelser. Der er også mulighed for at tage afsted selv eller med en veninde og styrketræne på maskiner i et center. Her vil jeg anbefale dig at få hjælp til at bruge dem ordentligt, sådan at du ikke får skader af det. Du kan spørge personalet om at give en vejledning.

Jeg ønsker dig god træning og alt det bedste.

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program